Kolding 19/1-2022

Sagen angik, om et selvmordsforsøg var en følge af den behandling, som sagsøgeren havde gennemgået, herunder i form af manglende tilsyn.

Spørgsmålet i sagen var mere præcist, om det var i overensstemmelse med den erfarne specialiststandard at lade sagsøgeren opholde sig på altanen for at ryge den 10. juni 2015 under sin indlæggelse på en lukket psykiatriske afdeling uden personaleopsyn.

Det var ubestridt, at sagsøgeren pådrog sig en skade i ryggen i forbindelse med, at hun sprang ud fra altanen den 10. juni 2015.

Patienterstatningen traf den 24. februar 2017 en afgørelse, hvorved Patienterstatningen fandt, at sagsøgeren ikke var berettiget til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Sagsøgeren påklagede afgørelsen til ankenævnet, der den 22. juni 2017 stadfæstede Patienterstatningens afgørelse om, at sagsøgeren ikke var blevet påført en erstatningsberettigende patientskade.

Sagsøgeren indbragte herefter afgørelsen for retten. Der er under sagens forberedelse indhentet to udtalelser fra Retslægerådet.

Der var dissens i Retslægerådet ift. spørgsmålet, om tilsynet var i overensstemmelse med anerkendte retningslinjer. Patienten gjorde derfor gældende, at en erfaren specialist ville have handlet anderledes (specialistreglen), og selvmordsforsøget dermed ville være undgået med henvisning til, at der er tale om en højere ansvarsnorm.

Byretten frifandt Ankenævnet for Patienterstatningen, bl.a. med henvisning til, at flertallets besvarelse i Retslægerådet efter retspraksis lægges til grund. Der var således ikke grundlag for at fastslå, at tilsynet ”… afveg fra anerkendte retningslinjer for, hvorledes en erfaren specialist ville have handlet.”