Kritik for ikke at reagere på symptomer på en hjerneblødning

Der gives kritik til:

• praktiserende læge A (aut. ID for behandlingen i sin klinik den 20. november og den 27. november 2017.

• reservelæge B (aut. ID ) for behandlingen på Akutklinikken, Hospital A, den 21. november 2017.

• reservelæge C (aut. ID ) for behandlingen i Akutmodtagelsen, Hospital B, den 25. november 2017

Der gives ikke kritik til:

• de involverede læger fra Akuttelefonen , Region , for behandlingen.

Det betyder, at de ovenfor nævnte navngivne læger ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder videre, at de involverede læger fra Akuttelefonen udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Styrelsen for Patientklager har tidligere udtalt kritik til Akuttelefonen , Region , for behandlingen af den 20. november og 21. november 2017. Klager har bedt om at få denne del vurderet af disciplinærnævnet.

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af læge E og læge D hos Akuttelefonen , Region , den 20. november og den 21. november 2017.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der ikke blev reageret relevant og tilstrækkeligt på s symptomer.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 20. november 2017 kl. 07.14 kontaktede 49-årige Akuttelefonen , Region , hvor han talte med læge E. havde haft hovedpine i et par dage, var stiv i nakken, havde en temperatur på 36,9, samt kvalme og opkast. Læge E vejledte om at kontakte en praktiserende læge.

Den 21. november 2017 kl. 19.21 kontaktede s hustru Akuttelefonen , hvor hun talte med læge D. s hustru oplyste, at havde haft hovedpine i 3 døgn med konstante kraftige smerter, som var opstået, efter at han havde lavet en forkert bevægelse med hovedet. Han havde ligeledes kvalme og kastede op. Han var dagen forinden blevet tilset af sin praktiserende læge, som havde målt infektionstal og ordineret smerte- og kvalmestillende medicin. Det blev noteret, at angav sine smerter til at være 8 på VAS-skalaen. Læge D henviste ham til videre undersøgelse på en akutklinik.

Disciplinærnævnet har til brug for sagen indhentet lydfilerne fra telefonsamtalerne med Akuttelefonen . Det fremgår af lydfilen fra samtalen med læge E den 20. november 2017, at det var s ægtefælle, der ringede ind, idet var for dårlig til at kunne snakke. Ægtefællen oplyste, at havde haft hovedpine siden lørdag morgen med forværring hen på aftenen, og at det ikke var blevet bedre siden. Han oplevede derudover også nakkestivhed. Videre oplyste ægtefællen, at han havde kvalme og kastede op, og at han på baggrund heraf ikke havde indtaget hverken væske eller føde siden lørdag. Han havde fortsat kraftig hovedpine. Ægtefællen spurgte til risikoen for meningitis og oplyste at være bekymret for s almentilstand, nakkestivhed og kraftige hovedpine. Læge E spurgte ind til, om opkastningerne havde været blodige, om var vågen, klar og svarede relevant, og vejledte afslutningstvist om at kontakte den praktiserende læge, når denne åbnede lidt senere.

Videre fremgår det af lydfilen fra samtalen med Læge D fra den 21. november 2017, at det var s ægtefælle der havde overtaget telefonen, idet måtte ind og lægge sig, mens de afventede at blive stillet om. Ægtefællen oplyste, at havde haft hovedpine i 3 døgn. Læge D spurgte ind til symptomerne, om var blevet tilset af en læge, om han havde feber og diarre, samt om der var syns- og føleforstyrrelser eller lammelser. Ægtefællen oplyste, at han ikke kunne sove for den kraftige hovedpine, at den forværredes, når han lå ned, hvorfor han helst sad ned, samt at der ikke havde været bedring i symptomerne. Læge D spurgte, om de selv kunne komme til en akutklinik for at blive tilset af en læge, eller om han skulle indlægges. Ægtefællen forklarede, at hun selv kunne køre ham. Læge D bestilte en tid i en akutklinik til dem.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet kan indledningsvist oplyse, at hovedpine er en meget almindelig henvendelsesårsag hos lægevagten og alment praktiserende læger. De fleste patienter med akut hovedpine får dette som led i en tilbagevendende hovedpineform. Videre kan disciplinærnævnet oplyse, at patienter, som oplever en pludseligt opstået, kraftig og ukendt hovedpine, skal undersøges grundigt i neurologisk regi for at udelukke livstruende tilstande, herunder for en mulig hjerneblødning.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at hjernehindeblødning betyder, at blødningen findes mellem hjernehinderne, hvor de store pulsårer og blodkar til hjernen ligger. En hjerneblødning er en livstruende sygdom, og der kan komme flere blødninger, hvis ikke tilstanden opdages og behandles hurtigt. Blødningen i hjernen skyldes oftest en brist af en udposning på et blodkar i hjernen. Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at de klassiske symptomer er hyperakut, pludseligt opstået hovedpine af en styrke som aldrig er oplevet tidligere. Hovedpinen kan undtagelsesvis starte langsomt og bygge op over få minutter. Patienterne beskriver ofte hovedpinen som en eksplosion, og ofte opleves symptomdebut som fornemmelse af et smæld i hovedet, som oftest efterfølges symptomer i form af nakkestivhed, kvalme, opkastning, bevidsthedstab, krampeanfald, svimmelhed og lysskyhed.

Disciplinærnævnet kan endelig oplyse, at når en læge får mistanke om en mulig hjerneblødning (subaraknoidalblødning), skal patienten derfor øjeblikkeligt indlægges på et sygehus, også ved mistanke om en mindre blødning, idet der er risiko for en såkaldt re-blødning ved selv mindre blødninger i hjernen.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere læge E for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at læge E ved telefonsamtalen den 20. november 2017 spurgte relevant ind til s symptomer, herunder om hovedpinen var opstået pludselig, om han havde feber, var kontaktbar, og om der var blod ved opkastningerne. s ægtefælle oplyste, at hovedpinen ikke var opstået pludseligt, men var kraftig og blevet gradvist værre, at der ikke var blodig opkastninger, at svarede relevant, når han blev adspurgt, samt at ikke havde feber, men havde haft feber tidligere. Videre blev det oplyst, at havde været forkølet ugen forinden

• at læge E reagerede relevant på de oplyste symptomer ved at henvise til en akut vurdering hos sin praktiserende læge, idet denne ville åbne 30 min. senere. Hovedpine kan være ledsagesymptom ved almindelig øvre luftvejsinfektion og influenza, og ved influenza kan der også forekomme kvalme og opkastninger. På baggrund af oplysningerne om, at hovedpinen ikke var opstået pludseligt, men blevet gradvist værre, at ikke havde feber, samt at han ugen forinden havde været forkølet, var det således relevant at henvise til vurdering og videre udredning hos sin praktiserende læge

• at der på baggrund af de atypiske symptomer på hjerneblødning samt tegn på luftvejsinfektion eller influenza, således ikke var indikation for, at læge E rekvirerede en ambulance med henblik på akut indlæggelse.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge E handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. november 2017, hos Akuttelefonen , Region .

Disciplinærnævnet vurderer videre, at der ikke er grundlag for at kritisere læge D for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at læge D ved telefonsamtalen den 21. november 2017 spurgte relevant ind til s symptomer, herunder om oplevede neurologisk udfald, om hans smertepåvirkning målt ud fra VAS-skalaen, samt om der fortsat var opkastninger og feber. s ægtefælle oplyste hertil, at han ikke oplevede neurologiske udfald, at han tidligere havde været nede at stemme, dog ikke uden problemer, at der ikke længere var opkastninger men kvalme, samt at angav sine smerte til at være 8 ud af 10 på VAS-skalaen

• at det på baggrund af de oplyste symptomer var relevant, at læge D vurderede, at skulle til en fornyet lægelig vurdering på en akutklinik, som efterfølgende ville kunne tage stilling til en mulig indlæggelse, idet fortsat havde kraftig hovedpine på tredje døgn uden bedring, samt at dagen forinden var blevet tilset hos sin praktiserende læge, som havde konstateret influenza og ordineret kvalme- og smertestillende medicin, men uden effekt

• at der på baggrund af s atypiske symptomer på en hjerneblødning med kraftig hovedpine på tredje døgn uden bedring, men ingen opkastninger og ingen neurologiske udfald i form af synsforstyrrelser og lysoverfølsomhed, således ikke var indikation for at indlægge akut. s ægtefælle oplyste lægen, at der ikke var behov for en ambulance, idet de godt selv kunne køre ud til akutklinikken, hvorfor det på baggrund heraf ikke var relevant, at læge D rekvirerede en ambulance.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge D handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. november 2017, hos Akuttelefonen , Region .

2. KLAGEPUNKT

Styrelsen for Patientklager har tidligere udtalt kritik til Lægeklinik C for behandlingen af den 20. november og 27. november 2017. Klager har bedt om at få denne del vurderet af disciplinærnævnet.

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge A i hendes klinik, i perioden fra den 20. november til den 27. november 2017.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der ikke blev reageret relevant og tilstrækkeligt på s symptomer.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Ved konsultation den 20. november 2017 blev tilset af praktiserende læge A i hendes klinik, idet han i et par dage havde oplevet gener i form af hovedpine samt kvalme og opkast. Han havde ligeledes været forkølet siden den 14. november 2017. Hovedpinen og kvalmen var opstået, efter han et par dage forinden pludselig havde mærket en varme i nakken, følt at ørene blev stoppet og efterfølgende fik hovedpine og stivhed i nakken. Symptomerne havde ikke fortaget sig siden. Praktiserende læge A foretog en objektiv undersøgelse, målte infektionstal, anbefalede brug af næsespray, og ordinerede kvalme- og smertestillende medicin samt vejledte om genhenvendelse ved forværring af symptomer, herunder hvis han fik feber.

Praktiserende læge A henviste den 23. november 2017 til fysioterapeutisk behandling grundet smerterne i nakken.

Ved telefonkonsultation den 27. november 2017 blev henvist til en reumatologisk undersøgelse. Han oplevede stadig gener med hovepine og rygsmerter, men oplevede en lille virkning ved brugen af den muskelafspændende-, kvalme- og smertestillende medicin.

Praktiserende læge A har i en udtalelse til sagen anført, at hun tilså ved en akuttid den 20. november 2017, og at hun ved konsultation havde indtryk af, at hovedpinen var opstået grundet en forket bevægelse i nakke og ryg, at ugen forinden havde haft symptomer på forkølelse og bihulebetændelse, samt at hun ikke fandt mistanke om neurologiske årsager til hovedpinen. Det fremgår videre af udtalelsen, at hun på anmodning fra henviste ham til en fysioterapeut den 23. november 2017, samt at han ved telefonkonsultation den 27. november 2017 oplyste, at han var blevet tilset på en akutklinik, som havde anbefalet ham at blive henvist til en reumatologisk undersøgelse, grundet mistanken om en diskusprolaps. oplyste hende ligeledes at være i bedring, at opkastningerne var stoppet, samt at han havde fået sin appetit tilbage.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet henviser til ovenstående afsnit vedrørende autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed og vedrørende ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge A for dele af behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at diagnosen på en hjerneblødning kan overses ved fravær af de klassiske symptomer, som pludseligt opstået kraftig hovedpine, nakkestivhed, opkastninger, feber og neurologiske udfald, herunder nedsat bevidsthed. Dog kan nogle former for hjerneblødning, typisk hvis der er tale om en mindre hjerneblødning, også have en mindre dramatisk debut med symptomer i form af kun middelstærk hovedpine, lysfølsomhed, kvalme og nakkestivhed, som varer typisk 1 til 3 dage, hvor symptomerne øges gradvist

• at når en patient opsøger en praktiserende læge med nyopstået hovedpine, er det vigtigt, at lægen spørger detaljeret ind til de første symptomer, herunder om de startede helt pludseligt eller gradvist. Tilstand forveksles oftest med influenza, da temperaturen kan være let forhøjet, hvorfor det er vigtigt at lægen spørger ind til symptomernes debut, samt at patienten undersøges for forhøjet blodtryk, og for pupildifferens, herunder også lysfølsomhed, idet sådanne symptomer vil understøtte mistanken om en hjerneblødning
• at praktiserende læge A ved konsultationen den 20. november 2017 noterede, at havde hovedpine og ikke kunne spise og drikke, at han havde været forkølet siden ugen forinden, samt at han to dage forinden, i forbindelse med hjemmerarbejde, havde oplevet en varme i nakken og en fornemmelse af, at øerne efterfølgende stoppede til efterfulgt af nakkestivhed og hovedpine samt opkastninger
• at praktiserende læge A foretog en relevant objektiv undersøgelse af s hjerte og lunger, føleundersøgelse af mave, hud og hals, hvor der blev fundet normale forhold, samt foretaget en undersøgelse af hans nakke, hvor der blev fundet nakkestivhed, og at ikke kunne kigge ned. Lægen målte ligeledes blodtryk og infektionstal, som begge viste normale værdier. Derudover blev beskrevet som træt

   

• at kvalme og opkastninger ikke er et typisk symptom ved almindelig øvre luftvejsinfektion, men kan ses ved influenza. Kvalme og opkastning kan dog optræde ved infektionssammenhænge, men i sådanne tilfælde ville dette være ledsaget af forhøjet infektionstal. Ved konsultationen den 20. november 2017 blev s infektionstal målt til 6, svarende til normalt. På baggrund af symptomerne i form af hovedpine, kvalme, opkastning og nakkestivhed, samt fravær af forhøjet infektionstal, var der mistanke om en hjerneblødning, og praktiserende læge A burde således have henvist til en akut indlæggelse. Det var på baggrund heraf ikke relevant, at lægen vurderede, at symptomerne var forenelige med bihulebetændelse og ordinerede kvalme- og smertestillende medicin samt næsespray

• at praktiserende læge A således ikke reagerede relevant på s symptomer ved konsultationen den 20. november 2017, idet hun ikke spurgte yderligere ind til hans hovedpine, herunder om den var opstået pludseligt, og til hovedpinens intensitet. På baggrund af oplysningerne og nakkestivhed, samt at ikke kunne kigge ned, burde lægen også have foretaget en neurologisk undersøgelse ved konsultationen. blev således ikke relevant undersøgt ved konsultationen den 20. november 2017
• at der i forbindelse med s henvendelse til klinikken den 27. november 2017 blev oplyst, at han ikke oplevede bedring og fortsat havde hovedpine, at han oplevede lændesmerter, at han nu spiste og drak lidt, og at han var i behandling med muskelafslappende-, smertestillende- samt kvalmestillende medicin, men kun med nogen virkning. Han havde to dage forinden været indlagt på en akutmodtagelse på et hospital grundet kraftig hovedpine, hvor det blev fundet, at han ikke var akut påvirket, at han var neurologisk intakt, samt at han oplevede lidt effekt af den fysioterapeutiske behandling
  
  
• at den lægelige vurdering i akutmodtagelsen havde været, at årsagen til s tilstand skyldtes en diskusprolaps. Det var på baggrund heraf relevant, at praktiserende læge A den 27. november 2017 henviste ham til en reumatolog, men på baggrund af s oplysninger om vedvarende hovedpine i over en uge, indtag af stærk smertestillende medicin samt muskelafspændende medicin, uden at dette havde særlig virkning, samt gentagen kontakt til både praktiserede læge, lægevagt og akutmodtagelser, uden at der var fundet en egentlig årsag til hans tilstand, burde lægen ligeledes have henvist ham til en neurolog til videre udredning for den uafklarede hovedpine samt for mulige neurologiske problemstillinger.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. november og den 27. november 2017, i sin klinik.

Disciplinærnævnet vurderer imidlertid, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge A for behandlingen den 23. november 2017.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at det var relevant, at praktiserende læge A henviste til fysioterapi den 23. november 2017. var den 21. november 2017 blevet tilset i en akutklinik, hvor det var blevet vurderet, at årsagen til hans nakkestivhed og smerter skyldtes en muskulær problemstilling. Idet der var blevet foretaget en fornyet lægefaglig vurdering af s tilstand to dage forinden, samt at der ved hans henvendelse den 23. november 2017 ikke var oplysninger om forværring i tilstanden, var det relevant, at praktiserende læge A henholdt sig til vurderingen fra akutklinikken og henviste til fysioterapi.
  
  Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 23. november 2017 i sin klinik.

3. KLAGEPUNKT

Styrelsen for Patientklager har tidligere udtalt kritik til Akutklinikken, Hospital A, for behandlingen af den 21. november 2017. Klager har bedt om at få denne del vurderet af disciplinærnævnet.

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af reservelæge B i Akutklinikken, Hospital A, den 21. november 2017. 

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der ikke blev reageret relevant og tilstrækkeligt på s symptomer.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 21. november 2017 blev tilset af reservelæge B i Akutklinikken, Hospital A, idet han i flere dage havde oplevet gener i form af hovedpine, nakkesmerter, samt kvalme og opkastninger. Reservelæge B foretog en objektiv undersøgelse af , herunder målte hans temperatur og undersøgte hans nakke, samt ordinerede smertestillende medicin og vejledte om at kontakte sin praktiserende læge dagen efter.

Det fremgår af klagen, at var henvist til Akutklinikken efter telefonisk henvendelse til akuttelefonen, som på baggrund af s symptomer i form af kraftig hovedpine, kvalme og opkastninger, henviste ham til akut vurdering af en læge.

Reservelæge B har i en udtalelse til sagen anført, at i forbindelse med undersøgelsen den 21. november 2017 oplyste, at hovepinen, nakkesmerterne og kvalmen var opstået efter, at han havde lavet et forket vrid med nakken, og at hun på baggrund af dette, samt på baggrund af den objektive undersøgelse vurderede, at han havde hold i nakken, og at han ikke var akut påvirket.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet henviser til ovenstående afsnit vedrørende autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed og vedrørende ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere reservelæge B for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at reservelæge B ved undersøgelsen en 21. november 2017 noterede, at havde haft ondt i hovedet og nakken i et par dage grundet et vrid i nakken, at han havde kvalme og opkastninger, samt at han ikke kunne indtage smertestillende medicin, grundet opkastningerne. Reservelægen noterede, at der ikke var neurologiske eller kardiale klager, og at ikke fremstod akut påvirket
  
  
• ​at reservelæge B på baggrund af oplysningerne om s symptomer foretog en objektiv undersøgelse af hans nakke og fandt, at der var fri bevægelighed i nakken, smertepåvirkning ved berøring af nakkemuskulaturen og omkring baghovedet, at han ikke havde feber, men forhøjet blodtryk på 160/89, samt ingen lysoverfølsomhed, og at reservelægen på baggrund heraf vurderede, at havde hold i nakken og ordinerede stærkt smertestillende medicin i form af Tradolan, og vejledte om fornyet lægelig vurdering ved forværring
  
  
• at reservelæge B således ikke reagerede relevant og tilstrækkeligt på s symptomer. Det må antages, at reservelægen havde set notatet fra den telefoniske henvendelse til akuttelefonen og dermed også var bekendt med henvisningsårsagen. Ved undersøgelsen i Akutklinikken spurgte reservelægen ikke tilstrækkeligt ind til s hovedpine, som på daværende tidspunkt havde været vedvarende i et par dage, kvalme og opkastninger, samt smerter i nakken, som er symptomer, der ikke typisk er forenelige med eller ledsaget af hold i nakken. Der blev ligeledes målt et forhøjet blodtryk, som der ikke blev reageret på
  
  
• ​at reservelæge B, på baggrund af symptomer som længerevarende hovedpine, kvalme og opkastninger, nakkesmerter, forhøjet blodtryk samt flere lægelige vurderinger uden at finde bedring i tilstanden, således burde have indlagt til videre udredning og behandling for sine symptomer, herunder for en mulig hjerneblødning. Det var således ikke relevant, at reservelægen ordinerede smertestillende medicin og sendte hjem med vejledning om fornyet lægelig vurdering ved forværring, idet han havde oplyst, at han ikke var i stand til at indtage smertestillende medicin grundet opkastningerne, samt at han allerede tidligere have været i telefonisk kontakt med læger, og var blevet tilset af sin praktiserende læge, uden at der var fundet en årsag til tilstanden.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. november 2017, på Akutklinikken, Hospital A.

4. KLAGEPUNKT

Styrelsen for Patientklager har tidligere udtalt kritik til Akutmodtagelsen, Hospital B, for behandlingen af den 25. november 2017. Klager har bedt om at få denne del vurderet af disciplinærnævnet.

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af reservelæge C i Akutmodtagelsen, Hospital B, den 25. november 2017.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der ikke blev reageret relevant og tilstrækkeligt på s symptomer.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 25. november 2017 blev tilset af reservelæge C, efter at være blevet indlagt i Akutmodtagelsen, Hospital B, grundet hovepine. havde gennem en uge oplevet gener i form af hovepine og opkastninger, som var opstået, efter at han havde lavet et vrid i nakken. Han havde forsøgt behandling med smertestillende medicin og fysioterapeutiske behandlinger, som kun havde haft en lille effekt. Han havde i perioden kun spist og drukket sparsomt.

Reservelæge C foretog en objektiv undersøgelse og konfererede med en bagvagt. Der blev ordineret kvalme- og smertestillende medicin samt vejledt om genhenvendelse ved feber, sløvhed eller forværring i hovedpinen.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet henviser til ovenstående afsnit vedrørende autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed og vedrørende ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Det fremgår af journalen, at reservelæge C konfererede med en erfaren læge i form af en bagvagt, før han udskrev . Denne erfarne læge er dog ikke navngivet i journalen. 

Disciplinærnævnet har i forbindelse med sagen forsøgt at identificere den erfarne læge fra Akutmodtagelsen, Hospital B, men det har ikke været muligt at indhente oplysninger, der med sikkerhed har kunnet verificere, hvem den erfarne læge var. Idet det ikke fremgår af journalen, ligesom reservelæge C ikke har udtalt sig til sagen, og dermed ikke har navngivet den erfarne læge, er det ikke muligt at identificere lægen. Det er disciplinærnævnets opfattelse, at der i en akutmodtagelse er flere erfarne læger, som en mindre erfaren læge kan konferere med, og det er således disciplinærnævnets opfattelse, at det ikke vil være muligt at afklare dette nærmere.

Disciplinærnævnet bemærker videre, at det ligeledes ikke fremgår af journalen, hvad reservelæge C og bagvagten drøftede vedrørende s tilstand og symptomer. Det er derfor ikke muligt for disciplinærnævnet at tage stilling til, hvorvidt den behandling, der blev foretaget af bagvagten, var i overensstemmelse med eller under normen for almindelig faglig standard.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere reservelæge C for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at reservelæge C ved undersøgelsen den 25. november 2017 noterede, at havde haft hovedpine i en uge samt opkastninger, at hovedpinen var opstået efter et vrid i nakken, at han var blevet tilset af sin praktiserende læge og på en akutklinik, at han havde forsøgt at lette smerterne med smertestillende medicin og behandlinger med fysioterapi uden synderlig effekt, og at smerterne nu var vendt tilbage, samt at han stort set ikke havde indtaget føde eller væske i en uge

• at reservelæge C foretog en relevant objektiv undersøgelse af , hvor det blev fundet, at var neurologisk intakt, uden syns- og føleforstyrrelse og kraftnedsættelse, samt at han fremstod upåvirket. Der blev ligeledes på relevant vis målt infektionstal og blodtryk, som viste normalt blodtryk og let forhøjet infektionstal

  ​

• at det ligeledes var relevant, at reservelæge C konfererede sagen med en erfaren bagvagt. Det blev her vurderet, at der ikke var mistanke om meningitis, men reservelægen burde i højere grad have gjort bagvagten opmærksom på s længerevarende symptombillede i form af hovedpine, opkast, ingen effekt af smertebehandling, samt at han var blevet tilset af flere læger den seneste uge, uden at der var fundet en egentlig årsag til tilstanden.
  
  Disciplinærnævnet kan oplyse, at en reservelæge i en forvagt selvstændigt skal være bekendt med og reagere på symptomerne på en mulig hjerneblødning, i form af kraftig hovedpine, som typisk er opstået pludseligt, ledsaget af kvalme og opkastninger, og nakkestivhed eller smerter.

• at reservelæge C på baggrund af den objektive undersøgelse, således vurderede, at s tilstand skyldtes en diskusprolaps. Reservelægen udskrev derefter med vejledning om genhenvendelse ved yderligere forværring af hovedpinen, samt ordinerede yderligere smertebehandling, på trods af s oplysninger om, at smertestillende medicin ikke have megen effekt og uden iværksættelse af opfølgning på mistanken om diskusprolaps

• at reservelæge C således ikke reagerede relevant og tilstrækkeligt på s symptomer, herunder at det ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at udskrive . havde et længerevarende symptombillede i form af kraftig hovedpine, smerter i nakken, kvalme og opkastninger, manglende føde- og væskeindtag, og ikke mindst en manglende effekt af den hidtidige iværksatte behandling, og reservelægen burde på baggrund heraf have henvist til videre akut udredning, samt konfereret mistanken om en diskusprolaps med en rygkirurg.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge C handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. november 2017, i Akutmodtagelsen, Hospital B.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed