Holbæk 3/5-2016

En mand fik på grund af en svær infektionstilstand i hals og svælg fjernet en udbredt halsbyld i venstre side af svælget (peritonsillær abces) med perforation gennem svælgmuskulaturen og udbredning til vævet omkring de store halskar og ned i mundbunden (parapharyngeal abces). Der var umiddelbart herefter behov for intensiv behandling med respirator med intubering og reoperation. Under indlæggelsen udviklede patienten delir (organisk psykosyndrom). Patienten var efterfølgende psykiske rystet over forløbet og havde gener i form af indre uro, hallucinationer og søvnbesvær.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) vurderede, at psykiske gener hos en patient efter delirium under intensiv behandling ikke kunne anerkendes som en erstatningsberettigende behandlingsskade efter klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som fandt, at patientens psykiske gener ikke med overvejende sandsynlighed var forårsaget af forhold ved selve behandlingen, men mere sandsynligt skyldtes det forhold, at patienten led af en meget alvorlig infektionstilstand i hals og svælg, som nødvendiggjorde operationer og intensiv behandling med respirator og intubering i en periode.

Sagen blev indbragt for retten og i den forbindelse forelagt for Retslægerådet. Af Retslægerådets udtalelse fremgik, at patienten udviklede PTSD i forløbet, hvor han blev behandlet for peritonsillær abces (byld i hals og svælg). Intubering og anvendelse af respirator var et nødvendigt led i behandlingen af patientens tilstand, idet han ellers ikke kunne få vejret. Delirium i det umiddelbare forløb efter intensiv behandling med intubering og respiratorbehandling er meget hyppigt forekommende, og op mod halvdelen af patienterne vil kunne have vekslende grader af intensiv delirium. Væsentligt færre end halvdelen udvikler delirøse symptomer i samme sværhedsgrad som denne patient, og der haves ikke sikre tal for hyppigheden af PTSD i forbindelse med delirium. Det var mindre sandsynligt, at patienten ville have udviklet PTSD uden forløbet med behandling for peritonsillær abces.

Retten lagde herefter til grund, at patienten som følge af behandlingsforløbet udviklede PTSD, og at dette ikke var en normal følge af grundsygdom eller komplikation ved behandlingen heraf. Retten fandt det godtgjort, at patientens nuværende psykiske gener med overvejende sandsynlighed var forårsaget af den behandling, han gennemgik under indlæggelsen, og at patienten derfor var påført en skade som følge af behandlingen og indlæggelsen, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1. Sagen blev herefter hjemvist til ankenævnet til afgørelse af, om betingelserne for erstatning efter lovens § 20, stk. 1, nr. 4, var opfyldt, idet ankenævnet ikke i sin afgørelse havde taget stilling hertil.