Kritik af behandling af patient med brystsmerter

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge 1 for hans behandling af den 24. april 2014 på akutafdeling 1, Sygehus 1, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge 2 for hans behandling af den 28. april 2014 på akutafdeling 2, Sygehus 2, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge for hendes behandling af den 24. april 2014 på akutafdeling 1, Sygehus 1, da reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på akutafdeling 1, Sygehus 1, den 24. april 2014.

Klager har blandt andet anført, at skulle være blevet indlagt til observation natten over. Det er hertil anført, at han i stedet blev anbragt i et afsides rum i cirka fem timer, og at man ikke konstaterede noget unormalt. Det er hertil anført, at han blev udskrevet for tidligt, og at hans smerter var uforandrede.

• At ikke modtog en korrekt behandling på akutafdeling 2, Sygehus 2, den 28. april 2014.

Klager har blandt andet anført, at ved ankomsten blev nægtet indlæggelse trods tiltagende smerter. Det er hertil anført, at han i stedet fik en recept på smertestillende medicin, som han selv skulle afhente. Det er hertil videre anført, at han døde fem timer senere.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 24. april 2014 blev , der var 74 år, indlagt på akutafdeling 1, Sygehus 1, hvor han blev tilset af reservelæge . Han var blevet henvist af egen læge på mistanke om angina pectoris (hjertesmerter betinget af forsnævring af hjertes kranspulsårer). Han var kendt med velbehandlet forhøjet blodtryk, og med galdesten. Han var desuden ryg- og hofteopereret grundet tidligere traume og fald.

oplyste, at han tidligere på dagen havde bemærket en trykkende fornemmelse fra midten af brystet og ned til navlen, idet han bukkede sig ned for at tage sko på. Der havde været udstråling til begge arme. Han havde desuden haft vejtrækningsbesvær, dog uden hosten, svimmelhed eller besvimelse. Han havde ikke hjertebanken, og der var ingen regelret brystsmerte. Han havde heller ikke sure opstød eller mavesmerter. Efter han havde oplevet den trykkende fornemmelse havde han lagt sig og slappet af, og smerterne forsvandt efterhånden. Da han herefter havde været hos egen læge om formiddagen var smerterne væk. Han oplyste, at han havde oplevet lignende tilfælde de sidste to dage, men at symptomerne dog havde været i mindre omfang og desuden spontant var forsvundet. Nu havde han i hvert fald i to timer ikke haft symptomer, han følte sig i sin sædvanlige tilstand, og der var ingen klager fra andre organer.

Ved den objektive undersøgelse var vågen, klar og orienteret i tid, sted og egne oplysninger. Hans almentilstand var god, og han var hverken akut eller kronisk medtaget. Huden var varm og tør, og med pæne farver. Han havde ingen vejtrækningsbesvær. Han havde normale øjenbevægelser, og hans pupiller var runde og ens i størrelse, og reagerede naturligt på lys. Stetoskopi af hjerte og lunger viste normale forhold. Der var ingen muskulær ømhed ved dyb berøring af brystkassen. Hans mave var flad, blød og uøm ved berøring, og der var naturlige tarmlyde. Hans arme og ben havde normal kraft og følesans, og de kunne bevæge sig frit. EKG (elektrokardiogram) af hjertet viste normal sinusrytme, men højresidig grenblok.

