Fosterets tilstand: Tilladelse til abort

Sagsnummer:

22AN04

Offentliggørelsesdato:

mandag den 23. oktober 2023

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

13+5

Afgørelse:

Tilladelse til abort

Alder:

26 år

Sagen drejede sig om en 26-årig kvinde, der var gravid i uge 13 + 5 dage. Kvinden havde tidligere fået afbrudt en graviditet som følge af fund af trisomi 18 hos fosteret. Ved nuværende graviditet vurderede man derfor, at der skulle foretages en moderkageprøve (CVS) allerede i 10. graviditetsuge, da der kunne være en gentagelsesrisiko. Ved moderkagebiopsien fandt man trisomi 3 og 7.

 

Samrådets afgørelse

Samrådet fandt ikke, at der forelå en sikker risikovurdering fra genetikerne, der gav høj risiko for barnet. Der blev derimod peget på en god prognose, da mosaicismen ofte er begrænset til moderkagen.  Samrådet bemærkede samtidigt, at de ikke havde kendskab til, om mosaicisme for to kromosomer øgede risikoen for barnet. Det fremgik, at man fra genetisk side anbefalede fostervandsprøve og tidlig gennemscanning, ligesom det fremgik, at disse tiltag eventuelt kunne give anledning til revurdering fra samrådets side. På den baggrund gav samrådet afslag på ansøgningen om abort efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 3.

 

Abortankenævnets afgørelse

Abortankenævnet ændrede samrådets afgørelse. Abortankenævnet vurderede ud fra en samlet og konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder gestationsalderen, at betingelserne for at få tilladelse til abort efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 3 var opfyldt.

Abortankenævnet lagde vægt på, at kvinden tidligere havde fået afbrudt en graviditet som følge af fund af trisomi 18, og at hun blev scannet allerede i 10. graviditetsuge, da der kunne være en gentagelsesrisiko.

Ved moderkageprøven blev der fundet mosaik på både kromosom 3 og 7. For begge kromosomer var der enkeltvis tale om en god prognose, da mosaicismen oftest er begrænset til moderkagen, men når der er tale om mosaicisme på to kromosomer, er der usikkerhed om, hvilken betydning det har for prognosen.

Da kvinden fik svar om, at man havde begrænset viden om denne kombination af trisomi, som man havde fundet hos fosteret, ønskede kvinden at afbryde sin graviditet. På dette tidspunkt var 12. graviditetsuge ikke udløbet, og hun kunne derfor have fået foretaget en abort uden samrådets tilladelse.

Kvinden blev dog fra hospitalets side rådet til at afvente en samtale med en genetiker, så hun kunne få mere information om prognosen, inden hun traf sit valg om abort, og hun blev samtidigt forsikret om, at det stadigt ville være muligt at få en abort, også selvom hun ville gå ud over 12. graviditetsuge. Dette fremgik tillige af hendes journal. Efter samtalen med genetikeren, ønskede kvinden fortsat at afbryde sin graviditet, men fik nu afslag fra det regionale samråd, der skulle behandle sagen, da graviditeten nu overskred 12. graviditetsuge.