Klage over utilstrækkelig undersøgelse af kræftsygdom

Praktiserende læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 2. februar til den 26. maj 1999.

<***> blev i oktober 1997 opereret for brystkræft på <***> hospital, hvor hun fik fjernet venstre bryst og lymfeknuderne i armhulen. Hun blev efterfølgende tilbudt kemoterapi, men ønskede ikke at modtage dette. I april 1998 blev hun opereret for en lokal udvikling af kræftsygdommen i operationsarret og blev efterfølgende henvist til fortsat kontrol hos egen læge, som ved flere konsultationer opfordrede hende til at modtage kemoterapi.

På grund af vejrtrækningsbesvær blev <***> den 2. februar 1999 undersøgt af egen læge <***>. Ved samme lejlighed gjorde hun opmærksom på, at hun nogle uger forinden havde haft et tilfælde med tendens til hængende mundvig og vanskelighed med at tale. Læge <***> vurderede ved sin undersøgelse, at <***> ikke havde tegn på sygdom og oplyste hende om, at der kunne være tale om passage af en mindre blodprop i hjernen, og at denne kunne være udløst af en spredning af kræftsygdommen.

Ved konsultationer hos læge <***> den 16. marts og 4. maj 1999 oplyste <***> atter, at hun havde haft tilfælde med ansigtssymptomer. Ved konsultationen den 16. marts 1999 henviste læge <***> til røntgenoptagelse af brystkassen (thorax) med henblik på at undersøge, om kræftsygdommen havde spredt sig (metastaseret), men det var ikke tilfældet. Den 26. maj 1999 blev <***> indlagt på <***> Hospital efter at være fundet liggende på gulvet i hjemmet. Ved en efterfølgende CT-skanning blev det konstateret, at kræftsygdommen havde spredt sig til hjernen.

Der er klaget over, at der ikke blev foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af <***>s symptomer, og at en forværring af hendes kræftsygdom derfor blev overset.

Patientklagenævnet finder, at der er grundlag for at kritisere den behandling <***> modtog af læge <***> i perioden fra den 16. marts til den 26. maj 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> ved konsultationerne den 2. februar, 16. marts og 4. maj 1999 gjorde opmærksom på, at hun havde haft tilfælde med hængende mundvig og besvær med at tale, og at læge <***> vurderede, at symptomerne med stor sandsynlighed var forårsaget af en spredning af <***>s kræftsygdom. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at røntgenoptagelsen af brystet, som læge <***> henviste til den 16. marts 1999, og som var foranlediget af mistanken om symptomer fra kræftsygdommen, var uden tegn til spredning af sygdommen.

Nævnet finder, at læge <***> på de foreliggende oplysninger burde have henvist <***> til speciallæge eller sygehusafdeling med henblik på videre undersøgelse af årsagen til hendes symptomer og muligheden for efterfølgende behandling.

Nævnet har herved taget i betragtning, at ansigtslammelse og talebesvær hyppigt er forårsaget af hjerneblødning eller blodprop i hjernen, og at der er mulighed for medicinsk behandling i de tilfælde, hvor en blodprop skyldes åreforkalkning.