Manglende behandling og rådgivning ved facialisparese

Der gives kritik til:

• vagtlæge (aut.ID ), Lægevagten i Region , for behandlingen den 25. april 2019.

Det betyder, at vagtlæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge hos Lægevagten i Region , den 25. april 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke blev tilstrækkelig undersøgt og behandlet.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 25. april 2019 blev 60-årige undersøgt af vagtlæge hos Lægevagten i Region , da hun to dage inden havde oplevet en føleændring i den ene side af ansigtet og havde besvær med at lukke højre øje. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse, hvor der blev konstateret en højresidig ansigtslammelse (perifer facialisparese). blev efterfølgende henvist til sin praktiserende læge.

Det fremgår af klagen, at burde være blevet behandlet med hydrocortison. 

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af klagen, at havde mange smerter i højre øre og hovedet, og at hun ikke kunne tale.

Det fremgår ikke af journalen, at havde smerter i højre øre og hovedet, og at hun ikke kunne tale.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen
• at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen
• at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at oplyste, at hun havde mange smerter i højre øre og hovedet, og at hun ikke kunne tale.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere vagtlæge for undersøgelsen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at blev tilstrækkelig undersøgt, da hun henvendte sig med en føleændring i den ene side af ansigtet og ikke kunne lukke højre øje, idet vagtlægen foretog en relevant objektiv undersøgelse, da han målte hendes blodtryk og ud fra symptomerne på en lammelse vurderede, at der var tale om en højresidig ansigtslammelse (perifer facialisparese), herunder affektion af øje og mundvig.
  
  Disciplinærnævnet kan oplyse, at perifer facialisparese (bells parese) er en lammelse af ansigtets bevægelsesnerve efter nervens afgang fra hjernen. Lammelsen opstår som regel uden forvarsel og uden sikker forklaring eller tegn på anden sygdom. Symptomerne er ensidig lammelse af den mimiske muskulatur, og man vil opleve hængende mundvige, nedsat evne til at rynke panden, og at øjet på den lammede side af ansigtet vil forblive åbent, samt at øjeæblet vil dreje opad.

Disciplinærnævnet vurderer imidlertid, at der er grundlag for at kritisere vagtlæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at ikke modtog tilstrækkelig behandling, idet vagtlægen ikke iværksatte behandling for s højresidige ansigtslammelse, da han burde have ordineret binyrebarkhormonet prednisolon eller lignende for behandlingen af ansigtslammelsen. Binyrebarkhormoner, eksempelvis hydrocortison og prednisolon, hæmmer lokal hævelse ved en række lidelser, og forkorter sygdomsforløbet og øger samtidig muligheden for fuld restitution

• at vagtlægen burde have rådgivet om tildækning af øjet, da hun havde besvær med at lukke øjet. Sædvanligvis tilrådes urglasforbinding, viskøse øjendråber x 4 dagligt og øjensalve til om natten til patienten for at undgå udtørring af øjets hornhinde ved lukkedefekt af øjet. Ydermere henvises der sædvanligvis til opfølgning hos øjenlæge med henblik på eventuel senere udredning af øjet. 

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at handlede under med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. april 2019 hos Lægevagten i Region .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed