Ikke kritik for ikke at have opdaget Lisfranc Luksation

Reservelæge får ikke kritik for ikke at have opdaget Lisfranc Luksation, idet disse lidelser er hyppigt oversete.

Sagsnummer:

21DNU49

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 25. august 2021

Speciale:

Akutmedicin

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives ikke kritik til:

  • reservelæge , Akutmodtagelsen, , for behandlingen.

Det betyder, at reservelæge udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af reservelæge på Akutmodtagelsen, , den 16. oktober 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev tilstrækkeligt undersøgt og behandlet, herunder at hendes fod burde have været skannet
  • at det burde have været opdaget, at havde en Lisfranc Luksation.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 16. oktober 2019 blev 39-årige tilset af reservelæge på Akutmodtagelsen, , da hun var hoppet på trampolin og havde mærket et smæld midt i foden ved afsæt. Reservelæge foretog en objektiv undersøgelse og en røntgenundersøgelse af foden og tæer, hvorefter der blev vejledt om walkerbandage til brug i 4 uger og medgivet krykkestokke. Reservelægen vejledte videre om afbandagering ved hendes praktiserende læge, vejledte om brug af håndkøbssmertestillende medicin og kontakt til hendes praktiserende læge eller ved forværring.

Det fremgår af klagen, at efterfølgende blev diagnosticeret med en Lisfranc Luksation og en skade på et ledbånd, der krævede en operation.  

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet har til brug for sagen indhentet røntgenundersøgelsen af 16. oktober 2019. Det er nævnets opfattelse, at der på denne ses let øget afstand mellem 1. og 2. mellemfodsknogle, men ikke noget afrevet knoglestykke imellem de to knogler.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at reservelæge foretog en relevant objektiv undersøgelse af s fod med fund af både direkte og indirekte ømhed svarende til mellemfodsknoglerne, nedsat bevægelighed, og det blev noteret, at hun ikke kunne støtte på foden. Det var desuden relevant, at reservelægen henviste til røntgenundersøgelse af foden og tæerne, som viste et brud på basis af mellemfodsknogle nr. 3 og 4 i god stilling. Ligeledes var der ikke oplagte tegn på en Lisfranc-fraktur ud fra røntgenundersøgelsen.
  • at der ved behandlingen af det ved røntgenundersøgelsen påviste brud ikke var indikation for, at reservelæge burde have foretaget en CT-skanning af s fod. En CT-skanning er kun relevant, såfremt en røntgenundersøgelse ikke giver en forklaring på patientens symptomer. Såfremt symptomerne er en vedvarende smerte ved aktivitet og ømhed ved den kliniske undersøgelse, der ikke kan forklares ved en røntgenundersøgelse, vil der være indikation for at foretage en CT-skanning med henblik på at stille en diagnose.
  • at reservelæge ikke burde have mistænkt Lisfranc Luksation, idet det ikke forventes, at yngre læger kan diagnosticere disse skader. Ligeledes behandlede reservelægen efter den gældende instruks, idet reservelægen gav hende 1 uge ekstra Walker-behandling, der var relevant i henhold til hendes smerter.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at Lisfranc-frakturen er en hyppig skade, der overses i skadestuen, der er en svær lidelse og vanskelig at opdage, særligt for uerfarne læger. Lisfrancs led er en ledlinje, der findes mellem kileben og mellemfodsknogler, ligesom lisfrancs led består af 5 led, der er bundet sammen af kraftige ledbånd. Videre er der indskrænkning i ledlinjen ud for 2. knogle, hvor knoglen sidder som i en gaffel op i kilebenene, hvilket øger stabiliteten i ledlinjen, men er også en del af problemet. Knoglerne kan i så fald gå ud af led og ”hoppe tilbage”, hvilket gør det svært at stille diagnosen. Det, der kan gøre, at diagnosen kan stilles, er, hvis der er øget afstand mellem 1. og 2. mellemfodsknogle, hvorefter der ofte ses en knoglestump i mellemrummet, der viser, at der er revet et lille knoglestykke af.

Den omstændighed, at reservelæge overså Lisfranc-frakturen, samt at reservelægen ikke konfererede behandlingen med en mere erfaren læge, medfører efter nævnets opfattelse ikke , at behandlingen var under normen, da der ikke var oplagte tegn på en Lisfranc-fraktur, og da reservelægen henholdt sig til den gældende instruks, hvorefter der ikke skulle ske konferering ved de konstaterede brud på foden. Røntgenundersøgelsen var ligeledes forud for udskrivelsen set på en billeddiagnostisk afdeling.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. oktober 2019 på Akutmodtagelsen, .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed