Manglende akut henvisning ved smerter i testis

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hendes behandling af den 20. juli 2015 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 3. til den 9. august 2015 på afdeling , Sygehus , da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere den påklagede behandling af på afdeling , Sygehus , den 7. og 9. august 2015, da det ikke kan lægges til grund, at en behandling fandt sted.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge i hendes klinik den 20. juli 2015.

Klager har blandt andet anført, at praktiserende læge fejlagtigt vurdererede, at led af bitestikelbetændelse og fejlagtigt indledte behandling mod dette. Klager har videre anført, at praktiserende læge burde have henvist til yderligere udredning for testikeldrejning. Klager har endelig anført, at s fejldiagnosticering, fejlbehandling og manglende henvisning medførte, at mistede højre testikel.

• At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling , Sygehus , i perioden fra den 3. til den 9. august 2015.

Klager har blandt andet anført, at fejlagtigt blev hjemsendt med besked om, at han skulle opereres den efterfølgende dag, men at han kort tid efter blev tilbagekaldt til afdeling og opereret akut. Klager har videre anført, at ikke blev opereret på relevant vis for drejning af højre testikel, idet der efter operationen blev indsyet flere sting i s pung, og at burde have været bedøvet i forbindelse hermed. Klager har endvidere anført, at det ikke var relevant at udskrive den 5. august 2015. Klager har endelig anført, at der den 7. og 9. august 2015 ikke blev reageret relevant på telefoniske henvendelser vedrørende , idet det blev vurderet, at der ikke skulle indledes behandling, og idet der blev henvist til at tage kontakt til egen læge og til akuttelefonen .

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 20. juli 2015 henvendte 17–årige sig hos praktiserende læge og oplyste, at han siden den foregående dag havde haft smerter i højre testikel, og at det gjorde ondt, når han sad ned. Han oplyste videre, at han ikke mente, at han kunne være smittet med klamydia.

Praktiserende læge foretog en objektiv undersøgelse af og konstaterede herved, at højre side af pungen var rød, og at højre testikel var øm og havde øget fylde svarende til bitestiklen. Lægen konstaterede videre, at højre testikel ikke var oprykket. Lægen vurderede, at havde betændelse i højre bitestikel og ordinerede behandling med antibiotikummet Zitromax.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra praktiserende læge , at hun i forbindelse med konsultationen den 20. juli 2015 ikke mistænkte, at kunne have drejning af højre testikel, idet testiklen var normalt lejret, og ikke havde smerter, som svarede til drejning af en testikel.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at betændelse i en bitestikel ofte forårsages af kønssygdommen klamydia eller af bakterier, som inficerer urinvejene. Bitestikelbetændelse kan opstå i alle aldersgrupper, men er hyppigst forekommende efter puberteten. Symptomerne på bitestikelbetændelse er smerter i pungen, som opstår akut eller over få dage, ømhed i bitestiklen ved trykbelastning, samt eventuelt rødme af pungen og feber. Bitestikelbetændelse kan behandles med antibiotika.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der ved drejning af en testikel sker afklemning af blodforsyningen til testiklen som følge af, at testiklen er snoet i sit ophæng. Symptomerne på testikeldrejning er optrækning af testiklen, udtalt ømhed ved tryk på testiklen, akut opståede smerter i pungen, som ikke svinder eller pungsmerter, som kommer og går over en periode, samt eventuelt kvalme, opkastning og blålig misfarvning af pungen.

Endvidere kan disciplinærnævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9026 af 5. februar 2009 om diagnostik af torsio testis, at torsio testis altid skal mistænkes og diagnosticeres akut ved akut opståede smerter i pungen. Diagnosen skal opretholdes, indtil denne med sikkerhed kan af- eller bekræftes ved en akut ultralydsundersøgelse eller ved et kirurgisk indgreb. Patienten bør være opereret inden for seks timer efter symptomdebut.

Det fremgår videre af vejledningen, at den typiske torsio testis patient er mellem 12 og 20 år. Symptomerne optræder akut og består ofte af ganske kraftige smerter svarende til testiklen. Testiklen er trukket op mod symfysens underside, hvor den sidder mere eller mindre fikseret. Pungen er initialt normal, men der tilkommer ofte svær hævelse og rødme. Temperaturen er typisk på 38,0 til 38,5 grader.

