Kritik for udredning og manglende henvisning

Der gives kritik til:

•          praktiserende læge P1 (aut. ID ████), Behandlingssted A, for behandlingen den 23. august 2020.
•          praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk (aut. ID 08HVB), Behandlingssted A, for behandlingen den 25. september 2019.

Det betyder, at de praktiserende læger P1 og Torsten Rahbek Rudbæk ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

KLAGEN

Der er klaget over, at P2 ikke modtog en korrekt behandling af de praktiserende læger P1 og Torsten Rahbek Rudbæk hos Behandlingssted A, i perioden fra den 23. august 2019 til den 25. september 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at det ikke var relevant at vurdere, at der var tale om en hæmoride.
• at der burde have været rejst mistanke om endetarmskræft.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 23. august 2019 blev 50-årige P2 undersøgt af praktiserende læge P1, Behandlingssted A, idet han gennem det sidste års tid havde haft hæmoridegener. Lægen foretog en objektiv undersøgelse, hvor der blev konstateret en udvendig hæmoride, ligesom der blev mærket en del indvendige. På grund af smerter kunne der ikke foretages en grundigere inspektion. Lægen ordinerede Proctosedyl til påsmøring mod hæmorider.

Den 25. september 2019 var P2 til konsultation hos praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk. Han havde stadig hæmorider, som nu var permanente og havde ingen effekt af Proctosedyl. Hans afføring var af type 4 (normal afføring). Lægen konstaterede en udvendig hæmoride og en del indvendige. Lægen henviste P2 til vurdering i kirurgisk regi. P2 skulle selv aftale, hvornår det kunne lade sig gøre.

Det fremgår af en udtalelse fra praktiserende læge P1, at der ikke var oplysninger om ændret afføringsmønter eller blod i forbindelse med afføringen, og at der heller ikke sås blod ved undersøgelsen. Det blev aftalt, at P2 kunne henvende sig igen, hvis han ikke havde effekt af behandlingen med Proctosedyl.

Det fremgår af en udtalelse fra praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, at da P2 ikke præsenterede andre symptomer, som rejste mistanke om alvorlig sygdom, blev han henvist til vurdering og behandling af hæmorider i kirurgisk regi. Videre fremgår det, at P2 ikke oplyste om hverken stort vægttab, smerter, træthed, ændrede toiletvaner eller blod i afføringen. Hvis disse oplysninger havde foreligget, havde han henvist P2 til kræftpakkeforløb.

Det fremgår af et partshøringssvar fra læge Torsten Rahbek Rudbæk, at han hver gang, han har en patient med hæmorider, spørger til alarmsymptomer, og at han også har gjort det i dette tilfælde, ligesom han spurgte om såkaldte ”B-symptomer” i form af træthed, vægttab, feber og nattesved. Han har ikke dokumenteret samtlige negative fund, da P2 ikke oplyste om sådanne symptomer, og da han, bortset fra hæmoriderne, havde det godt. Han angav ikke andre symptomer, som skulle føre til henvisning i et pakkeforløb. Hvis P2 havde oplyst om de symptomer, der fremgår af klagen, ville Torsten Rahbek Rudbæk have rejst mistanke om kræft og have henvist til et pakkeforløb. Videre fremgår det, at P2’s hustru ikke var med ved henvendelsen, og at han ikke blev oplyst om vægttab. P2 oplyste ikke om hverken hyppigere afføring eller smerter. Når Torsten Rahbek Rudbæk spurgte aktivt til symptomer, svarede P2, at han ikke havde andre eller nytilkomne symptomer.

Det fremgår af klagen, at P2 efterfølgende fik konstateret endetarmskræft.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Praktiserende læge P1

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge P1 for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at den sygehistorie, som lægen optog, var mangelfuld, idet der ikke forelå oplysninger om vægttab, afføringsændringer, blødning fra endetarmen eller om smerter fra endetarmen. Lægen burde således have uddybet sygehistorien ved at spørge aktivt til alarmsymptomer.
• at lægen burde have foranstaltet en kontroltid efter endt behandling med Proctosedyl, idet P2 havde haft gener gennem et år, og idet han havde så mange smerter ved rektal eksploration, at det ikke var muligt at foretage en nøjere inspektion.
• at der ikke var indikation for, at lægen burde have rejst mistanke om endetarmskræft, idet han ved den objektive undersøgelser fandt hæmorider, som han iværksatte behandling for, og idet der ikke var oplysninger om symptomer på endetarmskræft. Symptomer på endetarmskræft er blod eller slim i afføringen, sortfarvet afføring, ændret afføringsmønster med en varighed på mere end to uger, smerter ved afføring, luft i tarmene eller ømhed i maven med en varighed på mere end to uger, vægttab og blodmangel.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge P1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af P2 den 23. august 2019 hos Behandlingssted A.

Praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk for følgende forhold ved behandlingen:

•          at lægen optog en relevant sygehistorie, hvor han spurgte til relevante alarmsymptomer.
•          at lægen henviste P2 til videre udredning, da P2 ikke oplevede bedring i sine symptomer trods behandling med Proctosedyl.

Disciplinærnævnet vurderer imidlertid, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk for følgende forhold ved behandlingen:

• at den omstændighed, at P2 trods behandling med Proctosedyl, havde mere permanente gener, burde have ført til, at lægen rejste mistanke om endetarmskræft. Derfor burde lægen have henvist P2 til kræftpakkeforløb på mistanke om endetarmskræft.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af P2 den 25. september 2019 hos Behandlingssted A.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed