Sønderborg 25/3-2013

En kvindelig patient fik foretaget en mindre fodoperation med fjernelse af et Mortons neurom. Efterfølgende var der nedsat følesans mellem 3. og 4. tå, hvilket var forventet. Da patienten blev set igen et år efter operationen, havde hun udviklet diffuse symptomer med føleforstyrrelse i både højre og venstre fod, og patienten oplyste senere at opleve smerter, kulde- og varmefornemmelse, nedsat funktion og øget svedtendens. Ved speciallægeundersøgelse blev det tillige oplyst, at patienten bl.a. oplevede gener i både arme, hænder og nakke, ligesom det blev oplyst, at hun oplevede snurrende fornemmelser i begge fødder og smerter i begge knæ samt symptomer fra hjertet.

Patientforsikringen vurderede, at patienten var påført en erstatningsberettigende skade i form af refleksdystrofi (CRPS), jf. lov om patientforsikring § 2, stk. 1, nr. 4. Hun blev tilkendt godtgørelse for et varigt mén på 8 procent.

Afgørelsen blev påklaget til Patientskadeankenævnet. Nævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse, således at patienten ikke fandtes at være påført en erstatningsberettigende skade, jf. lov om patientforsikring § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1. Nævnet fandt, at det alene var generne i form af let nedsat følesans mellem 3. og 4. tå, der kunne tilskrives operationen, og disse gener fandtes ikke at være tilstrækkeligt sjældne eller alvorlige til at opfylde betingelserne i lov om patientforsikring, jf. § 2, stk. 1, nr. 4. Nævnet fandt ikke, at patientens gener var forenelige med de kriterier, der stilles til diagnosen CRPS, og der fandtes ikke med overvejende sandsynlighed at være en årsagssammenhæng mellem hendes gener og fodoperationen.

Sagen blev herefter indbragt for domstolene, i hvilken forbindelse sagen blev forelagt for Retslægerådet, som skønnede, at patienten ikke havde CRPS, idet de objektive kriterier for dette ikke var fundet. Retslægerådet vurderede endvidere, at patientens symptomer fra andre steder end den opererede fod, ikke kunne relateres til fodkirurgien. Retslægerådet anførte i forbindelse hermed, at det er set før, at smertens anatomiske lokation udbredes til f.eks. et større område af foden, men Retslægerådet vurderede ikke, at udbredelse til halvdelen af kroppen eller alle fire ekstremiteter kunne forklares patofysiologisk i relation til det aktuelle indgreb.

Retten nåede frem til samme resultat som Patientskadeankenævnet. Retten fandt således, at generne i form af let nedsat følesans mellem højre fods 3. og 4. tå ikke opfyldte betingelser efter § 2, stk. 1, nr. 4. Retten fandt endvidere i overensstemmelse med Retslægerådets besvarelse, at patienten ikke havde CRPS, idet de objektive og diagnostiske kriterier herfor ikke var fundet. Endeligt lagde nævnet efter Retslægerådets besvarelse til grund, at smertens udbredelse til andre steder end den opererede fod, ikke kunne forklares fysiologisk i relation til det aktuelle indgreb. Af denne grund fandt retten at patienten ikke havde bevist, at de nævnte gener med overvejende sandsynlighed var blevet påført hende ved operationen eller den efterfølgende behandling. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.