Endvidere fremgår det af vejledningen, at det er vigtigt at være opmærksom på, at symptomerne ved torsio testis ikke er typiske i cirka halvdelen af tilfældene. De typiske symptomer kan mangle, især tidligt i forløbet, hvor patienten ikke nødvendigvis har feber, testiklen ikke findes optrukket, og de forudgående symptomer kan være svage.

Det fremgår endelig af vejledningen, at patienten skal indlægges akut til udredning ved mistanke om torsio testis. Hvis der ved indlæggelsen er tvivl om diagnosen, skal der foretages en akut ultralydsundersøgelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at praktiserende læge ikke foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af , idet hun på baggrund af hans symptomer i form af smerter i den ene testikel, rødme og hævelse burde have mistænkt, at han havde testikeldrejning, og hun burde derfor have henvist ham akut til videre udredning.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. juli 2015 i sin klinik.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 3. august 2015 kl. 14.03 blev undersøgt på afdeling , Sygehus . 1. reservelæge noterede, at oplyste, at han de seneste fjorten dage havde haft smerter i højre testikel. I forlængelse heraf oplyste , at smerterne kom gradvist, at han ikke havde pludselige smerter, men at han om morgenen havde smerter svarende til otte på VAS-skalaen, og at smerterne herefter var konstante. oplyste dog, at smerterne kom og gik, og at han denne dag ikke havde smerter i højre testikel. oplyste videre, at højre side af pungen var rød og tiltagende i størrelse. oplyste endelig, at han ikke tidligere havde haft lignende symptomer, at han ikke havde haft feber, at han ikke havde haft samleje uden kondom, og at han ikke havde haft vandladningsproblemer.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at VAS-skalaen er et udtryk for patientens egen oplevelse af smerter på en skala fra nul til 10, hvor nul er smertefri.

1. reservelæge foretog en objektiv undersøgelse af , hvorved det blev konstateret, at var øm i forbindelse med berøring af højre side af pungen, at højre halvdel af pungen var hård og fast, samt at højre testikel og bitestikel ikke kunne beføles. 1. reservelægen konstaterede videre, at højre testikel føltes fikseret og optrukket, samt at var øm langs sædstrengen. 1. reservelægen vurderede, at ikke led af bitestikelbetændelse, men at han i stedet havde en drejning af højre testikel. 1. reservelægen ordinerede en akut ultralydsundersøgelse af højre side af s pung.

1. reservelæge vurderede på baggrund af ultralydsundersøgelsen, at havde en forsømt drejning af højre testikel. 1. reservelægen noterede, at det på baggrund af konferering med overlæge 1 blev vurderet, at der var indikation for en subakut fjernelse af højre testikel, og at skulle indstilles til operation den efterfølgende dag, idet der ikke var blodtilførsel til højre testikel.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der ved mistanke om akut testikeldrejning straks skal foretages en operation herfor, men at der ved en forsømt testikeldrejning ikke skal foretages en akut operation. Det er en kendt komplikation, at der efter en operation for testikeldrejning kan opstå blødning fra operationssåret, således at det er nødvendigt at isætte flere sting.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at 1. reservelæge foretog en tilstrækkelig og relevant behandling, herunder at det på baggrund af s symptomer den 3. august 2015 var relevant at vurdere, at han havde en forsømt drejning af højre testikel.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at det af 1. reservelæge og overlæge 1 var relevant at indstille til en subakut fjernelse af højre testikel den 4. august 2015, idet havde en forsømt testikeldrejning.

Den omstændighed, at blev opereret senere på dagen den 3. august 2015, er efter disciplinærnævnets opfattelse ikke ensbetydende med, at det ikke var relevant at indstille til en subakut fjernelse af højre testikel den 4. august 2015.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at 1. reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling af den 3. august 2015 på afdeling , Sygehus .

Disciplinærnævnet finder videre på den baggrund, at overlæge 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling af den 3. august 2015 på afdeling , Sygehus .

Den 3. august 2015 kl. 16.30 bortopererede afdelingslæge 1, s højre testikel, og fastsyede s venstre testikel til bunden af pungen.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at afdelingslæge 1 foretog en tilstrækkelig og relevant behandling, idet operationen blev udført på relevant vis ved anvendelse af relevant metode.

Den omstændighed, at efter operationen oplevede blødning fra operationssåret, som medførte, at der måtte isættes yderligere sting, er efter disciplinærnævnets opfattelse ikke ensbetydende med, at operationen ikke blev udført på relevant vis.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at afdelingslæge 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling af den 3. august 2015 på afdeling , Sygehus .

Den 4. august 2015 blev det noteret, at der om natten var blevet isyet ekstra sting på grund af sivning fra s operationssår.
Det fremgår af sygeplejejournalen den 4. august 2015, at var blødt igennem det hele omkring kl. 0.30, og at forvagt blev kaldt og forsøgte at komprimere, hvorefter bagvagt blev kaldt og forsøgte at komprimere uden held, og der blev herefter lagt tre suturer, hvorefter holdte op med at bløde.

Disciplinærnævnet har på forespørgsel herom fået oplyst af Sygehus , at bagvagt på det pågældende tidspunkt var overlæge 2 og afdelingslæge 2.

Disciplinærnævnet har bemærket, at der i journalmaterialet ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt der blev anvendt lokalbedøvelse i forbindelse med isyningen af flere sting.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at patientjournalen tjener flere formål, idet den både dokumenterer den udførte behandling og pleje, sikrer kontinuitet i behandlingen og plejen, informerer patienten og sikrer udveksling af relevant information mellem fagpersoner, der er involveret i behandlingen af patienten.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at sundhedspersoners pligt til at føre journal omfatter oplysninger, der er nødvendige og relevante for behandlingen. Journalen er et arbejdsredskab, og efter disciplinærnævnets opfattelse kan det ikke forventes eller anses som en pligt, at alt vil fremgå af journalen, da ikke alle oplysninger eller overvejelser er relevante for behandlingen.

Disciplinærnævnet kan herefter ikke fastslå, hvorvidt der blev anvendt lokalbedøvelse i forbindelse med isyningen af flere sting.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der i forbindelse med isyning af sting i et operationssår skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at anvende lokalbedøvelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at såfremt der ikke blev anvendt lokalbedøvelse, er det ikke ensbetydende med, at behandlingen den 4. august 2015 var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet det er en konkret vurdering, hvorvidt det er nødvendigt at anvende lokalbedøvelse i den pågældende situation.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 2 og afdelingslæge 2 på relevant vis isyede flere sting i operationssåret på grund af sivning herfra.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling af den 4. august 2015 på afdeling , Sygehus .

Disciplinærnævnet finder videre på den baggrund, at afdelingslæge 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling af den 4. august 2015 på afdeling , Sygehus .

Den 5. august 2015 blev udskrevet af overlæge 3.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at patienter, som er opereret for testikeldrejning, almindeligvis udskrives umiddelbart efter operationen, og at dette også indbefatter patienter, som efter operationen har fået isat sting på grund af blødning fra operationssåret. Forud for udskrivelsen skal det imidlertid sikres, at patienten ikke har pågående blødning fra operationssåret.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant af overlæge 3 at udskrive den 5. august 2015, idet der ikke var pågående blødning fra s operationssår.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge 3 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling af den 5. august 2015 på afdeling , Sygehus .

Det fremgår af klagen, at der blev rettet telefonisk henvendelse til afdeling , Sygehus , den 7. august 2015, og at det i den forbindelse blev oplyst, at noget af pungens kød krængede ud, og at pungen var meget hævet. Til trods herfor blev ikke tilbudt en tid på hospitalet.

Det fremgår videre af klagen, at der ligeledes blev rettet telefonisk henvendelse til afdeling , Sygehus , den 9. august 2015, og at det i den forbindelse blev oplyst, at der var sivende blod fra såret. Til trods herfor blev ikke tilbudt en tid på hospitalet, men der blev alene henvist til at tage kontakt til den praktiserende læge og til lægevagten.

Det fremgår af journalen, at henvendte sig på afdeling , Sygehus , den 9. august 2015, idet der fortsat var siven fra arret. Det fremgår videre, at der blev syet nye sting i operationssåret.

Disciplinærnævnet har kontaktet Region for at få materiale vedrørende henvendelserne til afdeling , Sygehus . Det er i den forbindelse blevet oplyst, at der ikke foreligger oplysninger i journalen om, at der fandt en telefonisk henvendelse sted den 7. eller den 9. august 2015, og at der ikke foreligger andre oplysninger herom.

Disciplinærnævnet finder på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen, at det ikke kan lægges til grund, at der fandt en behandling sted.

På denne baggrund finder Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke grundlag for at kritisere behandling af på afdeling , Sygehus , den 7. og den 9. august 2015, da det ikke kan lægges til grund, at den påklagede sundhedsfaglige behandling fandt sted.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.