Vagtlæge burde sende ambulance

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge Henrik Holst Jakobsen (autID 00VWY) for hans behandling af den 5. august 2016 i Lægevagten i Region , da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge Henrik Holst Jakobsen i Lægevagten i Region den 5. august 2016.

har anført, at vagtlægen ved telefonopkaldet burde have sendt en ambulance på baggrund af lammelsen i venstre ben.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 5. august 2016 havde 69-årige s kone en telefonkonsultation med vagtlæge Henrik Holst Jakobsen, Lægevagten i Region , idet var tiltagende slap i venstre ben og arm og havde svært ved at støtte på benene. Hans tale var normal, og han havde et fast håndtryk. Hun oplyste, at han var diagnosticeret med Parkinsons sygdom og fik plasterbehandling herfor, men at dette sad løst på grund af sved. Videre oplyste hun, at han havde taget Madopar for sygdommen uden effekt. På baggrund af telefonkonsultationen blev der oprettet en besøgsaftale.    

Disciplinærnævnet har til brug for sagen indhentet lydfilen fra telefonkonsultationen den 5. august 2016.

Det fremgår af lydfilen, at s hustru ved telefonkonsultationen oplyste, at ikke havde en hængende mundvig, og at hun havde givet ham to Madopar uden effekt. Endvidere fremgår det, at vagtlægen tilbød hende at køre til nærmeste konsultation for en vurdering, men hun mente ikke, at hun kunne få ham ud i bilen, hvorfor de aftalte, at en vagtlæge skulle komme på hjemmebesøg.   

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en blodprop i hjernen kan afføde forskellige symptomer afhængigt af, hvor blodproppen nærmere er lokaliseret samt størrelsen af denne. Almindelige symptomer er pludselig opstået talebesvær, ensidig lammelse i ansigtet og/eller lammelse af arm og/eller ben. Ved mistanke om en blodprop i hjernen skal en vagtlæge konferere med den lokale trombolysevagt i forhold til, om patienten har mulighed for at blive behandlet inden for 4,5 timer, efter de første symptomer er kommet til udtryk.

Videre kan disciplinærnævnet oplyse, at der ved medicinsvigt ved Parkinsons sygdom kan indtræde symptomer, såsom stivhed i musklerne og nedsat kraft i arme og ben, der normalvis vil være dobbeltsidig og sjældent opstå pludseligt.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at vagtlæge Henrik Holst Jakobsen ikke foretog en relevant behandling af , idet de aktuelle symptomer burde have givet mistanke om en blodprop i hjernen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at normalt var velbehandlet for sin Parkinson, at hans tilstand pludselig var forandret ved, at han var blevet slap i venstre ben og arm og havde svært ved at støtte på benene. Vagtlæge Henrik Holst Jakobsen burde således have konfereret med trombolysevagten med henblik på en afklaring af behandlingsmulighederne. 

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge Henrik Holst Jakobsen handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. august 2016 i Lægevagten i Region .  

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1141 af 13. september 2018 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

• 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

• 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientklager i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

…

• 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
• 3, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.