Ikke kritik for brystløft og indsættelse af brystproteser
Speciallæge i plastikkirurgi får ikke kritik for brystløft og indsættelse af brystproteser på kosmetisk indikation, ligesom der ikke er kritik for behandlingen i efterforløbet hvor der bl.a. blev konstateret gul stafylokok i et sår.
Sagsnummer:
21DNU09
Offentliggørelsesdato:
tirsdag den 16. marts 2021
Speciale:
Plastikkirurgi
Faggruppe:
Læger
Behandlingssted:
Øvrig speciallægepraksis
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Der gives ikke kritik til:
- Speciallæge i plastikkirurgi , , for behandlingen.
Det betyder, at Speciallæge i plastikkirurgi udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.
Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .
KLAGEN
Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i plastikkirurgi hos , i perioden fra den 5. august til den 28. november 2019.
Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:
- at en brystoperation ikke blev udført på relevant vis, idet der efterfølgende opstod asymmetri, hængende og kantede bryster, samt asymmetriske brystvoter. Videre opstod der efterfølgende smerter.
- at der efter brystoperationen ikke blev reageret relevant på de symptomer, som havde, herunder at det på et tidligere tidspunkt end den 30. august 2019 burde have været mistænkt, at havde en infektion.
SAGSFREMSTILLING
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.
Den 5. august 2019 blev 34–årige opereret af speciallæge i plastikkirurgi hos . Ved operationen blev der foretaget et brystløft og en brystforstørrende operation ved indsættelse af implantater.
Den 28. august 2019 var til en kontrolundersøgelse hos , idet der var tilkommet en defekt i højre side under brystet. Det blev noteret, at det væskede sparsomt fra defekten, at der ikke var rødme af huden og ikke var infektionstegn. Speciallæge i plastikkirurgi vurderede, at der ikke skulle foretages behandling med antibiotika, men at der skulle smøres med fucidinsalve 2 gange dagligt. Der blev foretaget podning.
Den 30. august 2019 noterede speciallæge i plastikkirurgi , at mikroskopi havde vist tæt vækst af staphylococcus aureus, og der blev ordineret behandling med antibiotikummet Dicillin.
Den 4. september 2019 vurderede speciallæge i plastikkirurgi , at kunne stoppe med antibiotikabehandlingen, idet hun fik det skidt af behandlingen, og idet der ikke var kliniske tegn på infektion.
Den 10. oktober 2019 oplyste telefonisk, at hendes bryster var blevet lidt for firkantede, at der manglede projektion, og at de var begyndt at hænge en smule. Speciallæge i plastikkirurgi oplyste hertil, at der skulle gå 6 måneder, før det endelige resultat kunne vurderes.
Den 5. november 2019 var til en kontrolundersøgelse hos speciallæge i plastikkirurgi , hvor hun oplyste, at hun oplevede, at hendes bryster var lidt firkantede, og at brystvorten på venstre side ikke var helt rund. Speciallægen foretog en objektiv undersøgelse og konstaterede herved, at brystvorten på venstre side ikke var helt rund, og at dette kunne korrigeres med et lille elipseformet snit på ydersiden på venstre bryst. Speciallægen konstaterede videre, at arret og huden ikke havde givet sig svarende til nederste sigment, og speciallægen anbefalede derfor, at ophørte med at anvende tape, så huden kunne få lov til at give sig. Speciallægen vurderede, at skulle til en kontrolundersøgelse efter 3 måneder med henblik på en vurdering af, om forholdene havde rettet sig.
Den 27. november 2019 rettede henvendelse til og oplyste, at operationsresultatet ikke var som ønsket, og at hun havde fået foretaget en second opinion, som var enig med hende. Speciallæge i plastikkirurgi vurderede, at han ikke ville vurdere på resultatet, før der var gået 6 måneder, og at var velkommen til at møde op til kontrol på 6 måneders tidspunktet.
Den 28. november 2019 rettede telefonisk henvendelse til speciallæge i plastikkirurgi , og oplyste, at hun var utilfreds med resultatet, at hendes bryster var blevet grimme efter operationen, og at det ikke kunne ses, at der var foretaget et brystløft. Speciallægen tilbød en kontrolundersøgelse i februar 2020, når der var gået 6 måneder.
BEGRUNDELSE
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere speciallæge i plastikkirurgi for behandlingen.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:
- at fik foretaget et brystløft og indsættelse af en protese i højre og venstre bryst. Der blev efter ønske fra anvendt en mindre protese på 200 CC med henblik på ikke at skabe et for stort bryst.
- at brystløftet blev foretaget på relevant vis under anvendelse af relevant metode, idet der blev anvendt teknik ad modem Orlando. Denne teknik anvendes almindeligvis, idet teknikken giver en kirurg mulighed for at få fuldt indblik i brystvævet, og dermed kan der opnås en pæn facon, som har en tendens til at blive kubisk/kvadratisk svarende til den nedre del af brystet. Brystvorterne kan blive asymmetriske ved indgrebet, men det endelige resultat kan først vurderes 6 måneder efter, indgrebet er udført, og brystvorterne kan ved behov efterfølgende rettes ved en mindre procedure i lokalbedøvelse.
- at en aldrende kvindes bryst hurtigt kommer til at hænge igen efter et brystløft, idet aldring, og den hormonpåvirkning, som opstår i brystvævet i forbindelse med fødsler, hvor brysterne først er store og efterfølgende bliver mindre igen, påvirker brystvævet. Dette medfører, at det naturlige ophæng i støttevævet svækkes over en kvindes levetid. Ved syning kommer støttevævet kortvarigt op igen, men over tid falder det langsomt ned igen, og hastigheden herfor varierer fra patient til patient.
- at på relevant vis blev tilbudt korrektion, såfremt at det ved den planlagte kontrol efter 6 måneder blev skønnet nødvendigt.
- at brystproteserne blev indsat på relevant vis under anvendelse af relevant metode, herunder med ilægning under brystmusklen. Videre blev brystoperationen på relevant vis afsluttet med en plan for smertebehandling og opfølgning.
- at smerter efter et brystløft og ilægning af proteser er almindeligt forekommende, og at der i flere måneder efter en operation kan forekomme ømhed i et bryst.
- at havde en sårdannese i T-punktet svarende til den naturlige omslagsfold af bryst mod mave, og at dette er almindeligt forekommende i forbindelse med den teknik, som blev anvendt ved brystoperationen. Videre foreligger der i journalen ikke oplysninger om, at havde feber eller pus som tegn på infektion. Imidlertid er det i journalen noteret, at havde klar gullig væske, hvilket kan være tegn på serom (lymfevæske) og/eller almindelig fugtig sårvæske. Serom og sårvæske er almindeligt forekommende i forbindelse med en brystoperation.
- at der ved podning blev konstateret gul stafylokok hos , og at et sår altid har en kolonisering af bakterier, og at det derfor ikke er unaturligt at finde gul stafylokok i et sår. I den danske befolkning bærer ca. 30% den gule stafylokok som en naturlig flora på deres hud, og gul stafylokok er hos denne gruppe ikke et tegn på infektion, men tegn på normal hudflora. På baggrund heraf var det tilstrækkeligt og relevant, at modtog behandling med fusidin-creme og efterfølgende med antibiotikummet Dicillin, idet formålet med behandlingen var at forebygge, at der kom en dyb infektion, som kunne påvirke det endelige operationsresultat. Formålet var ikke at behandle en infektion hos .
- at behandlingen med antibiotika på relevant vis blev bragt til ophør, da udviste symptomer på, at hun ikke tålte behandlingen.
- at der efter brystoperationen blev reageret relevant på de symptomer, som havde.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i plastikkirurgi handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 5. august til den 28. november 2019 hos .
REGLER
Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
- § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):
- § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed
Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:
- § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd