Kritik for manglende iværksættelse af behandling på mistanke om blodprop i lungen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge 1 for hendes behandling af den 26. maj 2015 på afdeling 1, Sygehus , da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger på afdeling 1, Sygehus , for deres behandling af i perioden fra den 26. maj til den 10. juni 2015, da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de involverede læger på afsnit 1, Sygehus , for deres behandling af i perioden fra den 19. maj til den 22. maj 2015, da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de involverede læger på afdeling 2, Sygehus , for deres behandling af i perioden fra den 22. maj til den 29. maj 2015, da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus i perioden fra den 19. maj til den 10. juni 2015.

Klager har blandt andet anført, at ikke blev undersøgt og behandlet tilstrækkeligt, herunder at hun ikke fik foretaget en CT-skanning rettidigt, samt at hun blev behandlet med Penicillin under indlæggelsen, selvom hun oplyste, at hun var allergisk herfor.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

var kendt med bronchitis, KOL og astma. Hun havde den 29. april 2015 været indlagt med lungebetændelse og var i den forbindelse blevet behandlet intravenøst med Pip-Tazo samt Ciprofloxacin. Hun havde tidligere lidt af tarminfektion.

Begrundelse for afgørelsen

Den 19. maj 2015 kl. 15.39 blev 87-årige via sin praktiserende læge indlagt på afsnit 1, Sygehus , på mistanke om en mave-tarminfektion. Hun oplyste, at hun dagen forinden havde haft feber, kvalme og talrige diarréer. Hun gav endvidere udtryk for, at hun var træt, utilpas og svimmel. Det blev i forbindelse med indlæggelsen noteret, at hun var allergisk overfor penicillin, og at dette gav hende væskefyldte blærer samt vejrtrækningsbesvær.

Reservelæge 1 foretog en objektiv undersøgelse, som viste, at var vågen, klar og orienteret. Maven var flad og blød, og der var naturlige tarmlyde, men diffus ømhed ved berøring. Ved undersøgelse af endetarmen blev der fundet grønlig afføring, men der var hverken blod eller slim. En stetoskopi af lungerne viste, at der var vejrtrækningsbesvær med pibende lyde. Herefter blev der foretaget en stetoskopi af hjertet, som viste uregelmæssig hjertefrekvens. Det blev i den forbindelse noteret, at der var mistanke om systolisk mislyd, men at dette var svært at høre på grund af vejrtrækningen. Som følge af et let forhøjet infektionstal på 33, feber og vejrtrækningsbesvær vurderede reservelægen, at opfyldte SIRS-kriterierne og iværksatte herefter intravenøs antibiotikabehandling med Ceftriaxone og Metronidazol samt smertebehandling i form af Pinex. Derudover blev der bestilt afførings- og urinprøver, røntgenundersøgelse af brystkassen samt en EKG-undersøgelse.

Den 19. maj 2015 kl. 19.49 noterede reservelæge 1, at EKG-undersøgelsen havde vist normal sinusrytme uden tegn på ophævet eller nedsat blodforsyning. Det er anført, at en tidligere EKG-undersøgelse havde vist talrige ekstra hjerteslag, hvilket formentlig var årsagen til den uregelmæssige hjerterytme fundet ved den stetoskopiske undersøgelse. Derudover viste urinprøven tegn på urinvejsinfektion. Reservelægen vurderede, at den igangværende behandling var tilstrækkelig i forhold til urinvejsinfektionen, hvorfor det blev besluttet at fortsætte denne uændret.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at SIRS er en forkortelse for ”Systemic Inflammatoric Response Syndrome”. Tilstanden defineres ved følgende kriterier, hvoraf mindst to skal være opfyldt: Temperatur over 38 grader, en hjertefrekvens på over 90 i minuttet, en respirationsfrekvens på over 20 i minuttet, leukocytter (hvide blodlegemer) på over 12 gange 109/l. SIRS er udtryk for en alvorlig tilstand med sædvanligvis en behandlingskrævende infektion i kroppen. Ofte er det en blodforgiftning med en bakterie, såkaldt sepsis. Såfremt patienten opfylder kriterierne for SIRS, og der er klinisk mistanke om infektion, vil dette sædvanligvis give indikation for straks at starte bredspektret antibiotika.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge 1 foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af den 19. maj 2015, idet hun foretog en dækkende klinisk undersøgelse, ligesom hun optog en tilstrækkelig sygehistorie, hvorefter hun på baggrund heraf på relevant vis iværksatte behandling med væske, ilttilskud og bredspektret antibiotikabehandling.

