Kritik for ordination af Antabus uden sundhedsfagligt behov

Der gives kritik til:

• fængselslæge A (aut. ID. ), Fængsel, for behandlingen i perioden fra den 22. oktober 2018 til den 15. februar 2019.

Der gives ikke kritik til:

• fængselslæge B, Fængsel, for behandlingen.

Det betyder, at fængselslæge A ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af fængselslæge A i Fængsel, i perioden fra den 22. oktober 2018 til den 15. februar 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at fængselslægen ikke behandlede forsvarligt med Antabus.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af fængselslæge B i Fængsel, i perioden fra den 16. januar til den 15. februar 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at fængselslægen ikke behandlede forsvarligt med Antabus.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 49-årige var i perioden fra den 22. oktober 2018 til den 15. februar 2019 indsat i fængsel. Han fik jævnligt udgang, og i forbindelse med hans tilbagekomst fra en af disse blev hans alkoholpromille målt til 1,6. Efterfølgende viste det sig, at prøveudstyret til hans prøve var udløbet og gav et resultat, som personalet ikke vurderede afspejlede s faktuelle tilstand.

På baggrund af prøveresultatet blev s fremtidige udgange betinget af, at han var i behandling med Antabus, hvilket blev administreret af fængselslægerne A og B.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere fængselslæge A for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at det ikke var sundhedsfagligt relevant at ordinere Antabus, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at han havde et alkoholmisbrug.

• at fængselslæge A fastsatte s dosis ud fra fængslets juridiske regler og ikke foretog en lægefaglig vurdering af, hvilken dosis der var relevant, herunder at hun ikke undersøgte hans blodtryk og levertal. Disciplinærnævnet kan oplyse, at Antabus er kontraindikeret ved forhøjet blodtryk. Endvidere kan disciplinærnævnet oplyse, at behandling med Antabus indebærer risiko for alvorlig leverskade, og at det derfor anbefales, at patientens levertal måles før behandlingsstart.

• at fængselslæge A ikke oplyste og advarede om risikoen for leverskade, herunder om at han burde søge læge ved symptomer, og at hun ikke planlagde eller gennemførte opfølgning på, hvorvidt kunne tåle behandlingen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at selv om der i et fængsel foreligger ordensmæssige regler omhandlende sundhedsfaglig behandling, herunder om doser for lægemidler, vil ansatte læger stadigt skulle leve op til normen for almindelig anerkendt faglig standard, herunder kun tilbyde sundhedsfaglig behandling, såfremt det er sundhedsfagligt relevant.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at fængselslæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 22. oktober 2018 til den 15. februar 2019 i Fængsel.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere fængselslæge B for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at det var forsvarligt af fængselslæge B at fortsætte s behandling med Antabus, og at han ikke foretog yderligere undersøgelser af denne, da han reducerede s dosis til et niveau svarende til normal dosering af Antabus på ugebasis, da på tidspunktet for kontakten til fængselslæge B havde været i behandling med Antabus i 3 måneder, og da det ville have været forbundet med betydelige negative praktiske konsekvenser for , såfremt han havde standset behandlingen.

• at det var forsvarligt af fængselslæge B ikke at foretage yderligere undersøgelser af , herunder måling af blodtryk og levertal, da behandlingen på daværende tidspunkt havde stået på i 3 måneder, og det derfor kunne forventes, at eventuelle bivirkninger ville have vist sig.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at fængselslæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 16. januar til den 15. februar 2019 i Fængsel.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed