Optometrister modtager ikke kritik i forbindelse med undersøgelse af kunde med konvergens insufficient

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere optometrist A for hans behandling af i perioden fra den 19. august 2015 til den 20. marts 2017 hos Optiker , da optometristen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere optometrist B for hans behandling af den 12. april 2017 hos Optiker , da optometristen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af optometrist B og optometrist A hos Optiker , i perioden fra den 19. august 2015 til den 12. april 2017.

  har blandt andet anført, at hun ikke modtog en relevant og tilstrækkelig undersøgelse for sine symptomer. har videre anført, at der blev byttet om på brilleglas.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

 Den 19. august 2015 var 60-årige første gang til konsultation hos optometrist A hos Optiker , idet hun oplevede, at hendes brille ikke længere var stærk nok i læsefeltet. Optometristen undersøgte hende og fandt, at hun havde et normalt syn hun på 100 % på begge øjne, men at læsestyrken kunne øges en anelse med +0,5 dioptri. Optometristen fandt endvidere, at hun havde skjult skelen.

Den 19. oktober 2015 bestilte nye briller med glidende overgang hos optometrist A. Læsestyrken i brillen var øget med +0,5 dioptri i forhold til den tidligere brille.

Den 11. januar 2017 henvendte sig igen til optometrist A, på hvilket tidspunkt hun var tilfreds med sin brille med glidende overgang. Optometristen udmålte en ny styrke, der var +0,75 dioptri stærkere end hendes tidligere brille fra 2015, ligesom optometristen igen undersøgte hendes øjne og konstaterede den samme størrelse skjult skelen som tidligere. Optometristen tilpassede de nye briller med glidende overgang på grund af styrkeændringen.

Den 8. marts 2017 henvendte sig til optometrist A, eftersom hun havde svært ved at tilvænne sig de nye briller. Optometristen informerede hende om, at det var sædvanligt med tilvænning ved ændring af brillestyrken. Videre rettede og justerede optometristen brillestellet, så det fik en bedre pasform. Optometristen anbefalede hende derudover at få foretaget en ny synsundersøgelse, hvis synsproblemerne ikke blev bedre.

Den 20. marts 2017 var til fornyet synsundersøgelse hos optometrist A grundet hendes sine synsproblemer. Hun oplyste, at hun kunne læse i længere tid uden problemer, men at hun blev træt i øjnene ved brug af sine briller. Optometristen foretog derfor en udvidet undersøgelse med udmåling af den skjulte skelen i både lodret og vandret plan samt på afstand og for nær. Undersøgelsen viste, at hun havde en type skjult udad skelen, der indebar, at hun havde svært ved at dreje øjnene ind mod næsen, når hun skulle se tæt på. Optometristen konkluderede, at hun skulle behandles enten med prismeglas eller synstræning. Herefter tilpassede optometristen et sæt briller med glidende overgang og prismer med henblik på at lette den besværede indaddrejning af øjnene.

Den 12. april 2017 henvendte sig til optikeren, hvor hun blev tilset af optometrist B. Hun oplyste, at hun ikke kunne tilvænne sig prismebrilleglassene, og optometristen undersøgte derfor hendes synsfunktion og fandt i den forbindelse, at hun havde svært ved at dreje øjnene ind mod næsen ved læsning. Optometristen vurderede, at dette kunne forklare hendes øjentræthed ved nærarbejde. Videre undersøgte optometristen, om hun havde behov for prismer til at se langt med og til at læse med. Undersøgelse viste, at hun ikke havde behov for prismer til at se langt med, men at hun kunne profitere af at få læsebriller med prismer. Optometristen konkluderede, at der ikke skulle laves prismer i brillen med glidende overgang. I stedet anbefalede optometristen synstræning. Prismebrillen blev herefter byttet, og der blev fremstillet nye briller uden prismer.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at skjult skelen ikke er en sygdom, men derimod en tilstand, som de fleste mennesker har i et eller andet omfang. Et ”normalt” øjenpar defineres ved, at begge øjnes synsretning er parallelle ved blik lige frem. Ved tildækning af det ene øje vil synsretningerne forblive parallelle. Ved skjult skelen vil det tildækkede øje dreje væk fra synsaksen for igen at falde på plads, når tildækningen  fjernes. Størrelsen på skjult skelen varierer fra person til person.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at skjult udad skelen, der ligger lidt udenfor normalområdet, hos nogle patienter kan give problemer med at dreje øjnene ind mod næsen. Tilstanden benævnes konvergensinsuffiens og medfører typisk symptomer i form af øjentræthed, hovedpine eller dobbeltsyn. Behandlingen er enten synstræning eller brilleglas med prismevirkning.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der findes flere undersøgelsesmetoder til at afdække skjult skelen. Fælles for disse er, at størrelsen på den skjulte skelen udmåles og beskrives. Ved en større skjult skelen undersøges det derudover, om øjnene har den nødvendige muskelkraft til at kunne opretholde et funktionelt samsyn. Diagnosen skal dog underbygges yderligere ved blandt andet at måle øjnenes bevægelighed (motilitet), og hvor meget øjnene kan dreje ind mod næsen (konvergens nærpunkt), før der opstår dobbeltsyn. Disse supplerende undersøgelser foretages typisk i forbindelse med en decideret samsynsundersøgelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at optometrist A foretog en relevant og tilstrækkelig undersøgelse af s  symptomer i perioden, idet optometristen i overensstemmelse med sædvanlig praksis undersøgte for afvigelser i den parallelle synsretning ved udmåling og beskrivelse af størrelsen på den skjulte skelen, ligesom optometristen senere på baggrund af konstateringen af skjult udad skelen relevant undersøgte, om hendes øjne havde den nødvendige muskelkraft til at kunne opretholde et funktionelt samsyn. Ligeledes tilrådede optometristen relevant og i overensstemmelse med sædvanlig praksis en yderligere undersøgelse af konvergens nærpunkt og mobilitet på baggrund af konstateringen af, at hun havde et besværet samsyn/konvergensinsufficiens, ligesom optometristen relevant anbefalede synstræning eller prismeglas.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at optometrist B foretog en relevant og tilstrækkelig undersøgelse af s  symptomer i perioden, idet optometristen relevant og i overensstemmelse med sædvanlig praksis på baggrund af hendes skjulte udad skelen undersøgte, om hendes øjne havde den nødvendige muskelkraft til at kunne opretholde et funktionelt samsyn, ligesom optometristen på baggrund af konstateringen af, at hun havde et besværet samsyn/konvergensinsufficiens, relevant og i overensstemmelse med sædvanlig praksis tilrådede en yderligere undersøgelse af konvergens nærpunkt og mobilitet samt synstræning.

Ifølge klagen fik udleveret en brille med brilleglas, hvor der var byttet om på hvilket øje, der var hendes dominerende øje.

 Disciplinærnævnet kan oplyse, at det at have et dominerende øje kan sammenlignes med, om man bruger højre eller venstre hånd. Det dominerende øje er ”førerøjet” på samme måde, som den højre hånd altid fungerer bedst hos en højrehåndet. Når der udmåles briller, bestræber optometristen sig altid på at få begge patientens øjne til at se lige godt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal det dominerende øje se bedst. Imidlertid er der ikke ved udmålingen af briller grundlag for at tage højde for, hvilket af patientens øjne, der er det dominerende øje, hvis patienten har et normalt syn på 100 % på begge øjne.

Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at optometristerne A og B foretog en relevant behandling af ved deres behandling af hende med briller, eftersom der ikke var grundlag for at tage højde for, hvilket af hendes øjne, der var det dominerende øje, idet hendes syn var 100 % på begge øjne.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at optometrist A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 19. august 2015 til den 20. marts 2017 hos Optiker .

Disciplinærnævnet finder på den baggrund videre, at optometrist B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 12. april 2017 hos Optiker .

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017  af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientklager i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed
.…

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.

…