Den 20. maj 2015 kl. 14.03 blev tilset af overlæge 2 på afsnit 1. Den objektive undersøgelse viste, at var træt og let klinisk dehydreret, men ellers ikke akut påvirket. Det er anført, at der ikke var infektionstegn eller tegn på blodprop i benets dybe vener. Derudover havde hun fortsat kvalme og hyppige gullige/brune diarréer. Det blev noteret, at hendes infektionstal var steget til 97. Overlægen vurderede, at hun led af en infektion i mave-tarmsystemet, og hun fik herefter ordineret væskebehandling, og den intravenøse antibiotikabehandling blev fastholdt.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at overlæge 2 fortsatte den iværksatte behandling med antibiotika og væske den 20. maj 2015, idet havde kliniske tegn på en mave-tarm infektion.

Den 21. maj 2015 kl. 12.18 blev tilset af reservelæge 2 på afsnit 1. gav udtryk for, at hun oplevede fremgang både i forhold til vejrtrækningen og hyppigheden af diarréer. Den objektive undersøgelse viste, at hendes feber var faldet, og at hun var vågen, klar og orienteret. Maven var flad og blød, og der var naturlige tarmlyde. Der var diffus ømhed ved berøring. Den stetoskopiske hjerteundersøgelse viste normal hjertefrekvens, mens den stetoskopiske lungeundersøgelse viste, at der fortsat var vejrtrækningsbesvær med pibende lyde. Det blev noteret at infektionstallet var faldet til 80. Reservelægen opfordrede til at drikke rigeligt med væske og iværksatte herefter intravenøs væskebehandling. Yderligere blev der ordineret nye blodprøver.

Den 22. maj 2015 kl. 13.23 blev atter tilset af reservelæge 2 på afsnit 1. Den objektive undersøgelse viste, at var afebril, og hun var vågen, klar og orienteret. Hendes mave var flad og blød, og der var naturlige tarmlyde. Der var diffus ømhed ved berøring, og der var klinisk bedring af hendes diarré. Den mikrobiologiske undersøgelse viste, at der var tale om clostrideum defficile bakterier. Reservelægen drøftede herefter behandlingen med mikrobiologisk vagthavende, hvorefter det blev besluttet at ændre denne til antibiotisk behandling med Vancomycin i stedet for.

Urinprøven påviste e-coli, men det blev noteret, at ikke havde kliniske symptomer på urinvejsinfektion. Reservelæge 2 vurderede herefter, at behandling for urinvejsinfektion ikke var relevant. Den stetoskopiske lungeundersøgelse viste, at der var tydelig forværring af vejrtrækningen og let diffuse knitrelyde over begge lunger. A-punkturen (blodprøve) viste, at hendes iltmætning var lav, men at pH og pCO2 var normal. Det blev vurderet, at der var sket en forværring af s KOL, og der blev derfor iværksat KOL in exa-behandling fraset behandling med BioClavid. Der blev yderligere bestilt en røntgenundersøgelse af brystkassen og prøver af lungesekret. blev herefter overflyttet til afsnit 2, Sygehus .

Disciplinærnævnet skal bemærke, at det ikke har været muligt at identificere den mikrobiologiske vagt som reservelæge 2 drøftede behandlingen med den 22. maj 2015. Ifølge udtalelsen fra Sygehus af 16. november 2017 håndteres vagttelefonen på afdeling 3 af en gruppe af læger i tidsrummet 8.30 til 15.30, og da det ikke fremgår af journalen med navn eller initialer, hvem reservelægen drøftede behandlingen med, har det ikke været muligt for hospitalet at oplyse nævnet om navnet på den pågældende læge.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at den toksinproducerende bakterie Clostridium difficile giver anledning til en alvorlig tarminfektion. Infektionen opstår ofte hos ældre efter forudgående antibiotikabehandling (fx for lungebetændelse) og skyldes en ændring i tarmfloraen, som giver grobund for bakterien. Infektionen kan i nogle tilfælde være uden symptomer, men især hos ældre og immunsvækkede patienter ses en alvorligt forløbende tarmsygdom, som i nogle tilfælde kan medføre døden. Symptomerne er diarré og evt. blodige afføringer ledsaget af feber og mavekramper. I nogle tilfælde kan der være kvalme og opkastninger. Klinisk finder man ofte en patient med svækket almentilstand, feber og dehydrering. Behandlingen er antibiotika med Metronidazol eller Vancomycin.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge 2 foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af den 21. og den 22. maj 2015, herunder at der blev reageret relevant på hendes vejrtrækningsproblemer ved at opstarte behandling for KOL samt en supplerende udredning, ligesom det var relevant at opstarte behandling med Vancomycin, idet der blev påvist infektion med Clostridium difficile.

Den 22. maj 2015 kl. 23.50 blev KBU-læge på afdeling 2, Sygehus tilkaldt, da s vejrtrækningsbesvær var tiltagende. Der blev foretaget en A-punktur, som viste ændringer i syre-basebalancen, og en røntgenundersøgelse af brystkassen viste mistanke om tiltagende infiltrat på venstre lunge. KBU-lægen drøftede herefter situationen med reservelæge 3, der på behandlingstidspunktet fungerede som mellemvagt og iværksatte herefter behandling med Pip-Tazo og intravenøs behandling med en liter saltvand.

Af udtalelsen fra KBU-læge fremgår det, at hun på baggrund af resultaterne fra røntgenundersøgelsen mistænkte, at led af lungebetændelse, og at hun derfor i samråd med reservelæge 3 opstartede i antibiotikabehandling med Pip-Tazo, som indeholder penicillin. Det er videre anført, at også ved den foregående indlæggelse den 29. april 2015 var blevet behandlet med dette præparat, og at der ikke var registreret nogen allergi i FMK.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at FMK (Fælles Medicinkort) er en central database hos Sundhedsdatastyrelsen, som giver patienter og sundhedspersonale adgang til oplysninger om patienternes medicin og vaccinationer. Formålet med medicinkortet er at forhindre fejlmedicinering.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der sædvanligvis vil være tilbageholdenhed med behandling med Pip-Tazo, hvis der foreligger informationer om penicillinallergi.

Det er imidlertid disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at behandle med Pip-Tazo, idet det fremgik af journalen, at hun havde gennemført behandling med dette antibiotikum ved foregående indlæggelse en måned forinden.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at KBU-læge og reservelæge 3 foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af den 22. maj 2015, idet der på baggrund af røntgenbillederne af lungerne samt den kliniske tilstand med vejrtrækningsbesvær, på relevant vis blev iværksat yderligere antibiotisk behandling og væskeindgift.

Den 23. maj 2015 kl. 14.33 blev tilset af reservelæge 4 på afdeling 2. Den objektive undersøgelse viste, at fortsat havde vejrtrækningsbesvær, men hun oplyste, at hendes tilstand var forbedret. Reservelægen fastholdt behandlingen og ordinerede Duovent samt nye blodprøver og væske- og infektionstal.

Disciplinærnævnet kan oplyse at Duovent er et bronkodilaterende middel beregnet til inhalation. Duovent anvendes til forebyggelse af reversibel bronkospasme hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) med reversible bronkospasmer samt anfaldsbehandling.

Den 23. maj 2015 kl. 15.34 blev reservelæge 4 tilkaldt, da blev akut dårlig i forbindelse med inhalationsbehandlingen. Den objektive undersøgelse viste, at hun havde en forhøjet puls på 130 og hurtig vejrtrækning. Den stetoskopiske lungeundersøgelse viste, at vejrtrækningen var besværet med knitrende og rallende lyde. havde dog ingen brystsmerter. Reservelægen vurderede, at symptomerne sandsynligvis skyldtes bivirkninger til Duovent. Derudover blev det noteret, at et element af lungestase ikke kunne udelukkes. Der blev herefter ordineret injektion af Furix og Nitrospray, samt en akut EKG-undersøgelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at reservelæge 4 fastholdt den igangværende behandling med Pip-Tazo den 23. maj 2015, idet s tilstand var forbedret.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at reservelæge 4 opstartede behandling med det luftvejudvidende præparat Duovent, idet var fundet bronkospastisk.

Den 24. maj 2015 kl. 13.20 blev tilset af reservelæge 5 på afdeling 2. Reservelægen noterede, at s tilstand var forbedret, og at hun ikke havde haft diarré i to dage. Derudover noterede reservelægen, at var penicillinallergiker, hvorefter den intravenøse behandling med Pip-Tazo blev seponeret og erstattet med Surlid i tabletform og Trimopan.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Surlid er et tabletpræparat, som anvendes på lungebetændelse i tilfælde af penicillinallergi.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at en intravenøs antibiotisk behandling sædvanligvis først bør skiftes til tabletbehandling, når visse forhold er opfyldt. Herunder skal tilstanden være i bedring, og det må desuden forventes, at behandlingen med tabletter er effektiv.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge 5 foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af den 24. maj 2015, idet hun ordinerede behandling med Trimopan på grund af bakterier i urinen, ligesom hun på relevant vis ændrede den antibiotiske behandling, idet var i bedring, ligesom det var anført, at hun havde penicillinallergi.

Den 25. maj 2015 kl. 12.34 blev tilset af overlæge 3 på afdeling 2, da hun blev akut dårlig. Den objektive undersøgelse viste, at havde en puls på 140, og den stetoskopiske undersøgelse viste klinisk bronkospasme. fik yderligere foretaget en akut A-punktur, som viste let begyndende syreforgiftning. Som følge heraf ordinerede overlægen otte liter ilt med vedligeholdende inhalation, intravenøs behandling med 80 mg Solumedrol (binyrebarkhormon) og 20 mg Furix (vanddrivende). Overlægen noterede, at røntgenbilledet af overkroppen viste svære kroniske forandringer, emfysem og fibrose. Det er anført, at hun skulle opstartes i NIV-behandling, hvis hendes tilstand ikke snarligt blev forbedret.

Den 25. maj 2015 kl. 14.36 blev atter tilset af overlæge 3 på afdelingen. Overlægen noterede, at hendes blodtryk var forhøjet, og i forbindelse hermed oplyste s pårørende, at hun tidligere havde haft væsentlige hostegener ved behandling med blodtrykssænkende medicin. Overlægen ordinerede herefter Losartan mod forhøjet blodtryk og Centyl med kaliumklorid.

Den 25. maj 2015 kl 15.45 blev igen tilset af overlæge 3 på afdelingen. Overlægen noterede, at den nye A-punktur var pænere. Det blev yderligere noteret, at begge EKG-undersøgelser viste et tidligere længerevarende venstresidigt grenblok, samt depression i prækordialafledningerne i de øvrige afledninger. havde fortsat vejrtrækningsbesvær, men hun havde ingen brystsmerter.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at bronkospasme er typisk hos patienter med KOL og astma. Behandlingen herfor består af ilt, binyrebarkhormon og inhalationsbehandling. Desuden anvendes hyppigt vanddrivende medicin, da væske i lungerne kan forværre tilstanden. Hvis der ikke er bedring af dette, kan non-invasivventilation (NIV-behandling) overvejes. NIV er en simpel form for vejrtrækningsstøtte via tætsluttende maske.

Det er styrelsens vurdering, at overlæge 3 foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af den 25. maj 2015, idet han øgede iltbehandlingen, ligesom der blev givet ekstra inhalationsbehandling, binyrebarkhormon samt vanddrivendebehandling, hvorefter hendes tilstand blev bedret.

Den 25. maj 2015 kl. 20.45 blev tilset af reservelæge 6 på afdeling 2. Den objektive undersøgelse viste, at havde besværet vejrtrækning samt forhøjet puls og blodtryk. Det er anført, at der dagen forinden var blevet påvist D-dimer på 10. Røntgenundersøgelsen og s tilstand blev konfereret med overlæge 4, der på behandlingstidspunktet fungerede som bagvagt, som mistænkte fornyet lungeinfektion. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen blev det vurderet, at skulle overflyttes til afdeling 1. Hun blev videre opstartet i behandling med Nitroglycerin og Furix på grund af forhøjet D-dimer, ligesom hun fik ordineret en engangsinjektion med blodfortyndende medicin i form af Innohep og opstartet i antibiotisk behandling med Zinacef. Der blev videre bestilt nye infektions- og væsketal.

Disciplinærnævnet skal bemærke, at det fremgår af journalen, at reservelæge 6 drøftede røntgenundersøgelsen med bagvagt ** ligesom hun også drøftede behandlingen med ***. Ifølge udtalelsen fra overlæge 4, som har initialerne ***, fungerede han som bagvagt på behandlingstidspunktet, hvorfor han mener, at der må være tale om en fejl ved angivelse **. Overlægen har videre oplyst, at han ikke var fysisk tilstede på hospitalet på behandlingstidspunktet, men ydede telefonisk rådgivning fra hjemmet. Han har derfor ikke set billederne fra røntgenundersøgelsen, som det står anført i journalen, men alene taget stilling til behandlingen ud fra de oplysninger som han fik overdraget af reservelæge 6. Nævnet har identificeret lægen med initialerne **, som tilsvarende bekræfter, at denne ikke fungerede som bagvagt, men som mellemvagt på behandlingstidspunktet og derfor også mener, at angivelsen i journalen må bero på en fejl.

På baggrund af ovenstående har disciplinærnævnet valgt at lægge til grund, at reservelæge 6 alene drøftede behandlingen med overlæge 4, samt at overlægen ikke var til stede på hospitalet på behandlingstidspunktet, men rådgav om den videre behandling ud fra de oplysninger om s tilstand, som han fik fremlagt telefonisk af reservelægen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at D-dimer er en blodprøve. Blodprøven bruges primært til at udelukke blodprop i lungerne eller i returåresystemet. Hvis prøven er normal, kan disse tilstande med stor sandsynlighed udelukkes. Hvis prøven er forhøjet, kan det skyldes blodpropper, men også mange andre tilstande som infektion, kræftsygdom og prøven er desuden forhøjet efter eksempelvis operation. En forhøjet D-dimer bør således medføre overvejelse om der kunne være tale om eksempelvis blodprop i lungen, men kan også tilskrives andre tilstande, hvis disse vurderes mere sandsynlige.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge 6 og overlæge 4 foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af den 25. maj 2015, herunder at det var relevant at genoptage intravenøs antibiotiskbehandling, idet tilstanden var forværret, og der var mistanke om en fornyet lungeinfektion, ligesom der på relevant vis blev opstartet blodfortyndende behandling, idet der var mistanke om en blodprop i lungerne.

Den 26. maj 2015 kl. 10.08 blev tilset af overlæge 1 på afdeling 1, Sygehus . Det er anført at var meget stakåndet, og at en røntgenundersøgelse af brystkassen viste tiltagende infiltrationer. Det er videre anført, at der dagen forinden var fundet forhøjet D-dimer på 10. Overlægen vurderede herefter, at der muligvis var tale om blodprop i lungerne, men at D-dimer forhøjelsen ligeledes kunne skyldes svær infektion. Det blev herefter besluttet, at foretage en ultralydsundersøgelse af hjertet, spytprøver til dyrkning, samt undersøgelse for kold lungebetændelse. Det er videre anført, at der kunne bestilles en CT-scanning af brystkassen, samt at skulle tilbageflyttes til afdeling 2, idet hovedproblematikken var lungemedicinsk.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at symptomerne og fundene ved blodprop i lungerne (lungeemboli) kan være diffuse. Diagnosen kan således være svær at stille, eller den kan forsinkes, hvis der er andre tilstande hos patienten, som kan give åndenød, herunder sepsis, lungebetændelse og hjertesvigt. Når markøren D-dimer er forhøjet, bør det mistænkes, at dette kan skyldes en blodprop i lungerne, hvorefter der bør iværksættes en ultralydsundersøgelse af hjertet, en CT-skanning af brystkassen samt behandling med blodfortyndende medicin.

Overlæge 1 har i sin udtalelse til sagen den 7. marts 2018 anført, at hun den 26. maj 2015 bestilte en CT-skanning af brystkassen, ligesom der var aftalt fremadrettet behandling med blodfortyndende medicin i form af Innohep, såfremt CT-skanningen viste blodprop i lungerne.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at overlæge 1 på baggrund af den forhøjede D-dimer mistænkte blodprop i lungerne, ligesom det var relevant, at hun ordinerede en ultralydsundersøgelse af hjertet og en CT-skanning af brystkassen, for at undersøge hvorvidt havde en blodprop i lungerne.

Det er imidlertid disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 1 ikke foretog en tilstrækkelig behandling af den 26. maj 2015, idet hun ikke på relevant vis fulgte op på, at CT-skanningen af brystkassen og ultralydsundersøgelsen af hjertet blev foretaget.

Den 27. maj 2015 kl. 12.32 blev tilset af overlæge 5 på afdeling 1. oplyste, at hendes tilstand var forbedret, og det er anført at hun var i antibiotika- og iltbehandling. Overlægen oplyste, at der formentlig ikke var flere bakterier i tarmen, idet hendes afføring nu var fast. Det er videre anført, at man afventede en CT-scanning af brystkassen samt resultaterne fra spytprøven og ultralydsundersøgelsen af hjertet.

Disciplinærnævnet skal bemærke, at det fremgår af udtalelsen den 7. marts 2018 fra overlæge 1, at overlæge 5 i journalen er anført under en forkert afdeling (afdeling 1). Journalnotatet udgår imidlertid fra afdeling 2, hvor overlæge 5 er ansat, og hvor blev overflyttet til den 26. maj 2015.

Det fremgår endvidere af plejeplanen, at blev flyttet til afdeling 2 den 26. maj 2015 kl. 15.46.

På baggrund af ovenstående har disciplinærnævnet lagt til grund, at overlæge 5 den 27. maj 2015 kl. 12.32 tilså på afdeling 2.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at overlæge 5 den 27. maj 2015 ikke foretog nogen ændringer af den plan, der var lagt dagen forinden, idet følte fremgang.

Den 28. maj 2015 kl. 11.30 blev tilset af KBU-læge på afdeling 2. Det er anført at var tilbageflyttet til afdeling 2 med henblik på behandling af hendes lungeinfektion. Den objektive undersøgelse viste, at hun var vågen, klar og orienteret. En stetoskopi af lungerne viste pibende vejrtrækning på begge lungeflader. KBU-lægen bestilte herefter en CT-scanning af brystkassen på mistanke om blodprop i lungerne. Der blev desuden bestilt væske- og infektionstal, ligesom det blev besluttet at fortsætte antibiotikabehandlingen.

Det er disciplinærnævnet vurdering, at KBU-læge foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af den 28. maj 2015, idet hun på relevant vis bestilte en CT-scanning af brystkassen på mistanke om blodprop i lungerne.

Den 28. maj 2015 kl. 18.37 blev sat i blodfortyndende behandling med Innohep af reservelæge 7 på afdeling 2, idet det fremgik, at hun ikke var i behandling med blodfortyndende medicin.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge 7 foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af , idet hun på relevant vis opstartede blodfortyndende behandling med Innohep på mistanke om blodprop i lungerne.

Den 29. maj 2015 kl. 10.36 blev tilset af KBU-læge på afdeling 2. oplyste, at hendes tilstand var væsentligt forbedret, og den objektive undersøgelse viste at hendes blodtryk, puls og temperatur var normal. Det er anført, at hun samme dag skulle have foretaget en CT-scanning på mistanke om blodprop i lungerne, samt at hun fortsat skulle behandles med antibiotika.

Den 29. maj 2015 kl. 14.55 blev KBU-læge oplyst om resultaterne fra CT-scanningen af s brystkasse, som viste at der var blodpropper på begge lunger. I samråd med reservelæge 8 blev det besluttet, at skulle opstartes i behandling med Xarelto, samt overflyttes til afdeling 1 med henblik på telemetri og iltudtrapning. Det er videre anført, at der en af de nærmeste dage skulle foretages en ultralydsundersøgelse af hjertet.

Disciplinærnævnet skal bemærke, at det fremgår af journalen, at KBU-læge drøftede behandlingen med overlæge ”reservelæge 8”. Ifølge telefonnotat af 24. oktober 2017 med afdeling 2, Sygehus , blev behandlingen drøftet med reservelæge 8, hvorfor det er en fejl, at hun er angivet som værende overlæge.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Xarelto er et blodfortyndende præparat, som anvendes mod blodprop i lungerne.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at blodprop i lungerne ofte varetages på afdeling 1.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge 8 og KBU-læge foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af den 29. maj 2015, herunder at det var relevant, at der blev iværksat behandling med blodfortyndende medicin, samt at blev overflyttet til afdeling 1 til videre behandling for blodprop i lungerne.

Den 30. maj 2015 kl. 09.59 noterede overlæge 1 på afdeling 1, Sygehus , at s infektionstal atter var stigende, hvorefter overlægen besluttede, at der skulle foretages fornyede spytprøver til dyrkning samt måles infektionstal dagligt. Det er videre anført, at behandlingen med Cefuroxim og Xarelto fortsatte uændret.

Den 1. juni 2015 kl. 12.29 blev tilset af reservelæge 8 på afdeling 1. Det er anført, at s tilstand var stabil, og hun oplyste, at hendes tilstand var forbedret. Det er videre anført, at hun var indlagt med blodprop i lungerne samt lungebetændelse, og at hun skulle fortsætte den igangværende behandling. Det er endvidere anført, at hun med al sandsynlighed kunne udskrives, når hun var iltudtrappet og infektionen var færdigbehandlet.

Den 3. juni 2015 kl. 15.49 bestilte overlæge 6 på afdeling 1 en CT-scanning af s mave på mistanke om kræft grundet manglende appetit både før og under indlæggelsen. Det er anført, at der ikke var symptomer på kræft, men at man ønskede at udelukke muligheden herfor.

Den 4. juni 2015 kl. 12.00 blev tilset af reservelæge 8 på afdeling 1. oplyste, at hendes tilstand langsomt blev forbedret, men at hun fortsat led af hoste og manglende appetit, samt at hun indimellem skiftevis frøs og svedte. Det er anført, at hun fortsat var iltkrævende, hvorfor indlæggelse stadig var nødvendig. Det er videre anført, at hun fortsatte behandlingen med Xarelto, og at hun skulle iltudtrappes.

Den 5. juni 2015 kl. 11.07 blev atter tilset af reservelæge 8 på afdeling 1. Det er anført, at tilstanden var stabil samt at infektionstallet var faldet. Reservelægen vurderede, at formentlig kunne overgå til tabletbehandling den efterfølgende dag, og der blev stilet mod udskrivelse den efterfølgende uge.

Den 7. juni 2015 kl. 11.20 blev tilset af KBU-læge . oplyste, at hendes tilstand var i bedring, men at hun fortsat led af træthed og nedsat appetit. KBU-lægen besluttede herefter, at skulle forblive indlagt til fortsat iltudtrapning, samt at der skulle tages fornyede væske-og infektionstal.

Den 8. juni 2015 kl. 10.42 fik foretaget en CT-scanning af maven.

Senere samme dag kl. 11.49 noterede overlæge 1 på afdeling 1, at havde været i antibiotisk behandling i 15 døgn, og at hendes infektionsparametre nu næsten var normaliserede. Overlægen besluttede herefter, at behandlingen med Zinacef skulle ophøre, samt at der skulle ske kontrol af infektionstal. Det er videre anført, at fortsat led af træthed, men at hun var fuldt mobiliseret, samt at hun formentlig forblev indlagt et par dage endnu.

Den 9. juni 2015 kl. 11.19 noterede overlæge 6 på afdeling 1, at CT-scanningen af s mave ikke viste tegn på kræft. Det er videre anført, at hun den efterfølgende dag skulle udskrives til eget hjem med planlagt ambulant opfølgning den efterfølgende måned.

Den 10. juni 2015 blev udskrevet fra afdeling 1 til eget hjem.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det ikke er ualmindeligt, at patienter med blodprop i lunger og ben har underliggende kræft.

Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 6 foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af den 3. og den 9. juni 2015, idet han på relevant vis foretog en CT-skanning af s mave for at udelukke en eventuel kræftsygdom.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge 8, KBU-læge og overlæge 1 foretog en relevant og tilstrækkelig behandling af i perioden fra den 30. maj til den 10. juni 2015, idet der blev foretaget relevante observationer, ligesom der blev reageret relevant på disse.

Disciplinærnævnet finder herefter samlet at overlæge 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. maj 2015 på afdeling 1, Sygehus .

Disciplinærnævnet finder videre samlet, at de øvrige involverede læger på afdeling 1, afsnit 1 og afdeling 2, Sygehus , handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af i perioden fra den 19. maj til den 10. juni 2015.

ooo00ooo

Kommentarer fra overlæge 1 af 6. januar 2016 samt den 7. marts 2018, KBU-læge af 2. november 2017, reservelæge 8 af 24.oktober 2017, reservelæge 3 af 13. november 2017, overlæge 4 af 15. november 2017, overlæge 2 af 10. november 2017, reservelæge 6 af 13. november 2017, reservelæge 1 af 13. november 2017, reservelæge 2 af 16. november 2017, er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.