Videregivelse til arbejdsgiver kræver skriftligt samtykke

Genoptagelse

Vi behandler sagen igen.

Kritik

Speciallæge i psykiatri P1 (aut. ID ████) får kritik for brud på tavshedspligten den 19. november 2019.

Vores tidligere afgørelse

Den 27. september 2022 afgjorde vi sagen om brud på tavshedspligten. Vi vurderede, at speciallæge i psykiatri P1 havde brudt sin tavshedspligt den 19. november 2019 ved at videregive oplysninger om dig til en læge ved Org1.

Vi lagde blandt andet vægt på, at speciallægen ikke kunne videregive oplysninger om dig uden dit skriftlige samtykke. Vi vurderede, at der ikke var grundlag for at fravige kravet om et skriftligt samtykke.

Den 3. juli 2023 afviste vi at genoptage sagen. Vi vurderede, at der ikke var begået væsentligt sagsbehandlingsfejl i forhold til hverken partshøring eller begrundelsen af afgørelsen.

Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand

Speciallæge i psykiatri P1 har klaget til Folketingets Ombudsmand. Vi har på baggrund heraf modtaget en henvendelse fra ombudsmanden af 25. marts 2024.

Ombudsmanden beder os tage stilling til, om:

• vores afgørelse er i overensstemmelse med reglerne om begrundelse i forvaltningslovens § 24.
• det er vores vurdering, at speciallægen videregav mere, end der var aftalt, og i givet fald, hvilke af de konkrete oplysninger, som speciallægen videregav, der faldt uden for det afgivne mundtlige samtykke.
• skriftlighedskravet alene kan fraviges i de omtalte tilfælde fra praksis, eller om der kan være tale om andre særlige omstændigheder.

Begrundelse for genoptagelse

Reglerne om genoptagelse

Vi kan behandle en sag igen, hvis der er kommet nye og væsentlige oplysninger. Oplysningerne er kun nye, hvis vi ikke havde dem, da vi afgjorde sagen. Oplysningerne skal også være så væsentlige, at sagen måske kan få et andet resultat.

Vi kan også behandle en sag igen, hvis der er sket væsentlige fejl under vores behandling af sagen.

Forvaltningsretlige regler om begrundelse

En skriftlig afgørelse skal normalt være begrundet, medmindre der gives fuld ud medhold. Begrundelsen skal indeholde de regler, der er brugt. Begrundelsen skal også oplyse om de forhold, der har haft betydning, hvis der er lavet et skøn. Den skal også indeholde en kort gennemgang af de oplysninger, som har været vigtige for afgørelsens resultat, hvis det er nødvendigt.

En afgørelse kan blive ugyldig, hvis der mangler en begrundelse, eller hvis begrundelsen ikke er god nok.

Vores resultat

Vi vurderer, at der er sket væsentlige fejl under behandlingen af sagen, der kan begrunde en ny behandling af sagen.

Vi har lagt vægt på, at:

• vi ikke begrundede tilstrækkeligt, hvorfor der ikke var grundlag for at fravige kravet om et skriftligt samtykke.
• begrundelsen i afgørelsen dermed ikke var god nok.

Vi kan derfor behandle sagen igen.

Vores nye afgørelse gælder i stedet for den afgørelse, vi traf den 27. september 2022.

Vores nye behandling af sagen

Klagen

Du har klaget over, at:

• speciallæge i psykiatri P1 har brudt sin tavshedspligt den 19. november 2019 ved at videregive oplysninger om dig til en læge ved din arbejdsgiver, Org1.

Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 1. april 2019 henvendte du dig til speciallæge i psykiatri P1 med henblik på behandling. Du havde gennem et halvt år været tiltagende nervøs og trist, hvilket skyldtes samarbejdsproblemer med din chef ved Org1. Du havde også haft et par medarbejdere, der havde klaget over dig. Situationen var forværret, da du en uge før var blevet suspenderet fra din stilling. Org1 havde i den forbindelse taget din computer og telefon. Du gav mundtlig tilladelse til, at speciallægen løbende havde kontakt til en læge ved Org1, for at holde Org1 orienteret om din psykiske tilstand.

Org1 foretog lange interviews med dig for at undersøgelse personalesagen mod dig.

Den 18. november 2019 havde du en konsultation med speciallægen. Speciallægen noterede, at du intet havde hørt fra Org1, udover at de ønskede at genoptage deres interviews med dig. Du var meget belastet af, at du fortsat var suspenderet, og at du havde været det i over syv måneder uden afklaring.

Du bad ved konsultationen speciallægen om fortsat at sygemelde dig ved Org1. Du nævnte dog også at HQ havde oplyst, at du ikke var sygemeldt, men kun på administrativ orlov. Speciallægen ville derfor kontakte Org1 for at få afklaret, hvilken status du var. Speciallægen noterede, at Org1 ikke havde bedt om en udtalelse, så han ville sikre sig, at han sendte en rapport, som du ønskede.

Den 19. november 2019 kontaktede speciallægen en læge ved Org1. Speciallægen noterede, at samtalen drejede sig om, hvordan speciallægen bedst hjalp dig til at få det bedre og komme videre.

Samme dag sendte speciallægen også en mail til dig. Det fremgår af mailen, at speciallægen havde talt med en læge ved Org1 omkring en rapport i forhold til din sygemelding. Lægen fra Org1 oplyste, at det var tvivlsomt om personalesagen mod dig kunne afsluttes, hvis du alene svarede på skriftlige spørgsmål. Lægen fra Org1 spurgte derfor, om det ville være muligt for dig at deltage i interviews af kortere varighed fx 30-60 minutter. Lægen fra Org1 foreslog også, at speciallægen kunne skrive i rapporten, at interviews skulle gennemføres på en fredfyldt og konstruktiv måde. Speciallægen mente, at forslagene fra Org1-lægen gav mening. På den måde blev det stadig anerkendt, at du var syg og skulle behandles varsomt, men samtidigt gav det Org1 mulighed for at stille spørgsmål. Org1 blev dog nødt til at være meget konkrete og specifikke i deres spørgsmål henset til den begrænsede tid, der ville blive afsat.

Du har oplyst, at speciallægen ved konsultationen den 18. november 2019 anbefalede, at du kun skulle besvare skriftlige spørgsmål fra Org1 og ikke længere deltage i interviews, men at speciallægen ændrede mening, da han havde talt med lægen fra Org1.

Du har også oplyst, at du ikke havde givet samtykke til, at speciallægen kunne videregive oplysninger til lægen fra Org1, og at der dermed var sket et brud på tavshedspligten.

Speciallæge i psykiatri P1 har oplyst, at du ved første konsultation havde indvilget i, at speciallægen løbende kunne orientere Org1’s læge om din tilstand.

Speciallægen har også oplyst, at han havde drøftet din sag med lægen fra Org1 efter aftale med dig.

Speciallægen mener derfor, at du gav et mundtligt samtykke til, at han måtte tale med lægen fra Org1. Speciallægen mener, at der var særlige grunde til at fravige kravet om skriftlighed, da du henvendte dig til ham og opfordrede ham til at kontakte lægen fra Org1. Du opholdt sig desuden i udlandet, og han kunne derfor ikke skaffe et skriftligt samtykke.

Begrundelse

Reglerne om tavshedspligt

Sundhedspersoner har tavshedspligt om de oplysninger, de får, når de behandler patienter. Tavshedspligten gælder for oplysninger om helbred og andre fortrolige oplysninger.

Oplysninger om helbred er oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand. Det er også oplysninger om en persons kontakt til sundhedsvæsenet, fx at en person har været indlagt eller er indlagt.

En sundhedsperson kan give oplysninger videre til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke. Samtykket skal være skriftligt, når det drejer sig om videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål end behandling.

Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler herfor. Det kan fx være, hvis videregivelsen skal ske meget hurtigt, eller hvis patienten har svært ved at skrive. Skriftlighedskravet kan dermed fraviges, hvis der er tale om en situation af hastende karakter.

Skriftlighedskravet kan også fraviges, hvis videregivelsen sker på opfordring af patienten. Der må i det tilfælde ikke være tvivl om, hvilke oplysninger patienten ønsker bliver videregivet, og der må ikke videregives mere, end der er aftalt.

Derudover kan skriftlighedskravet fraviges, hvis patienten ved sin adfærd klart opfordrer til videregivelsen. Det kan fx være, hvis en patient selv medbringer en anden til en konsultation. Det kan i en sådan situation virke påtrængende eller upassende, hvis sundhedspersonen skal bede patienten om et skriftligt samtykke til at fortrolige oplysninger må videregives, hvis der er andre til stede, som patienten selv har taget med.

En sundhedsperson kan også i nogle tilfælde give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, uden patientens samtykke. En sundhedsperson kan fx give oplysningerne, når det er nødvendigt for at varetage en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Der er tale om en såkaldt værdispringsregel. Det betyder, at de hensyn, der taler for videregivelse til andre, klart skal overstige hensynet til patientens krav på fortrolighed.

Vores resultat

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri P1 for at have givet oplysninger om dig til en læge ved din arbejdsgiver, Org1.

Vi har lagt vægt på, at:

• speciallægen videregav oplysninger om din sygemelding, i hvilket omfang du var i stand til at genoptage interviews ved Org1, og hvordan speciallægen bedst hjalp dig til at få det bedre og komme videre.
• disse oplysninger er fortrolige oplysninger, fordi det er oplysninger om dit helbred.
• speciallægen videregav oplysningerne til andre formål end behandling, hvorfor videregivelsen som udgangspunkt krævede dit skriftlige samtykke.
• speciallægen ikke havde indhentet et skriftligt samtykke fra dig.
• du havde haft en konsultation den 18. november 2019, hvilket var dagen før videregivelsen, hvor du havde givet mundtligt samtykke til, at speciallægen kunne kontakte Org1 for at afklare, hvorvidt du var sygemeldt eller på administrativ orlov.
• skriftlighedskravet derfor kunne fraviges for disse oplysninger, da videregivelsen skete på opfordring fra dig.
• du ikke ved konsultationen den 18. november 2019 havde givet mundtligt samtykke til, at speciallægen kunne afklare andet end din status.
• speciallægen dermed videregav mere, end der var aftalt ved konsultationen den 18. november 2019, da han også drøftede, i hvilket omfang du var i stand til at genoptage interviews ved Org1, og hvordan han bedst hjalp dig til at få det bedre og komme videre.
• det forhold, at du ved første konsultation den 1. april 2019 havde givet mundtligt samtykke til, at speciallægen kunne holde Org1 orienteret om din psykiske tilstand, ikke ændrer på, at samtykket som udgangspunkt skal være skriftligt, og at speciallægen ikke havde indhentet et skriftligt samtykke fra dig.
• en patient løbende kan ændre sit samtykke under et behandlingsforløb. Du gav ved konsultationen den 18. november 2019, dagen før videregivelsen, et konkret samtykke til, hvilke oplysninger speciallægen måtte videregive. Dette samtykke trådte derfor i stedet for det samtykke, du gav ved første konsultation den 1. april 2019.
• det forhold, at du tidligere havde accepteret, at speciallægen orienterede Org1, derfor ikke ændrer på, at det oprindelige samtykke fra den 1. april 2019 ikke længere var gældende.
• der ikke er oplysninger, der indikerede, at videregivelsen af oplysninger om, i hvilket omfang du var i stand til at genoptage interviews med Org1, og hvordan speciallægen bedst hjalp dig til at få det bedre og komme videre, var uopsættelig og ikke kunne vente på, at speciallægen havde indhentet et skriftligt samtykke fra dig.
• det forhold, at du befandt dig i udlandet, ikke er en hindring for at indhente et skriftligt samtykke fra dig, da du blot kunne sende det til speciallægen via mail.
• speciallæge heller ikke kunne videregive oplysningerne uden samtykke fra dig, da det forhold, at du var sygemeldt ikke var en tungtvejende grund til at se bort fra din ret til fortrolighed.
• speciallægen derfor ikke lovligt kunne videregive flere oplysninger end, hvad du havde givet mundtligt samtykke til ved konsultationen den 18. november 2019.

Speciallæge i psykiatri P1 har derfor ikke overholdt sundhedslovens regler om tavshedspligt.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• 2, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
• 3, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 247 af 12. marts 2024 af sundhedsloven:

• 40 om tavshedsbelagte oplysninger
• 43, stk. 1, om videregivelse af helbredsoplysninger med patientens samtykke til andre formål
• 43, stk. 2, nr. 2, om videregivelse uden patientens samtykke
• 44, stk. 1 og 2, om samtykke til videregivelse

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• 14, stk. 3, om muligheden for genoptagelse

Bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven:

• 22 om skriftlig afgørelse
• 24 om begrundelsens indhold

Vejledninger

Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.:

• Punkt 4.1 om helbredsoplysninger
• Punkt 5.2 om videregivelse uden patientens konkrete samtykke
• Punkt 6.4.2 om fravigelse af skriftlighedskravet