Bughinden bør nedtages ved lyskebrok

Der gives kritik til:

• speciallæge i kirurgisk gastroenterologi (aut. ID ), , for behandlingen den 3. maj 2019.

Det betyder, at speciallæge i kirurgisk gastroenterologi ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i kirurgisk gastroenterologi på , i perioden fra den 24. april 2019 til den 2. september 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at operationen for lyskebrok ikke blev foretaget på relevant vis.
• at der ikke blev reageret tilstrækkeligt på scanningerne.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 16. april 2019 fik foretaget en ultralydsundersøgelse af lyske og bugvæg på grund af smerter i lysken. Undersøgelsen viste meget tydeligt lyskebrok med fedtindhold.

Den 24. april 2019 foretog speciallæge i kirurgisk gastroenterologi på , en forundersøgelse af 52-årige med henblik på operation af lyskebrok. havde gennem cirka en måned haft belastningsrelaterede smerter i højre lyskeregion og havde en fornemmelse af udbuling. Speciallægen foretog en føleundersøgelse, mens stod op. Hun havde ømhed i højre lyskeregion, men umiddelbart kunne speciallægen ikke mærke noget brok. Speciallægen konkluderede, at der ikke var tvivl om, at havde lyskebrok, og at der fandtes indikation for at tilbyde hende en kikkertoperation.

Den 3. maj 2019 foretog speciallæge i kirurgisk gastroenterologi den planlagte kikkertoperation. Patologisk sås der ingen defekter, og speciallægen fandt ikke tegn på brok.

Den 7. maj 2019 henviste speciallæge i kirurgisk gastroenterologi til en ultralydsscanning.

Den 15. august 2019 fik foretaget ultralydsundersøgelse hos en anden læge. Undersøgelsen viste lyskebrok.

Den 16. august 2019 henviste speciallæge i kirurgisk gastroenterologi til en CT-scanning. CT-scanningen blev foretaget af en anden læge den 29. august 2018.

Den 2. september 2019 havde en telefonkonsultation med speciallæge i kirurgisk gastroenterologi . CT-scanningen havde vist, at hun ikke havde brok. Der var ikke fundet nogen forklaring på hendes gener, og der var ikke indikation for kirurgi. Speciallægen afsluttede .

fik efterfølgende konstateret lyskebrok.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere speciallæge i kirurgisk gastroenterologi for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at der forud for operationen forelå en ultralydsbeskrivelse, som konkluderede, at der sås tydeligt reponielt lyskebrok med fedtindhold. Derfor burde speciallægen ved operationen den 3. maj 2019 have nedtaget bughinden med henblik på at undersøge lyskekanalen og om nødvendigt foretage en operativ fjernelse af et eventuelt symptomgivende lipom (godartet svulst udgående fra fedtvæv). Hvis det ikke var muligt at nedtage bughinden, burde speciallægen have angivet, hvorfor dette ikke var muligt.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at ved lyskebrok hos kvinder foregår operationen sædvanligvis som en kikkertundersøgelse. Hvis der er tale om vedvarende symptomer, men hvor der klinisk eller billeddiagnostisk ikke er påvist lyskebrok, anbefales en diagnostisk kikkertundersøgelse med samtidig nedtagning af den del af bughinden, der beklæder den indvendige flade af bug- og bækkenvæggen med henblik på at undersøge det område, hvor blodkar, der forsyner lårmusklerne, løber igennem lyskens ledbånd og bindevæv. Herved vil der i de fleste tilfælde kunne ses en fedtknude i lyskekanalen, som kan være symptomgivende.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at lyskebrok består af en udposning i bughinden, hvor brokindholdet kan være væske, fedtholdigt væv og/eller tarm. Den åbning i bugvæggen, hvor brokket poser ud, kaldes brokporten. Hvis brok kan manipuleres på plads gennem brokporten, er der tale om reponielt brok.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i kirurgisk gastroenterologi handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. maj 2019 på .

Disciplinærnævnet vurderer, at der er ikke grundlag for at kritisere speciallæge i kirurgisk gastroenterologi for de øvrige forhold ved behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at der ved operationstidspunktet den 3. maj 2019 hverken var parakliniske forhold eller forhold i sygehistorien, der påviste navlebrok. Derfor var der ikke indikation for, at speciallægen håndterede navlebrok på dette tidspunkt.
• at speciallægen relevant foretog endnu en ultralydsundersøgelse af lysken med henblik på at komme en diagnose nærmere.
• at speciallægen på baggrund af et ønske om en vurdering af, hvorvidt der var tale om en fedtknude, tilbød en CT-scanning.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at den bedste undersøgelse for at afklare differentialdiagnoser ved lyskebrok er en dynamisk MR-scanning af bækkenet, inkl. lysken og den nedre del af ryggen. Hvis denne undersøgelse ikke er tilgængelig, kan der foretages billeddiagnostik med anden modalitet.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i kirurgisk gastroenterologi handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved den øvrige del af sin behandling af i perioden fra den 2. april 2019 til den 2. september 2019 på .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed