Ikke kritik for oplægning af hormonspiral

Der gives ikke kritik til:

• praktiserende læge , for behandlingen.

Det betyder, at praktiserende læge udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge i hendes klinik den 8. september 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at en hormonspiral blev opsat forkert.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 8. september 2020 fik 39-årige opsat en hormonspiral hos praktiserende læge i hendes klinik. Oplægningen foregik ukompliceret.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra praktiserende læge , at hun efter spiraloplægningen gav mundtligt varsel om blødning og smerter.

Det fremgår af klagen, at under og efter oplægningen af hormonspiralen havde meget store smerter i underlivet, og at flere læger ved en række undersøgelser ikke kunne finde spiralen, idet spiralen havde perforeret livmoderen og var endt i bughulen, hvorfor skulle opereres. Det fremgår videre af klagen, at efterfølgende blev oplyst af øvrige læger om, at hormonspiralen var opsat forkert.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af klagen, at praktiserende læge ved behandlingen gav udtryk for, at hormonspiralen var svær at sætte op.

Det fremgår af journalen, at der blev foretaget en ukompliceret oplægning af hormonspiralen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.
• at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.
• at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at der ved behandlingen var udfordringer ved oplægningen af spiralen.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at praktiserende læge forud for oplægningen af spiralen på på relevant vis foretog en gynækologisk undersøgelse, der viste normale forhold. Desuden målte lægen på relevant vis livmoderens dybde, der blev målt til otte centimeter. Det er sædvanlig praksis, at der forud for spiraloplægning foretages en gynækologisk undersøgelse, hvor lægen udelukker tegn på infektion og øvrige anormale forhold i underlivet, ligesom livmoderens dybde afklares, da det frarådes at oplægge en spiral, hvis dybden af livmoderen er kortere end seks centimer.
• at oplægningen af spiralen på blev udført i overensstemmelse med sædvanlig procedure, idet den blev foretaget på baggrund af en gynækologisk undersøgelse, der viste normale forhold, og idet oplægningen foregik ukompliceret. Ved en ukompliceret oplægning af spiral forstås sædvanligvis, at adgangen til livmoderen har været ubesværet, samt at proceduren er foregået uden stor blødning og med acceptable smerter.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at smerter er en subjektiv følelse, og at det ved anlæggelse af en spiral i livmoderen er sædvanligt, at der kan opstå smerter. Efter oplægning af en spiral er det desuden sædvanligt, at der kan være menstruationslignende smerter og let blødning i nogle dage.

• at den omstændighed, at det efter oplægningen af hormonspiralen blev påvist, at spiralen havde perforeret livmoderen og var endt i bughulen, ikke er ensbetydende med, at praktiserende læge ikke udførte en korrekt oplægning af spiralen, idet perforation og efterfølgende fejlplacering af en spiral er en hændelig komplikation.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en spiral, der perforerer livmodervæggen og ender i bughulen, er en velkendt, omend yderst sjælden og hændelig komplikation. Risikoen for perforation er størst i tiden efter en fødsel, hvor livmodervæggen er blødere end normalt. Perforation kan desuden opstå som følge af tidligere infektioner, graviditet uden for livmoderen eller anden skade i livmodervæggen, da dette sædvanligvis medfører en mere blød og sårbar livmodervæg. Spiralen kan således i forbindelse med sammentrækninger i livmodermuskulaturen perforere det sårbare og skadede sted i livmodervæggen og derved finde plads uden for livmoderen. Perforation af livmodervæggen, og derved fejlplacering af spiralen, vil typisk komme til udtryk ved efterfølgende akutte og tiltagende smerter. Øvrige hændelige komplikationer, der kan opstå efter oplægning af en spiral, er, at kroppen kan afstøde spiralen, samt at der kan opstå infektion.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 8. september 2020 i hendes klinik.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd