Kritik for behandling af patient med akut indsættende neurologiske symptomer

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere reservelæge 1 for hendes behandling af i akutafdeling , Sygehus 1, den 4. august 2015, da reservelægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere reservelæge 2 for hans behandling af i akutafdeling , Sygehus 1, den 4. august 2015, da reservelægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge for hendes behandling af på afdeling 1, Sygehus 1, den 19. august 2015, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Det skal desuden indskærpes overfor overlæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Sagsnummer:

172704

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 12. juli 2017

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger, Neurologi

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere reservelæge 1 for hendes behandling af i akutafdeling , Sygehus 1, den 4. august 2015, da reservelægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere reservelæge 2 for hans behandling af i akutafdeling , Sygehus 1, den 4. august 2015, da reservelægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge for hendes behandling af på afdeling 1, Sygehus 1, den 19. august 2015, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Det skal desuden indskærpes overfor overlæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

  • At ikke modtog en korrekt behandling i akutafdeling , Sygehus 1, den 4. august 2015.

Klager har blandt andet anført, at ikke blev tilstrækkeligt udredt, herunder at han ikke burde have været udskrevet, uden at der var foretaget en MR-scanning af hjernen. Klager har videre anført, at en scanning den 28. august 2015 viste, at havde en tumor i hjernen.

  • At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 1, Sygehus 1, den 19. august 2015.

Klager har blandt andet anført, at indledningsvis blev henvist til en subakut MR-scanning af hjernen som led i en kræftpakke, men at man senere vurderede, at han ikke opfyldte kriterierne for at blive scannet efter kræftpakken. Han blev derfor først scannet den 28. august 2015.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

, der var 53 år, blev den 4. august 2015 indlagt på akutafdeling , Sygehus 1, hvor han blev undersøgt af reservelæge 1.

oplyste, at han hjemme pludseligt havde oplevet voldsom svimmelhed og derfor måtte lægge sig ned på jorden. I forbindelse med dette havde han fået trækninger i arme og ben af flere minutters varighed, og efterfølgende havde han været mat i musklerne med manglende kraft. Han oplyste, at han over de sidste dage havde haft flere episoder med svimmelhed end vanligt.

Ved reservelægens objektive undersøgelse var hans øjne normale. Ved neurologisk undersøgelse var kranienerver 2-12 upåfaldende bortset fra afvigelse af drøblen. Reservelægen fandt usikker gang- og standfunktion, særligt linjegangen var påvirket. Der var upåfaldende finger-næseforsøg, normal og ens kraft over alle led, normal følesans, normale reflekser og negativ Babinski, som er en neurologisk undersøgelse ved berøring af fodsålens yderkant.

Reservelæge 1 ordinerede desuden EKG og blodprøver, som viste sig at være normale. s blodtryk var højt, og det blev bemærket, at han ikke havde taget sin vanlige blodtryksmedicin Corodil. Der blev ordineret et andet blodtrykssænkende præparat Amlopidin.

blev samme eftermiddag udskrevet af reservelæge 2. Reservelægen noterede, at var frisk efter anfaldet, og at der ikke var tegn på neurologiske udfald. Umiddelbart var der ikke noget, der tydede på hjerterytmeforstyrrelse, infektion eller lidelse i hjernen inklusiv epilepsi. Reservelægen vurderede, at en del af hans symptomer kunne være bivirkninger til Corodil. blev vejledt om at henvende sig ved lignende anfald.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge 1 ikke foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af den 4. august 2015.

Disciplinærnævnet har i sin vurdering lagt vægt på, at der i reservelæge 1s notat, angående konklusion og plan, findes et kort resumé, men ingen overvejelser om s sygdomstilfælde og mulige diagnoser og ingen plan for indlæggelsen og det videre forløb. Endvidere blev der ikke konfereret med en mere erfaren kollega.

Disciplinærnævnet har tillige i sin vurdering lagt vægt på, at pludselig indsættende symptomer med mulig årsag i centralnervesystemet hos en tidligere væsentligt rask 53-årig mand skal give anledning til overvejelser om sygdomsproces i hjernen, og når der samtidig er objektive fund som usikker gang, skal det udløse en udredning i hjernekræftpakkeforløb.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at reservelæge 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. august 2015.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge 2 ikke foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af den 4. august 2015.

Disciplinærnævnet har i sin vurdering lagt vægt på, at reservelæge 2 kun resumerede forløbet kort i journalen. Der blev efter det oplyste ikke udført en ny objektiv undersøgelse. Det blev anført, at der ikke var mistanke om hjerterytmeforstyrrelse, infektion og cerebral lidelse, som er hjernelidelse, inklusiv epilepsi. Der blev ikke anført overvejelser om baggrunden for disse antagelser. Som mulig årsag blev der anført bivirkninger til behandlingen med Corodil. Det kan være korrekt i forhold til svimmelheden, men anfaldsfænomener er ikke anført som bivirkning.

Disciplinærnævnet har endvidere i sin vurdering lagt vægt på, at pludselig indsættende symptomer med mulig årsag i centralnervesystemet hos en tidligere væsentligt rask 53-årig mand skal give anledning til overvejelser om sygdomsproces i hjernen, og når der samtidig er objektive fund som usikker gang, skal det udløse en udredning i hjernekræftpakkeforløb.

På den baggrund finder disciplinærnævnet at reservelæge 2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. august 2015.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 18. august 2015 var efter henvisning fra egen læge til undersøgelse på afdeling 1, Sygehus 1.

Den undersøgende reservelæge henviste samme dag til subakut MR-scanning i henhold til kræftpakken. Reservelægen gennemgik i henvisningen til afdeling 2 s tilfælde den 4. august 2015. Han oplyste videre, at en uge efter indlæggelsen havde udviklet kraftnedsættelse og føleændringer i højre arm og ben og var begyndt at ændre sin gang. For to dage siden var han begyndt at have en trykkende, konstant og tiltagende hovedpine. På grund af symptomudviklingen de seneste to uger blev således henvist til scanning som led i kræftpakken. Man noterede videre, at var meget bekymret.

Den 19. august 2015 vurderede overlæge , afdeling 1, Sygehus 1, henvisningen og konkluderede, at ikke opfyldte kriterierne for scanning efter kræftpakken, idet der ikke var nogen progression i selve symptomerne. Der var symptomer, der startede og forsvandt. Scanningen blev derfor ændret til en scanning i henhold til scleroseprotokollen.

Den 28. august 2015 fik foretaget en MR-scanning af hjernen. Undersøgelsen blev beskrevet samme dag og viste en stor ondartet svulst i venstre hjernehalvdel med en lille komponent i højre hjernehalvdel.

blev henvist til behandling på Sygehus 2.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge ikke foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af den 19. august 2015.

Disciplinærnævnet har i sin vurdering lagt vægt på, at s symptomer med kramper, udvikling af kraftnedsættelse i armen og hovedpine er klassisk for en tumor i hjernen. Disciplinærnævnet har tillige lagt vægt på, at det er meget usædvanligt at dissemineret sklerose debuterer med kramper og hovedpine, og at det kommer i så sen en alder.

Disciplinærnævnet har endvidere i sin vurdering lagt vægt på, at ifølge hjernekræft-pakkeforløbene skal MR-scanningen være foretaget indenfor syv kalenderdage.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. august 2015.

Det skal desuden indskærpes overfor speciallægen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

ooo00ooo

Kommentarer fra læge 2 af den 20. december 2016, fra overlæge af den 28. og 29. november 2016 og 6. december 2016 samt kommentarer fra advokat Hanne Rahbæk på vegne af overlæge af den 14. februar 2017 og 17. april 2017 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.