København 02/03-2017

En mandlig patient, som tidligere var blevet opereret for kompartmentsyndrom i begge underben, blev i maj 2006 undersøgt på hospitalet, idet han havde oplevet en krampelignende tilstand i skinnebenene samt nedsat følesans midt på højre læg og ned på foden.

Patienten fik tiltagende gener og kom til kontrol i september 2006, hvor man fandt grundlag for at foretage en operativ undersøgelse af lægnerven i højre underben.

I juni 2007 gennemgik patienten operationen, hvor man frilagde nerven, og patienten oplevede en gradvis bedring af sin tilstand i højre ben. Efterfølgende fik han dog igen føleforstyrrelser og forværrede smerter, og han blev derfor henvist til yderligere udredning på et andet sygehus. I dette udredningsforløb foretog man blandt andet en trykmåling, der viste tegn på kronisk kompartmentsyndrom, og patienten gennemgik i november 2010 operation på begge ben. 

Patienten anmeldte sagen til Patientforsikringen (nu Patienterstatningen), idet han mente, at behandlings- og undersøgelsesforløbet på det første hospital fra maj 2006 og frem ikke blev udført korrekt. Blandt andet fordi, at man ikke foretog trykmåling med belastning inden operationen i juni 2007, og fordi man ikke udførte operation for kompartmentsyndrom, som derved først blev foretaget i november 2010. Som følge af dette mente patienten, at han havde fået forværrede gener i form af føleforstyrrelser og smerter i højre underben.

Patientforsikringen vurderede, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed var påført en skade som følge af behandlingen eller mangel på samme, men at patientens gener mest sandsynligt skyldtes forhold, som også var til stede inden operationen i juni 2007. I øvrigt fandt Patientforsikringen, at behandlingen var blevet udført, som en erfaren specialist på området ville have gjort under de givne forhold.

Patienten klagede over afgørelsen til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. 

Sagen blev indbragt for retten, og der blev stillet spørgsmål til Retslægerådet. Retslægerådet udtalte blandt andet, at behandlingen var udført, som en erfaren specialist ville have gjort, og at føleforstyrrelserne kunne tilskrives arvævsdannelse efter operation, og at smerterne måtte tilskrives grundlidelsen. 

Henset til Retslægerådets besvarelse og til de lægelige akters oplysninger om symptomer før, under og efter behandlingsforløbet fra maj 2006 og frem, fandt retten det ikke bevist, at patienten var påført en skade ved undersøgelserne eller mangel på undersøgelser.

Ankenævnet for Patienterstatningen blev frifundet.