Læge burde have opsøgt patient med psykisk sygdom

Praktiserende læge får kritik for ikke at have iværksat behandling af patient med psykisk sygdom, på trods af gentagende henvendelser fra patientens familie vedrørende, at patienten havde symptomer på en behandlingskrævende psykose.

Sagsnummer:

23DNU83

Offentliggørelsesdato:

mandag den 6. november 2023

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Kritik

Praktiserende læge P1 (aut. ID ████) hos ████, for behandlingen i perioden fra den 29. september 2019 til den 4. januar 2021.

Ikke kritik

Praktiserende læge P2 (aut. ID ████) hos ████ får ikke kritik for behandlingen.

Klagen

Der er klaget over, at ████ ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge P1 og praktiserende læge P2 hos ████, i perioden fra den 29. september 2019 til den 22. februar 2021.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ████ ikke modtog en relevant og tilstrækkelig behandling for sine symptomer, herunder i form af symptomer på en psykose

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 57-årige ████ blev i perioden den 29. september 2019 til den 22. februar 2021 behandlet af praktiserende læge P1 og praktiserende læge P2 hos ████, idet han havde symptomer på en psykose.

████ havde siden 1990 været kendt med diagnosen paranoid skizofreni, og der havde igennem tiden været flere episoder med psykotiske symptomer og et behandlingsbehov herfor.

████s pårørende var i perioden den 29. september 2019 til den 4. januar 2021 i kontakt med praktiserende læge P1, idet de ønskede, at hun skulle iværksætte behandling af ████. Praktiserende læge P1 forsøgte i perioden, igennem ████s pårørende, at tilskynde ████ til frivilligt at modtage behandling. Hun besvarede den 4. oktober 2019, den 7. oktober 2019, den 8. oktober 2019, den 27. august 2020 og den 8. september 2020 korrespondance fra ████s daværende kone, og var den 12. maj 2020 i kontakt med hans datter.

████s pårørende var i perioden den 17. januar 2021 til den 22. februar 2021 i kontakt med praktiserende læge P2, idet de ønskede, at hun skulle iværksætte behandling af ████. Praktiserende læge P2 forsøgte i perioden, igennem ████s pårørende, at tilskynde ████ til frivilligt at modtage behandling.

Den 17. januar 2021, den 25. januar 2021 og den 3. februar 2021 var praktiserende læge P2 i kontakt med ████s daværende kone, vedrørende ████ og hans tilstand.

████ modtog videre den 10. februar 2021 et hjemmebesøg fra en tredje læge fra ████. Denne læge konfererede i tiden herefter også med psykiatrien og udfærdigede gule papirer, hvorefter ████ var indlagt i psykiatrien fra den 15. februar 2021 til den 18. februar 2021.

Den 19. februar 2021 var der kontakt mellem praktiserende læge P2 og ████s datter, idet han var kommet tilbage fra psykiatrien, da de ikke kunne opretholde hans tvang. Der blev herefter givet generelle råd og info vedrørende tvangsbehandling. Det fremgår, at ████s datter ville forsøge at få ham til at indse hans problem og behandlingsbehov. Der var den 19. februar 2021 og den 22. februar 2021 også kontakt til ████s daværende kone.

Det fremgår af klagen, at lægerne ikke ydede den hjælp, som ████ havde brug for, på trods af flere henvendelser herom til dem fra hans familie. Dette særligt taget i betragtning, at ████ var psykotisk, og ikke havde nogen sygdomsindsigt, og derfor ikke selv søgte hjælp. Det fremgår også af klagen, at ████s familie ønskede, at lægerne havde forsøgt at overtale ham til frivilligt at få behandling for hans psykiske tilstand, idet dette fungerede med hans tidligere læge, herunder at lægerne burde have kontaktet ████ og forsøgt at overtale ham til at få hjælp.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra praktiserende læge P1, at hun godt kendte til ████s sygehistorik, og at han var sårbar i sin evne til at have tillid til hende. Det fremgår, at hun i behandlingsperioden foretog lægefaglige skøn ud fra denne viden, og at hun også foretog skøn med respekt for den sårbare familierelation, herunder familiens ønske om at hun ikke måtte fortælle ████ om deres henvendelser. Det fremgår videre, at praktiserende læge P1 ikke foretog opsøgende besøg hos ████, herunder blandt andet grundet familierelationen, og idet hans tilstand ikke gav anledning til anvendelse af tvang. Det fremgår endvidere, at praktiserende læge P1, grundet ████s sygehistorik, antog, at hans sygdom fluktuerede som den havde gjort før, og at det igen ville blive muligt at kunne hjælpe ham, når han kom i lægehuset af en anden årsag.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra praktiserende læge P2, at hendes eneste kendskab til ████ i behandlingsperioden var igennem kontakt med hans pårørende, samt via konferering af hans kliniske tilstand, omstændigheder og vilkår vedrørende behandlingsmuligheder. Det fremgår også, at der ikke var grundlag for at iværksætte tvangsbehandling, eller for at vedholde tvangsbehandling af ████. Det fremgår videre, at praktiserende læge P2 og praktiserende læge P1 forsøgte at hjælpe ████, når hans pårørende henvendte sig, men at de var underlagt lægeetiske regler, i forhold til behandling, frivillighed og tvang.

Begrundelse

Vi behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. En autoriseret sundhedsperson skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit sundhedsfaglige virke.

Vi vurderer i vores afgørelse, om den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det betyder, at vi tager stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, sundhedspersonen har på behandlingstidspunktet.

Vi tager ikke stilling til, om en patient har modtaget den bedst mulige behandling.

Vores resultat

Vi vurderer, at der grundlag for at kritisere praktiserende læge P1 for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • praktiserende læge P1 burde have haft en mere opsøgende rolle i behandlingen af ████, på baggrund af hans families henvendelser. Dette da ████ var kendt med psykotisk sygdom med et behandlingsbehov, og idet hans familie flere gange kontaktede lægen, idet han fremviste symptomer på psykotisk sygdom. På baggrund heraf burde lægen have foretaget en konkret lægelig vurdering og behandling af ████. Dette ved at tilbyde ham vurdering og behandling i hans hjem, ved at fremsøge sygehistorikken og ved tvivl kontakte psykiatrien for vejledning i form af opstart af behandling, eller forespørge om psykiatrien havde mulighed for at kontakte ████. Dette da denne vurdering og behandling følger den sædvanlige fremgangsmetode og sædvanlig praksis, ved den påviste sygehistorik og ved de påviste symptomer. På baggrund heraf var behandlingen ikke relevant og tilstrækkelig.

Praktiserende læge P1 har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ i perioden fra den 29. september 2019 til den 4. januar 2021 hos ████. 

Vi vurderer også, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge P2 for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • ████ modtog en relevant og tilstrækkelig behandling for hans symptomer af praktiserende læge P2, i perioden den 17. januar 2021 til den 9. februar 2021. Dette da lægen i perioden korresponderede med ████s familie om hans tilstand. Idet hans tilstand på dette tidspunkt ikke var akut, herunder idet tilstanden på dette tidspunkt havde været af længere varighed, var der ikke på dette tidspunkt indikation for yderligere behandling af tilstanden.
  • ████ modtog en relevant og tilstrækkelig behandling for hans symptomer af praktiserende læge P2, i perioden den 10. februar 2021 til den 18. februar 2021. Dette da en anden læge i lægehuset i perioden stod for flere behandlingsmæssige tiltag, herunder igennem hjemmebesøg hos ████, ved konferering med psykiatrien og med udfærdigelse af papirer om behandling på tvangsindikation. På baggrund heraf var der ikke indikation for, at praktiserende læge P2 burde have udført yderligere behandling. Dette da ████ allerede modtog en relevant behandling af hans tilstand, hvorfor yderligere behandling ville have resulteret i dobbelt behandling. Videre var ████ indlagt i psykiatrien fra den 15. februar 2021 til den 18. februar 2021, hvorfor han også her modtog behandling for hans tilstand.
  • ████ modtog en relevant og tilstrækkelig behandling for hans symptomer af praktiserende læge P2, i perioden den 19. februar 2021 til den 22. februar 2021. Dette da der i epikrisen fra psykiatrien ikke var angivet nogen form for psykiatrisk plan for opfølgning. Epikrisen angav i stedet, at egen læge ikke skulle indlægge ████, medmindre der var tale om en akut forværring. På baggrund af epikrisen, og idet psykiatrien havde et behandlingsansvar for ████, var det relevant, at praktiserende læge P2 i perioden behandlede ████ igennem korrespondance med hans familie.

Praktiserende læge P2 har derfor handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af ████ i perioden fra den 17. januar 2021 til den 22. februar 2021 hos ████.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

  • 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)

  • 17 om omhu og samvittighedsfuldhed