Opslag i forbindelse med kvalitetssikring

Der gives kritik til:

• tandlæge (), for indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag den 5. september 2021.

Det betyder, at tandlæge har handlet i strid med sundhedsloven.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over:

• at tandlæge indhentede oplysninger i s elektroniske journal uden samtykke den 5. september 2021.

SAGSFREMSTILLING

har oplyst, at tandlæge har foretaget et opslag i hendes elektroniske journal, selvom han ikke aldrig har haft hende i behandling. Det fremgår af fremsendte skærmbilleder, at opslaget er foretaget på afdeling for tand-, mund- og kæbekirurgi den 5. september 2021.

Tandlæge har oplyst, at han har foretaget opslaget i forbindelse med et kvalitetssikringsprojekt på .

har fremsendt tandlæge s ansøgning om adgang til patientjournaler i forbindelse med kvalitetssikringsprojektet ”kvalitetskontrol odontologisk fokussanering i kræftpakkeforløb”.

Det fremgår af ansøgningen, at havde fastsat en række kriterier, som var afgørende for, at ansøgningen kunne godkendes. Tandlæge s anmodning er blevet godkendt af ledelsen på den 30. juli 2021. 

Det fremgår også af ansøgningen, at tandlæge bad om at indhente oplysninger registeret i perioden fra den 1. december 2020 til den 30. juli 2021, og at de indhentede oplysninger senere ville blive behandlet og opbevaret anonymiseret.

har oplyst, at tandlæge ved en forglemmelse ikke havde fået dokumenteret opslaget i journalen i form af et notat, hvori det fremgik, at opslaget var sket i forbindelse med kvalitetssikring.

Disciplinærnævnet har lagt til grund, at tandlæge indhentede oplysninger i s elektroniske journal 5. september 2021.

Disciplinærnævnet har også lagt til grund, at ikke havde givet sit samtykke til, at tandlæge kunne indhente oplysninger i hendes elektroniske journal.

BEGRUNDELSE

Reglerne om indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoner. Disciplinærnævnet træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det står i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Reglerne i sundhedslovens kapitel 9 handler blandt andet om lovligheden af indhentning af oplysninger i patientjournaler, når indhentningen sker i elektroniske systemer.

Sundhedspersoner kan indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger. Det kræver dog, at det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Aktuel behandling kan fx være undersøgelse, diagnosticering eller behandling. Indhentning kan ske med eller uden patientens samtykke. Det står i sundhedslovens § 42 a.

Sundhedspersoner kan nogle gange indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling. Det kan i nødvendigt omfang ske med patientens samtykke. Det står i sundhedslovens § 42 d.

Autoriserede sundhedspersoner kan nogle gange indhente oplysninger uden patientens samtykke. Det kan fx ske til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.

Sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 2 opstiller en række kriterier, som alle skal være opfyldt, når der indhentes oplysninger i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling.

Autoriserede sundhedspersoner kan indhente oplysninger om patienter uden samtykke til andre formål end behandling, hvis

a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller –udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange,

b) behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig betydning og sker i statistisk øjemed under hensyntagen til patientens integritet og privatliv,

c) ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier har givet tilladelse til, at den pågældende autoriserede sundhedsperson kan foretage indhentningen,

d) der er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen, og

e) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.

At behandlingen skal være af væsentlig samfundsmæssig betydning indebærer, at behandlingen af oplysningerne skal bidrage til forbedring af kvalitet i behandling af patienter generelt og hermed til udviklingen i sundhedsvæsenet. Dette skal konkret vurderes af ledelsen på det pågældende behandlingssted.

At de indhentede oplysninger udelukkede må anvendes i statistisk øjemed indebære, at oplysningerne ikke senere må anvendes i patientbehandling eller som opfølgning over for den konkrete sundhedsperson herunder i form af instrukser og ansættelsesretlige konsekvenser som følge af den konkrete sundhedsperson. De samlede oplysninger må dog gerne bruges som baggrund for nærmere instruktioner over for medarbejderne generelt.

At behandlingen skal ske under hensyntagen til patientens integritet og privatliv indebærer, at der skal tages hensyn til, at der er tale om følsomme oplysninger om patienterne, som kun må indhentes, hvis der er et helt grundlæggende behov for at disse indhentes. Det indebærer også, at oplysninger i videst muligt omfang skal indhentes i en ikke-personhenførbar form. Hvis det er nødvendigt at indhente personhenførbare oplysninger, skal disse så vidt muligt være i en form, hvor det ikke umiddelbart er muligt at genkende patienten, fx ved at oplysningerne er pseudonymiserede eller krypterede.

Ved fastlagte kriterier forstås kriterier, som ledelsen på forhånd har defineret som afgørende for, at tilladelser vil kunne meddeles. Det vil bl.a. omfatte en beskrivelse af, hvilke kvalitetssikrings- og udviklingsprojekter der kan være tale om. Ved ledelsen på behandlingsstedet forstås den øverste administrative ledelse på en organisatorisk enhed på sygehusniveau eller lignende, dvs. sygehusledelsen, klinikledelsen eller lignende. Kravet om, at der skal gives tilladelse fra ledelsen på behandlingsstedet, vil ikke være til hinder for, at en autoriseret sundhedsperson kan slå op i oplysninger fra andre sygehuse (og i andre regioner), kommuner eller private behandlingssteder end der, hvor vedkommende selv er ansat. Dette kræver, at ledelsen på alle behandlingssteder, hvor vedkommende ønsker at slå op, har givet tilladelse til adgangen.

Der kan kun gives tilladelse til indhentning af oplysninger 5 år tilbage. 5-årsfristen løber fra registreringstidspunktet i den pågældende journal.

At det skal være muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling indebærer en forpligtelse for behandlingsstedet til at sikre, at der er dokumentation for, at en indhentning er sket med henblik på kvalitetssikring eller - udvikling. Kravet vil f.eks. kunne opfyldes ved, at den person, der på et offentligt behandlingssted autoriseres til at have adgang til at indhente oplysninger, har en særlig autorisation til brug for indhentning af oplysninger i forbindelse med kvalitetssikring og -udvikling, således at det vil fremgå af loggen, at indhentningen er sket med dette formål. En anden mulighed er, at det af den person, der foretager den pågældende indhentning, konkret registreres i patientjournalen eller i et separat system, at det foretagne opslag er sket i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling.

Disciplinærnævnets resultat

Disciplinærnævnet vurderer, at oplysninger i patientens elektroniske journal er fortrolige oplysninger.

Disciplinærnævnet vurderer også, at tandlæge s indhentning af oplysninger i s elektroniske journal ikke var lovlig. 

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at indhentningen blev foretaget i forbindelse med et kvalitetssikringsprojekt.
• at indhentningen var nødvendig for projektet.
• at ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier havde givet tilladelse til, at tandlæge kunne foretage indhentningen.
• at ledelsen således også har vurderet, at behandlingen af oplysningerne var af væsentlig samfundsmæssige betydning.
• at det fremgår, at oplysningerne blev anvendt til et kvalitetsprojekt.
• at det således ikke kan lægges til grund, at oplysningerne senere er anvendt til patientbehandling eller som opfølgning over for en konkret sundhedsperson.
• at behandlingen af oplysningerne derfor skete i statistisk øjemed.
• at det fremgår af ansøgningen, at oplysningerne blev anvendt og opbevaret anonymiserede.
• at behandlingen af oplysningerne derfor skete under hensyntagen til patientens integritet og privatliv.
• at det blev godkendt, at tandlæge indhentede oplysninger fra 1. december 2020 og 30. juli 2021.
• at der derfor er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen.
• at tandlæge imidlertid ved en forglemmelse ikke havde fået dokumenteret opslaget i journalen i form af et notat, hvori det fremgik, at opslaget var sket i forbindelse med kvalitetsudvikling
• at det heller ikke på andre måder har været muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen skete til brug for kvalitetssikringsprojektet.
• at alle betingelserne derfor ikke var opfyldt.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at tandlæge har handlet i strid med sundhedsloven ved sin indhentning af oplysninger om ved elektronisk opslag den 5. september 2021.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
• § 3, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 af sundhedsloven:

• § 5 om behandlingsbegrebet
• § 42 a, stk. 1, om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med aktuel behandling
• § 42 d, stk. 1, om indhentning af oplysninger til andre formål end behandling med patientens samtykke
• § 42 d, stk. 2, nr. 1 om indhentning af oplysninger til andre formål end behandling uden patientens samtykke