Behandling med benzodiazepiner må ikke stoppes uden aftrapning
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge 1 for hans behandling af den 12. oktober 2017 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge 2 for hans behandling af den 13. og den 16. oktober 2017 i Klinik , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
182102
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 14. juni 2018
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Behandlingssted:
Almen praksis/vagtlæger
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge 1 for hans behandling af den 12. oktober 2017 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge 2 for hans behandling af den 13. og den 16. oktober 2017 i Klinik , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
KLAGEN
Der er klaget over følgende:
- At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge 1 i hans klinik, den 12. oktober 2017.
Klager har blandt andet anført, at ikke blev korrekt medicineret, idet lægen ordinerede Truxal, og ikke Oxapax, som hidtil havde været i behandling med.
- At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge 2 i lægeklinikken Klinik , den 13. og 16. oktober 2017.
Klager har blandt andet anført, at ikke blev korrekt medicineret, idet lægen ordinerede Risperanne, og ikke Oxapax, som hidtil havde været i behandling med.
BEGRUNDELSE
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.Indledende oplysninger
havde indtil konsultationen den 12. oktober 2017 været i behandling med Oxapax 7,5 mg 2 gange dagligt. Hun var tilknyttet et fast palliativt team.Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt
Den 12. oktober 2017 ordinerede praktiserende læge 1 en halv tablet Truxal 15 mg til på 94 år, da hun havde brug for beroligende før sengetid.Det fremgår af udtalelse fra praktiserende læge 1, at da hjemmeplejen ringede for at bestille ny dosis Oxapax, anså lægen Truxal 15 mg for at være det bedste alternativ.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at Truxal er et lægemiddel mod psykoser med sløvende effekt, der bruges ved skizofreni og psykotiske tilstande.
Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at Oxapax er et lægemiddel, der virker beroligende og angstnedsættende. Oxapax er ligeledes et benzodiazepin, og der er dermed stor risiko for tilvænning og afhængighed.
Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at benzodiazepiner er omfattet af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9009 af 27. december 2013 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler.
Det fremgår af vejledningen, at benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler er afhængighedsskabende, og indtagelse vil efter længere tid ofte føre til toleransudvikling, samt udvikling af abstinenssymptomer ved seponering. Har patienten været i behandling gennem længere tid, skal der på grund af risiko for abstinenssymptomer aftrappes gradvist over flere uger.
Det fremgår videre, at til personer, der har udviklet afhængighed over længere tids brug, skal der iværksættes nedtrapning enten med det pågældende stof eller med et benzodiazepinpræparat med lang halveringstid.
Endelig fremgår det, at nedtrapningen skal foregå med udgangspunkt i den aktuelle dosis af det benzodiazepin, som patienten er i behandling med. Døgndosis reduceres med 10–20 % med 1–2 ugers interval. En for hurtig nedtrapning kan føre til ubehagelige abstinenssymptomer. Det er individuelt, hvor langsomt nedtrapningen kan foregå, men det kan være hensigtsmæssigt at strække perioden over flere måneder. Det afgørende er, at nedtrapningen går fremad. Kommer patienten til et vanskeligt punkt i nedtrapningen, kan samme dosis vedligeholdes et par uger. Hvis der i abstinensfasen opstår søvnproblemer, skal disse behandles uden anvendelse af benzodiazepin eller et benzodiazepinlignende middel.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var relevant, at praktiserende læge 1 afsluttede s behandling med Oxapax uden aftrapning, idet der som følge af længere tids behandling med Oxapax var risiko for abstinenssymptomer.
Det fremgår af udtalelsen fra praktiserende læge 1, at han havde fået indskrænket sin ordinationsret og ikke længere måtte udskrive benzodiazepiner. Det fremgår videre, at da hjemmeplejen ringede for at bestille en ny dosis Oxapax, anså lægen Truxal 15 mg som det bedste alternativ blandt hans udskrivningsmuligheder.
Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at da som følge af længerevarende behandling med benzodiazepiner var i risiko for at få abstinenssymptomer ved afslutning uden aftrapning, og da praktiserende læge 1 ikke havde mulighed for at udskrive benzodiazepiner, burde lægen have kontaktet en anden læge eller det palliative team, som var tilknyttet, med henblik på at overdrage behandlingen med Oxapax.Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 12. oktober 2016 i sin klinik.
Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt
Den 13. oktober 2017 ordinerede praktiserende læge 2, i lægeklinikken Klinik , tablet Risperanne 0,5 mg en gang dagligt til . Lægen noterede, at s tidligere ordinerede tablet Truxal ikke kunne deles, og at Risperanne til natten blev ordineret i stedet.
Den 16. oktober 2017 henvendte s datter sig til praktiserende læge 2, idet hun følte sig usikker på den ordinerede Risperanne og ikke kunne forstå, at ikke kunne få Oxapax. Lægen forklarede, at s praktiserende læge havde udskrevet Truxal 15 mg og ordineret en halv tablet til natten. Videre forklarede lægen, at da Truxal ikke kunne deles, havde han ordineret 0,5 mg Risperanne til natten. Endeligt opfordrede lægen til, at henvendte sig igen, hvis hun oplevede abstinenssymptomer som følge af manglende Oxapax.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at Risperanne og Truxal er lægemidler mod psykoser, som kan erstatte hinanden.
Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at Oxapax virker beroligende og angstnedsættende. Oxapax er ligeledes et benzodiazepin, og der er dermed stor risiko for tilvænning og afhængighed.
Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at benzodiazepiner er omfattet af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9009 af 27. december 2013 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler.
Det fremgår af vejledningen, at de lægemidler, der er omfattet af denne vejledning, som udgangspunkt ikke skal ordineres til andre end lægens sædvanlige patienter. Når omstændighederne nødvendiggør udstedelse af recept til andre end lægens sædvanlige patienter, skal der alene ordineres en sådan mængde af det pågældende lægemiddel, at behandlingen rækker til, at patienten kan kontakte sin egen læge. Ordination skal kun finde sted efter personlig konsultation, og lægen skal sikre sig patientens identitet ved forevisning af sygesikringskort eller eventuel anden legitimation med navn, cpr.nr. og adresse.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at hvis en patient oplever abstinenser, kan det være nødvendigt for lægen at udstede recept på afhængighedsskabende medicin, også selvom patienten ikke er en af lægens sædvanlige patienter.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at praktiserende læge 2 udskrev Risperanne, da det kunne erstatte Truxal. Det var ligeledes relevant, at lægen ikke udskrev Oxapax til , idet hun var tilknyttet en anden læge, og idet hun ikke udviste abstinenser.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. og den 16. oktober 2016 i lægeklinikken Klinik .
ooo00ooo
Kommentarer fra praktiserende læge 1 af den 26. marts 2018 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.
LOVGRUNDLAG
Bekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:
§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.