Reservelæge konfererede med overlæge 1, og det blev aftalt at henvise til ambulant opfølgning på kardiologisk ambulatorium på mistanke om iskæmisk hjertesygdom. blev herefter udskrevet.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at patienter, der indlægges på mistanke om angina pectoris bør udredes for akut opstået blodprop i hjertet. Blodprop i hjertet er en alvorlig sygdom med høj dødelighed, når den ikke behandles akut. Omvendt er der en særdeles god prognose for patientens tilstand, når der hurtigt iværksættes behandling. Blodprop i hjertet forårsages langt oftest af åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Derfor forekommer blodpropper hyppigst hos ældre med risikofaktorer som det mandlige køn, højt blodtryk, rygning, sukkersyge og overvægt.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at symptomerne på blodprop i hjertet kan være brystsmerter (ofte med udstråling til hals, kæbe eller armene), smerter i den øvre del af maven, åndenød, rytmeforstyrrelser eller kombinationer heraf. Diagnosen kan blandt andet stilles ved blodprøver, der påviser stigning af hjertespecifikke biomarkører (fortrinsvis stoffet troponin, men også enzymet CK-MB). Disse blodprøver kan analyseres på alle laboratorier med svar inden for et par timer. Ved mistanke om blodprop eller alvorlige anfald med hjertesmerter er det standarden at tage flere sæt blodprøver med timers mellemrum, dels for at følge udviklingen i patientens tilstand, dels for at udelukke blodprop. Udvikling af blodpropspecifikke forandringer kan også påvises ved elektrokardiogram. Forandringerne opstår nærmest øjeblikkeligt, hvis en af hjertets kranspulsårer aflukkes af en blodprop. Der kan over de første timer ske yderligere udvikling af forandringerne, hvorfor det også kan være nødvendigt at foretage flere undersøgelser med elektrokardiogram i løbet af det første indlæggelsesdøgn. Et tegn på blodprop kan være højresidig grenblok, som også påvises ved elektrokardiogram.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at ultralydsskanning af hjertet kan være til hjælp for udredningen i tvivlstilfælde. Ved ultralydsskanning kan eventuel nedsat pumpekraft af venstre hjertehalvdel påvises, hvilke understøtter eventuel mistanke om blodprop. En ultralydsskanning kan rekvireres inden for en time.

Disciplinærnævnet kan endelig oplyse, at blodpropssygdom kan have alvorlige følger i form af stor skade på hjertemusklen, der kan føre til svigt af hjertets funktion. Oftest udvikler patienten rytmeforstyrrelser fra de påvirkede områder i hjertet, og hjerterytmen bør derfor overvåges i de følgende dage efter behandling for blodpropssygdom. Hvis patienten ikke behandles kan der i værste fald gå hul på hjertet, der oftest er med dødelig udgang.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge på relevant vis konfererede den videre behandling med en mere erfaren læge.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 1 ikke rådgav på relevant vis om den videre udredning af .

Disciplinærnævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at var kendt med forhøjet blodtryk, og at han umiddelbart inden indlæggelsen havde oplevet brystsmerter. Disciplinærnævnet har hertil videre lagt vægt på, at der ikke blev bestilt blodprøver til analyse af hjertespecifikke biomarkører. Disciplinærnævnet har endvidere lagt vægt på, at elektrokardiogram viste højresidig grenblok, og der til trods herfor ikke blev bestilt et nyt. Endelig har disciplinærnævnet lagt vægt på, at ikke blev indlagt til videre udredning og observation på hjerteafdeling.

Disciplinærnævnet finder herefter samlet, at reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. april 2014.

Disciplinærnævnet finder, at overlæge 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. april 2014.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 28. april 2014 henvendte sig til akutafdeling 2, Sygehus 2, hvor han blev tilset af overlæge 2. havde trykkende smerter i maven og på brystet med udstråling til begge arme.

Ved den objektive undersøgelse var helt upåvirket. Hans mave var blød og uøm, og stetoskopi af hjerte og lunger viste normale forhold.

Overlæge 2 vurderede, at generne hverken kom fra hjertet eller fra galdestenene. Han informerede om at undgå Diclofenac. Han gav ham recept på smertestillende medicin i form af Dolol, og gav råd og vejledning om den videre brug af smertestillende medicin i form af Pantoprazol.

Ifølge klagen blev ikke tilstrækkeligt undersøgt, og blev sendt hjem trods stærke smerter. Han døde fem timer senere.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 2 ikke udredte på relevant og tilstrækkelig vis.

Disciplinærnævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at var kendt med forhøjet blodtryk, og at han ved indlæggelsen havde trykkende smerter i maven og på brystet med udstråling til begge arme. Disciplinærnævnet har hertil videre lagt vægt på, at der ikke blev bestilt blodprøver til analyse af hjertespecifikke biomarkører. Disciplinærnævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke blev bestilt elektrokardiogram. Endelig har disciplinærnævnet lagt vægt på, at ikke blev indlagt til videre udredning og observation på hjerteafdeling.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge 2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. april 2014.

ooo00ooo

Kommentarer fra klager af den 20. august 2016 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1356 af 23. oktober 2016 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.