Brud på tavshedspligt efter vurdering af anden tandlæges protesearbejde
Den tandlæge hos Tandlægerne <***>, som i sommer 1998 har oplyst Tandlægerne <***> om vurderingen af et protesearbejde hos <***>, har overtrådt tandlægelovens § 12, idet oplysningen var omfattet af tandlægens tavshedspligt.Da det ikke foreligger oplyst for Patientklagenævnet, hvilken tandlæge der har videregivet oplysningen, meddeles denne afgørelse Tandlægerne <***> ved tandlæge <***> til orientering.Den endelig vurdering af brud på tavshedspligten henhører under domstolene, jf. straffelovens § 152b.
Sagsnummer:
9914615
Offentliggørelsesdato:
mandag den 20. december 1999
Juridisk tema:
Tavshedspligt
Faggruppe:
Tandlæger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Den tandlæge hos Tandlægerne <***>, som i sommer 1998 har oplyst Tandlægerne <***> om vurderingen af et protesearbejde hos <***>, har overtrådt tandlægelovens § 12, idet oplysningen var omfattet af tandlægens tavshedspligt.
Da det ikke foreligger oplyst for Patientklagenævnet, hvilken tandlæge der har videregivet oplysningen, meddeles denne afgørelse Tandlægerne <***> ved tandlæge <***> til orientering.
Den endelig vurdering af brud på tavshedspligten henhører under domstolene, jf. straffelovens § 152b.
I perioden fra den 6. januar 1998 til den 28. april 1998 fik <***> udført forskelligt protesearbejde hos tandlæge <***> og tandlæge <***>. I den forbindelse blev der blandt andet fremstillet en overkæbeprotese, som senere blev ændret flere gange. Da <***> den 12. maj 1998 udtrykte utilfredshed med protesen, fik hun at vide, at man ikke kunne konstatere fejl, men at hun eventuelt kunne anmode en anden specialist om at vurdere arbejdet. <***> fik denne dag udleveret tandlægebladets rubrik om kollegiale henvisninger, uden at der blev anbefalet en bestemt specialist.
Den 13. maj 1998 konsulterede <***> Tandlægerne <***>, hvor hun blev undersøgt af tandlæge <***>. Ifølge tandlæge <***>s udtalelse medbragte <***> ingen skriftlig henvisning, men angav at være henvist af tandlæge <***>, hvilket er anført i journalen. Tandlæge <***> oplyste, at overkæbeprotesen på trods af mange korrektioner ikke fungerede tilfredsstillende, hvorfor tandlæge <***> foreslog en ny protese. Arbejdet skulle udføres af tandlæge <***>s kompagnon, tandlæge <***>.
Den 13. maj 1998 ringede <***> til tandlæge <***> og meddelte, at <***> havde vurderet, at der var væsentlige fejl og mangler ved protesen. Det blev aftalt, at <***> ville få sine udgifter til protesen refunderet, når Tandlægerne <***> telefonisk eller skriftligt havde påpeget fejl eller mangler ved protesen.
Under en konsultation den 15. maj 1998 vurderede tandlæge <***>, Tandlægerne <***>, at der ikke kunne konstateres egentlige fejl ved <***>s overkæbeprotese. På grund af funktionsproblemerne blev der imidlertid aftalt fremstilling af en ny protese.
Da man hos Tandlægerne <***> efter et stykke tid ikke havde hørt noget nærmere fra Tandlægerne <***>, tog tandlæge <***>i sommeren 1998 selv telefonisk kontakt. Det er ikke oplyst, hvem tandlæge <***> talte med hos Tandlægerne <***> eller hvornår præcis samtalen fandt sted. Samtalen er ikke journalført hverken hos Tandlægerne <***> eller hos Tandlægerne <***>.
Under telefonsamtalen afviste tandlægen fra Tandlægerne <***>, at man havde vurderet <***>s proteser som værende ikke honorarværdige. Direkte adspurgt anbefalede tandlægen dog, at proteserne skulle laves om, fordi det efter de mange tidligere korrektioner ikke var muligt at finde den direkte årsag til <***>s gener.
Der er klaget over, at tandlægerne hos Tandlægerne <***> har overtrådt deres tavshedspligt ved uden <***>s samtykke at have videregivet deres vurdering af protesearbejdet fra Tandlægerne <***>.
Patientklagenævnet finder, at den tandlæge hos Tandlægerne <***>, som har videregivet vurderingens resultatet til tandlæge <***>, ikke har handlet med omhu og samvittighedsfuldhed.
Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at tandlægen under telefonsamtalen har oplyst resultatet af <***>s konsultation hos Tandlægerne <***>, herunder hvorledes man havde vurderet hendes fremtidige behandlingsbehov. Der var således tale om videregivelse af helbredsoplysninger, som var modtaget i forbindelse med tandlægens faglige virksomhed, og som derfor skulle behandles fortroligt.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at oplysningerne undtagelsesvis kunne videregives på trods af deres fortrolige karakter. Nævnet finder i den forbindelse efter en konkret vurdering, at hverken Tandlægerne <***>s interesse i at få afklaret deres mellemværende med <***>, eller Tandlægerne <***>’s egen interesse i en korrekt fremstilling af deres faglige bedømmelse var så tungtvejende, at de klart oversteg hensynet til tillidsforholdet mellem patient og behandler.
For så vidt angår hensynet til <***> har nævnet lagt vægt på, at tandlæge <***> forespørgsel havde en sådan karakter, at det havde været muligt at indhente patientens stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt der skulle ske en videregivelse af bestemte helbredsoplysninger.
Patientklagenævnet finder herefter sammenfattende, at <***> havde krav på, at Tandlægerne <***> iagttog tavshed om deres vurdering af protesearbejdet.
Da det ikke foreligger oplyst for Patientklagenævnet, hvilken tandlæge der har videregivet oplysningerne, meddeles denne afgørelse til Tandlægerne <***> ved tandlæge <***> til orientering.