Forælder til mindreårig skulle deltage i konsultation

Vagtlæge Agnes Jørgensen (aut. ID 002Y5) får kritik for ikke at tillade et 14-årigt barns forældre at deltage i konsultation i lægevagten. (Offentliggøres pga. gentagen kritik).

Sagsnummer:

23DNM13

Offentliggørelsesdato:

fredag den 17. marts 2023

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Afgørelser med navn

Der gives kritik til:

  • vagtlæge Agnes Jørgensen (aut. ID 002Y5), Lægevagten i , for behandlingen den januar 2021.

Det betyder, at vagtlæge Agnes Jørgensen ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge Agnes Jørgensen hos Lægevagten i den 2. januar 2021.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at vagtlægen ikke foretog en tilstrækkelig og relevant undersøgelse og behandling af s ankel.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 2. januar 2021 blev 14-årige tilset af vagtlæge Agnes Jørgensen hos Lægevagten i som følge af et uheld på kælk. Lægen foretog en objektiv undersøgelse, som viste normale forhold. Lægen ordinerede herefter brug af støttebind og anlagde dette.

Det fremgår af klagen, at havde smerter, og at han ikke kunne støtte på foden efter uheldet på kælken. Det fremgår hertil, at vagtlæge Agnes Jørgensen ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af anklen, herunder at vagtlægen burde have henvist til en røntgenundersøgelse af anklen.

Det fremgår videre af klagen, at s far blev nægtet at komme med ind til undersøgelsen ved vagtlæge Agnes Jørgensen.

På baggrund af klagers oplysninger, og idet oplysningerne ikke er bestridt af vagtlæge Agnes Jørgensen, lægger disciplinærnævnet til grund, at s far ikke deltog i undersøgelsen ved vagtlægen.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere vagtlæge Agnes Jørgensen for en del af behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at det følger af normal praksis, at når et 14-årigt barn, der har fået en skade, ledsages af en forælder til lægevagten, så deltager forælderen ved konsultationen. Dette med henblik på, at forælderen kan støtte barnet, bidrage med oplysninger og modtage information og vejledning fra vagtlægen. s far var ikke med inde til selve konsultationen, og blev således undersøgt uden, at der var en forælder til stede. Vagtlæge Agnes Jørgensen foretog på denne baggrund ikke en tilstrækkelig og relevant behandling af .

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge Agnes Jørgensen handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. januar 2021 hos Lægevagten i .

Disciplinærnævnet vurderer endvidere, at der ikke er grundlag for at kritisere vagtlæge Agnes Jørgensen for den øvrige behandling.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at vagtlæge Agnes Jørgensen foretog en tilstrækkelig og relevant undersøgelse af s ankel, idet hun undersøgte anklen for hævelse og ømhed ved berøring af ankelkno og ledbånd, hvor anklen ikke viste tegn på brud. Vagtlægen foretog således en sædvanlig målrettet undersøgelse af s ankel

Disciplinærnævnet kan oplyse, at når en vagtlæge undersøger for brud i anklen, og sygehistorien og den objektive undersøgelse ikke giver anledning til at mistænke et brud, vil der sædvanligvis ikke henvises til en røntgenundersøgelse

  • at det var tilstrækkeligt og relevant, at vagtlæge Agnes Jørgensen ordinerede brug af støttebind og anlagde dette, idet vagtlægen på baggrund af den foretagne undersøgelse ikke mistænkte et brud.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed