Kritik for mangelfulde undersøgelser af inficeret sår på håndryg

Der gives kritik til:

• Overlæge A, (aut. ID: ), Infektionsmedicinsk Afdeling, Hospital, for behandlingen den 31. marts 2019.

• Reservelæge B, (aut. ID: ), Infektionsmedicinsk Afdeling, Hospital, for behandlingen den 1. og den 2. april 2019.

Der gives ikke kritik til:

• Praktiserende læge C, Lægeklinikken , for behandlingen.

• Reservelæge D, Akutmodtagelsen, Hospital, for behandlingen.

• Afdelingslæge E, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospital, for behandlingen.

• Reservelæge F, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hospital, for behandlingen.

• Reservelæge G, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hospital, for behandlingen.

Det betyder, at overlæge A og reservelæge B ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder, at de øvrige involverede læger udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge C i Lægeklinikken , den 29. marts 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at s hånd ikke blev tilstrækkeligt undersøgt.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 29. marts 2019 var 67-årige til konsultation ved praktiserende læge C i Lægeklinikken , på grund af en skade på sin venstre hånd. Lægen rensede og forbandt skaderne på hånden. 

Læge C har til sagen oplyst, at ved konsultationen havde smerter i hånden, men at der ikke var øget hudtemperatur eller rødme.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge C for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at læge C ved konsultationen den 29. marts 2019 foretog en objektiv undersøgelse af s hånd og fandt små hudskader med blødning, som han rensede og forbandt. havde smerter i hånden, men der var ikke øget hudtemperatur eller rødme af hånden, hvorfor der ikke var tegn på en infektion.

• at der ikke var tegn på større skader eller en infektion, og at der derfor ikke var indikation for yderligere undersøgelser og dermed ikke var grundlag for at pode såret eller måle s infektionstal. Læge C foretog således en tilstrækkelig undersøgelse af s hånd og foretog relevant behandling ved at rense og forbinde hånden.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 29. marts 2019 i Lægeklinikken .

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling på Akutmodtagelsen, Infektionsmedicinsk Afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospital, i perioden fra den 30. marts til den 4. april 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at s hånd ikke blev tilstrækkeligt undersøgt og behandlet.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 30. marts 2019 blev undersøgt af reservelæge D på Akutmodtagelsen, Hospital, på grund af smerter i sin hånd, som han havde slået fire dage forinden. Reservelægen foretog en objektiv undersøgelse af hånden, afklippede blærer og rensede sårene. Reservelægen vejledte herefter om tegn på infektion og informerede ham om at kontakte hans praktiserende læge ved forværring eller manglende bedring.

Den 31. marts 2019 blev indlagt på Infektionsmedicinsk Afdeling, Hospital, på grund af en infektion i sin venstre hånd. Han blev undersøgt af overlæge A. Overlægen foretog en objektiv undersøgelse, målte hans blodtryk, temperatur og infektionstal og lyttede på hans hjerte og lunger. Overlægen iværksatte herefter behandling med antibiotika.

blev senere samme dag tilset af reservelæge F, der foretog en objektiv undersøgelse og konfererede med afdelingslæge E, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospital, vedrørende behandlingen. Reservelæge F fjernede løs hud fra hånden og anlagde nyt plaster.

Den 1. april 2019 blev tilset af reservelæge B. Reservelægen foretog kliniske undersøgelser, men undersøgte ikke såret på hans hånd, der var bandageret.

blev tilset af reservelæge B igen den 2. april 2019, hvor reservelægen tilså såret på hans venstre hånd og foretog en række kliniske undersøgelser.

Den 3. april 2019 blev tilset af reservelæge G, der foretog en objektiv undersøgelse af hans venstre hånd og en række kliniske undersøgelser. Reservelæge G udskrev den 4. april 2019 og vejledte ham om at opsøge hans praktiserende læge med henblik på kontrol af såret i den følgende uge.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet henviser til ovenstående afsnit vedrørende autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed og vedrørende ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Vedrørende reservelæge D

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge D for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at reservelæge D den 30. marts 2019 undersøgte , efter at han fire dage tidligere havde stødt sin venstre håndryg mod en skabslåge, og der dagen forinden var tilkommet hævelse og vabler og var gået hul på en vabel.

• at reservelæge D foretog en tilstrækkelig objektiv undersøgelse og fandt, at hånden var let hævet med vabeldannelser på håndryggen, men at der ikke var rødme, varme eller pus. Reservelægen afklippede og rensede såret, hvorefter blev vejledt om at kontakte en praktiserende læge ved tegn på infektion.

• at reservelægen ikke fandt tegn på infektion, og at der derfor ikke indikation for at måle infektionstal eller pode såret. Der var på baggrund heraf heller ikke indikation for anden behandling end den opklipning af blærer og rensning af såret, som reservelægen foretog.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge D handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 30. marts 2019 på Akutmodtagelsen, Hospital.

Vedrørende overlæge A

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere overlæge A for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at overlæge A ved undersøgelsen af fandt, at det drev med pus fra hans håndryg, samt at han havde feber og smerter og var klinisk medtaget. Undersøgelsen var ikke tilstrækkelig, idet overlægen ikke undersøgte, om der var påvirkning af led, nerver eller blodforsyning i det berørte område.

• at overlægen burde have optegnet forandringer på s håndryg, således at udviklingen kunne følges. På baggrund af s tilstand burde overlægen endvidere have podet såret for at identificere en bakteriel årsag og dermed målrette den antibiotisk behandling.

• at forandringerne på s venstre hånd var forværret hastigt siden dagen forinden, og at overlæge A på baggrund af s tilstand med feber, smerter og drivende pus fra et åbent sår på håndryggen burde have konfereret med en ortopædkirurg for at udelukke seneskader og kødædende bakterier (nekrotiserende fasciitis). Overlægen burde endvidere have iværksat en ultralydsscanning af hånden for at undersøge for tegn på sene- eller nerveskader og eventuel luftudvikling i såret.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 31. marts 2019 på Infektionsmedicinsk Afdeling, Hospital.

Vedrørende reservelæge F

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge F for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at reservelæge F foretog en tilstrækkelig undersøgelse af s hånd, idet hun fjernede bandagen og tilså hånden, som var rød, hævet og med et pusfyldt område. Hun undersøgte endvidere funktionen af hånden inklusiv håndfladen og konstaterede, at der ikke var luftudvikling i såret.

• at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at reservelæge F ikke podede såret, da det er sædvanlig praksis, at der ved tegn på infektion foretages podning af såret i forbindelse med den primære kontakt på afdelingen. Reservelægen kunne derfor med god ret formode, at såret var blevet podet, da blev indlagt på afdelingen tidligere samme dag, men at resultatet af podningen endnu ikke var registreret.

• at reservelægen på relevant vis fotograferede hånden og tegnede rødmen op, således at udviklingen kunne følges. Hun sikrede endvidere, at s vitalparametre var stabile og konfererede på relevant vis med en ortopædkirurg på grund af mistanke om nekrotiserende fasciitis.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge F handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 31. marts 2019 på Infektionsmedicinsk Afdeling, Hospital.

Vedrørende afdelingslæge E

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere afdelingslæge E for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at var indlagt på Infektionsmedicinsk Afdeling, hvorfra der blev konfereret med afdelingslæge E fra Ortopædkirurgisk Afdeling i forhold til en mistanke om nekrotiserende fasciitis.

• at nekrotiserende fasciitis er en akut, operationskrævende tilstand, hvor en infektion breder sig hurtigt. Da s infektion udelukkende var lokaliseret til hans hånd, var der ikke indikation for at mistænke nekrotiserende fasciitis, og afdelingslæge E vejledte derfor på relevant vis vedrørende behandlingen af , idet han oplyste om, at der ikke var tegn på nekrotiserende fasciitis.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at afdelingslæge E handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 31. marts 2019 på Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospital.

Vedrørende reservelæge B

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere reservelæge B for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at reservelæge B den 1. april 2019 undersøgte uden at fjerne bandagen fra hans hånd. havde fortsat smerter i hånden, og undersøgelsen var ikke tilstrækkelig, da reservelægen ikke kunne foretage en klinisk vurdering af udviklingen af en eventuel infektion, mens hånden var bandageret.

• at reservelæge B undersøgte igen den 2. april 2019. Da fortsat havde smerter og let feber, og hans hånd fortsat var hævet og rød, burde reservelægen have foretaget en podning af såret. Reservelægen burde endvidere have iværksat en røntgenundersøgelse eller ultralydsscanning af hånden for at udelukke knoglebetændelse (osteomyelitis), indre pusansamlinger eller seneskader.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. og den 2. april 2019 på Infektionsmedicinsk Afdeling, Hospital.

Vedrørende reservelæge G

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge G for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at reservelæge G den 3. april 2019 undersøgte og fandt, at han fortsat havde let feber, men at han havde færre smerter fra hånden, og at såret var belagt med en fibrinskorpe uden tegn på infektion. Det var på baggrund heraf tilstrækkelig behandling, at reservelægen lagde en sårplejeplan.

• at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at reservelæge G udskrev den 4. april 2019, idet var klinisk fremgang i form af færre smerter og mindre rødme ved hånden, og kunne overgå til behandling med antibiotika i tabletform, da hans leukocyttal var reduceret til 9,2, og hans infektionstal var faldet til 40.

• at reservelæge G på relevant vis lagde en sårplejeplan og en plan for fortsat antibiotisk behandling og kontrol hos s praktiserende læge. Der var ikke indikation for at pode såret, da allerede havde været i behandling med antibiotika i fire døgn, og muligheden for at påvise bakterier derfor var lille.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge G handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. og den 4. april 2019 på Infektionsmedicinsk Afdeling, Hospital.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed