Kritik for opslag i Sundhedsjournalen uden samtykke i forbindelse med aktindsigtsanmodning

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at ledende overlæge elektronisk har indhentet oplysninger om den 16. maj 2017, da lægen har overtrådt sundhedslovens § 42 a.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at oversygeplejerske elektronisk har indhentet oplysninger om den 16. maj 2017, da sygeplejersken har overtrådt sundhedslovens § 42 a.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At en kliniker ved Regionspsykiatrien , Region , uretmæssigt og uden samtykke foretog opslag i s e-journal på sundhed.dk den 16. maj 2017.

har hertil anført, at hun aldrig har været i behandling ved Regionspsykiatrien .

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Hændelsesforløb

har sammen med sin klage indsendt logudskrifter fra sundhed.dk, hvoraf det fremgår, at en kliniker ved Regionspsykiatrien , Region , den 16. maj 2017 foretog opslag i hendes e-journal på sundhed.dk.

Regionspsykiatrien har i udtalelser til sagen oplyst, at Regionspsykiatrien den 16. maj 2017 blev kontaktet af ledelsessekretariatet, Psykiatri og Social, Region , som anmodede om materiale til brug for besvarelsen af en anmodning om aktindsigt fra . Aktindsigtsanmodningen havde følgende ordlyd: ”Fuld aktindsigt i samtlige dokumenter i mine psykiatriske papirer og min psykiatriske lægejournal som forefindes i perioden 1996-2002”. På den baggrund foretog en navngiven sekretær ved Regionspsykiatrien opslag i s elektroniske journal. Ved opslaget konstaterede sekretæren, at var bosiddende i Kommune , som i den periode, som aktindsigtsanmodningen vedrørte, hørte under psykiatrien i Amt . Regionspsykiatrien havde derfor ikke det materiale, som efterspurgte i sin anmodning om aktindsigt. For at være sikker på at der ikke var overset noget, bad sekretæren en anden navngiven sekretær, der havde med Kommune at gøre om også at kigge efter. Regionspsykiatrien oplyste herefter til ledelsessekretariatet, at Regionspsykiatrien ikke havde de oplysninger, som ønskede.

Disciplinærnævnet har modtaget logoplysninger fra Region , hvoraf det fremgår, at de to ovennævnte sekretærer foretog opslag i s e-journal den 16. maj 2017.

Regionspsykiatrien har til sagen oplyst, at de to sekretærer foretog opslagene i s elektroniske journal på foranledning af ledende overlæge og oversygeplejerske .

Ledende overlæge  har ved mail af 6. oktober 2017 oplyst, at hun vil fremsende en udtalelse til sagen. Disciplinærnævnet har dog ikke modtaget yderligere i den forbindelse.

Oversygeplejerske har i en udtalelse til sagen oplyst, at opslagene i s elektroniske journal skete i forbindelse med hendes ønske om aktindsigt. Oversygeplejersken har endvidere oplyst, at hvis Regionspsykiatrien havde ligget inde med en fysisk journal, ville det fremgå af den elektroniske patientjournal, hvorfor der blev foretaget opslag i s elektroniske journal.

På den baggrund har disciplinærnævnet lagt til grund, at to sekretærer foretog opslag i s e-journal den 16. maj 2017, og at opslagene blev foretaget på foranledning af ledende overlæge  og oversygeplejerske .

Disciplinærnævnet har videre lagt til grund, at ikke havde givet samtykke til, at der kunne foretages opslag i hendes e-journal.

Reglerne om elektronisk indhentning af helbredsoplysninger mv.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at sundhedspersoner efter sundhedslovens § 42 a i et vist omfang ved opslag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med behandling af patienter. Indhentningen kan ske med eller uden patientens samtykke.

Uden patientens samtykke kan læger og visse andre sundhedspersoner således ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Det fremgår af sundhedslovens § 42 a, stk. 1.

Uden patientens samtykke kan læger og visse andre sundhedspersoner endvidere indhente helbredsoplysninger mv. om en patient, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Det fremgår af sundhedslovens § 42 a, stk. 5.

Sundhedslovens § 42 a, stk. 5, er en såkaldt ”værdispringsregel”, der kan finde anvendelse i situationer, hvor indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til andre patienter, eksempelvis ved behov for sammenligning med andre patienter med sjældent forekommende, alvorlige sygdomme og i forbindelse med forebyggelse og behandling af alvorlige, smitsomme sygdomme. Reglen kan også anvendes i situationer, hvor indhentningen er nødvendig af hensyn til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse, eksempelvis en tvangsmæssig behandling af en patient efter epidemilogilovgivningen.

Læger og visse andre sundhedspersoner kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i sundhedslovens § 42 a, stk. 1, om patienter, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, hvis indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov. Det fremgår af den dagældende sundhedslovs § 42 a, stk. 6.

En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til. Det fremgår af den dagældende sundhedslovs § 42 a, stk. 10.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 42 d, som blev indsat i loven med ikrafttræden den 1. juni 2017, at autoriserede sundhedspersoner under visse betingelser ved opslag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling, herunder egen læring, kvalitetssikring og akkreditering. Indhentningen kan ske med og uden patientens samtykke. Ifølge lovbemærkningerne til bestemmelsen kan retten til indhentning ikke delegeres fra en autoriseret sundhedsperson til en anden person, herunder en sekretær

Reglerne i sundhedslovens § 42 d gennemgås ikke nærmere, da de efter disciplinærnævnets opfattelse er uden relevans for den foreliggende sag.

Begrundelse for afgørelsen

Det er disciplinærnævnets vurdering, at opslagene i s e-journal ikke var berettigede.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at opslagene ikke blev foretaget i forbindelse med aktuel behandling af , og at der i øvrigt ikke forelå omstændigheder, der kunne berettige opslag efter den dagældende sundhedslovs § 42 a, stk. 5 og 6.

Det forhold, at opslagene i s e-journal blev foretaget i forbindelse med behandlingen af hendes anmodning om aktindsigt, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen.

Det er herved disciplinærnævnets opfattelse, at en læges eller en anden sundhedspersons adgang til at foretage opslag i en patientjournal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt vedrørende den pågældende patient, er omfattet af sundhedslovens § 43, stk. 1, hvoraf det fremgår, at sundhedspersoner med patientens samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold mv. til andre sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Denne bestemmelse omfatter efter disciplinærnævnets opfattelse imidlertid kun elektronisk indhentning af helbredsoplysninger mv. i forbindelse hermed i sundhedspersonens eller behandlingsstedets eget system og kun for så vidt angår notater, der vedrører den ønskede aktindsigt.

Det er således efter disciplinærnævnets opfattelse nødvendigt at sondre mellem elektronisk opslag i en sundhedspersons eller et behandlingssteds eget journalsystem og elektronisk opslag i systemer, der giver adgang til tværgående helbredsoplysninger mv. om en patient som fx e-journalen på sundhed.dk. Det gælder både generelt og i særdeleshed, når der er tale om indhentning af oplysninger til andre formål end behandling.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at ledende overlæge  og oversygeplejerske , under hvis ansvar opslagene i s e-journal blev foretaget, handlede i strid med sundhedslovens § 42 a ved den elektroniske indhentning af oplysninger om den 16. maj 2017.

LOVGRUNDLAG

Dagældende bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven

§ 42 a. Læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, kan indhente oplysninger efter reglerne i 1. pkt.

Stk. 2. Andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.

Stk. 3. På behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre sundhedspersoner end dem, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., og som er ansat på behandlingsstedet, ved opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en sundhedsperson ansat, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4. Ledelsen på et behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i elektroniske systemer efter stk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun gives til sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat.

Stk. 6. En læge, tandlæge eller jordemoder kan endvidere indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om patienter, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, hvis indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov. Indhentningen må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

Stk. 7. Uden for de i stk. 1, 5 og 6 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller af regler udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., med patientens samtykke endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse med behandling af patienter.

Stk. 8. Patienten kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter oplysninger efter stk. 1-4 og 6.

Stk. 9. Læger og sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger efter stk. 1 og 5-7.

Stk. 10. En sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. stk. 1-9.

Stk. 11. Uden for de i stk. 1-10 nævnte tilfælde kan læger og sygehusansatte tandlæger under disses ansvar med patientens samtykke lade andre, der er tilknyttet samme behandlingsenhed, hvor patienten er i behandling, i fornødent omfang indhente oplysninger om patienten som nævnt i stk. 1, 1. pkt., når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten som led i den samlede sundhedsfaglige indsats.

§ 42 b. Samtykke efter § 42 a, stk. 7 og 11, og tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 8, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket eller tilkendegivelsen skal meddeles til den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Samtykket eller tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen.

Lov nr. 430 af 3. maj 2017 om ændring af sundhedsloven med ikrafttræden den 1. juni 2017

§ 42 d. Med patientens samtykke kan autoriserede sundhedspersoner til andre formål end behandling ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Stk. 2. Indhentning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens samtykke, når:

1) Indhentningen foretages af en læge, tandlæge eller jordemoder, som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, og

a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb,

b) indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov, og

c) indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

2) Indhentningen foretages af en autoriseret sundhedsperson, og

a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange,

b) behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig betydning og sker i statistisk øjemed under hensyntagen til patientens integritet og privatliv,

c) ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier har givet tilladelse til, at den pågældende autoriserede sundhedsperson kan foretage indhentningen,

d) der er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen, og

e) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.

3) Indhentningen foretages af en sundhedsperson eller en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, og som er ansat hos den dataansvarlige for oplysningerne, og

a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, at krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes,

b) ledelsen på behandlingsstedet eller den centrale regionale eller kommunale administrative ledelse for behandlingsstedet har givet tilladelse til, at den pågældende person kan foretage indhentningen, og

c) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, om krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes.

Stk. 3. Patienten kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes oplysninger efter stk. 2, nr. 1 og 2. Tilkendegivelsen kan være mundtlig eller skriftlig og skal indføres i patientjournalen. Tilkendegivelser om fravalg af indhentning af oplysninger efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles den sundhedsperson, som indhenter oplysningerne, eller under hvis ansvar oplysningerne indhentes. Tilkendegivelser om fravalg af indhentning af oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal meddeles den sundhedsperson, der er ansvarlig for oplysningerne.

§ 42 e. Samtykke efter § 42 d, stk. 1, skal være skriftligt og skal meddeles den autoriserede sundhedsperson, som indhenter oplysningerne. Samtykket skal indføres i patientjournalen.

Stk. 2. Samtykke efter § 42 d, stk. 1, bortfalder, senest 1 år efter at det er givet.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det samtykke, der nævnt i § 42 d, stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientklager i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.
…