Klag over en afgørelse fra Patienterstatningen

Du kan klage over din afgørelse fra Patienterstatningen om erstatning for behandlingsskader eller lægemiddelskader.

Der er mulighed for at få erstatning, hvis du som patient er kommet til skade som følge af:

  • en behandling i sundhedsvæsenet (behandlingsskade)
  • en bivirkning af et lægemiddel (lægemiddelskade).

Sådan klager du

For at klage til Ankenævnet for Patienterstatningen skal du gå til www.borger.dk. Her skal du udfylde og indsende et klageskema. Du skal logge på med MitID.

På www.borger.dk kan du læse mere om, hvilke oplysninger du skal have klar for at klage.

Klag over en afgørelse fra Patienterstatningen

 

Erklæringer

Download Fuldmagt

 

Download Fuldmagt (afdød)

 

Download Fuldmagt (mindreårig)

 

Fra klage til afgørelse

Fritagelse for digital post

Du kan blive fritaget fra at skulle sende din klage ved at bruge det digitale klageskema, hvis:

  • Du allerede er fritaget fra digital post
  • Du ikke kan få MitID.

 

Indsatte i fængsler, som ikke har adgang til en computer, vil typisk også være fritaget fra kravet om at bruge det digitale klageskema.

 

Du kan få tilsendt et fysisk klageskema ved at kontakte os eller en patientvejleder, hvis du er fritaget for at bruge det digitale klageskema.

Du skal sende det udfyldte klageskema til:

Styrelsen for Patientklager
Olof Palmes Allé 18 H
8200 Aarhus N.

Du behøver kun at udfylde klageskemaet. Vi indhenter selv de dele af patientjournalen, der er nødvendige for at behandle din klage.

Download klageskema

Bemærk venligst, at skemaet kun skal bruges, hvis du er fritaget for digital post. 

Patienterstatningen

Din sag skal først være anmeldt til Patienterstatningen, som behandler sagen og træffer en afgørelse.

Sagsbehandlingen

Klagefristen er afhængig af, hvornår Patienterstatningen har truffet den afgørelse, du vil klage over.

Vi skal modtage din klage senest 1 måned fra den dag, hvor Patienterstatningen meddelte dig afgørelsen.

Du kan i særlige tilfælde få dispensation til at indsende en klage efter denne frist. 

Når vi modtager din klage, opretter vi en sag og undersøger, om klagefristen er overholdt.

Vi modtager sagens akter fra Patienterstatningen.

Det er vigtigt, at du sender eventuelt yderligere bemærkninger eller oplysninger så hurtigst muligt, så materialet kan nå at indgå i forberedelsen af sagen. 

Vi indhenter selv oplysninger i sagen, hvis vi mangler nogle.  Det kan f.eks. være journal fra sygehus eller læge, akter fra din kommune eller oplysninger fra dig.

Når sagen er oplyst, hører du ikke mere fra os, før din sag er afgjort af ankenævnet.

Sekretariatet gennemgår din sag, når den er oplyst.

Vi forelægger i de fleste tilfælde også din sag for en intern lægekonsulent, der er en erfaren speciallæge. Udtalelsen er vejledende for ankenævnet.

Nogle sager bliver afgjort på et nævnsmøde, hvor der medvirker følgende medlemmer:  

  • En formand eller næstformand (dommer)
  • To sagkyndige udpeget af Sundhedsstyrelsen
  • Et medlem udpeget af regionsrådene i forening
  • Et medlem udpeget af KL (Kommunernes Landsforening)
  • Et medlem udpeget af Forsikring & Pension
  • Et medlem udpeget af Advokatrådet
  • Et medlem udpeget af Forbrugerrådet Tænk
  • Et medlem udpeget af Danske Handicaporganisationer og
  • Et medlem udpeget af Danske Patienter

Flertallet afgør sagen, hvis medlemmerne ikke er enige. Det er ikke mulighed for at deltage i møderne, da de ikke er offentlige.

Ankenævnet kan udsætte sagen, hvis de vurderer, at de fx har behov for flere oplysninger.

Nogle sager kan også afgøres af sekretariatet i Styrelsen for Patientklager på ankenævnets vegne. Det sker i de tilfælde, hvor styrelsen vurderer, at afgørelsen ikke giver anledning til tvivl.

Vi sender afgørelsen til dig via e-Boks, når sagen er afgjort.

Afgørelsen sendes elektronisk, da al skriftlig kommunikation fra det offentlige til borgere skal foregå digitalt til din e-boks, med mindre du er undtaget fra e-boks.

Det fremgår af afgørelsen, hvad ankenævnet har lagt vægt på, og hvilke regler sagen er afgjort efter.

Du kan få udtalelsen, når din sag er afgjort, hvis vi har indhentet en udtalelse fra ankenævnets lægesagkyndige. Det gælder også, selvom udtalelsen er et internt notat.

Afgørelsen fra Ankenævnet for Patienterstatningen kan indbringes for retten inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Din afgørelsen kan have forskellige udfald. 

Ankenævnet kan: 

  • tiltræde Patienterstatningens afgørelse, dvs. ankenævnet når frem til samme resultat som Patienterstatningen,
  • helt eller delvist ændre Patienterstatningens afgørelse, f.eks. forhøje eller nedsætte erstatningen.
  • hjemvise sagen, som derfor skal behandles på ny af Patienterstatningen eller
  • afvise sagen, f.eks. hvis du har klaget for sent.

Ankenævnet kan også ændre Patienterstatningens tidligere afgørelser, selv om du eller sagens øvrige parter ikke har klaget over dem.

Vi behandler din sag hurtigst muligt.

Du må regne med en vis sagsbehandlingstid på grund af ankenævnets ressourcer, og den tid det tager at undersøge sagen.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har de sidste år været cirka seks måneder, men den kan godt blive længere.

Nedenfor kan du se de forskellige trin i vores behandling af din sag. 

 

Sagens gang

 

Ankenævnets sammensætning

Ankenævnet for Patienterstatningen er sammensat efter § 58 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Ankenævnet består af en formand og ni andre medlemmer.

Landsretsdommer Karen Foldager (Formand)
Byretsdommer Merete Engholm (Næstformand)
Byretsdommer Alex Elisiussen (Næstformand)
Landsretsdommer Linda Hangaard (Næstformand)
Byretsdommer Jette Christiansen (Næstformand)

Jens Benn Sørensen 
Jesper Sonne 
Jette Dam Hansen 
Kenneth Svendsen
Lars Kjøbsted Markvardsen 
Libana Raffoul Bjørnstrup 
Merete Christensen 
Michael Skettrup 
Mogens Jakobsen 
Ole Haagen Nielsen 
Ole Mathiesen 
Sten Larsen 
 

Suppleanter 
Anders Kruse 
Arno Poulsen
Hans-Henrik Kimose 
Mark Bremholm Ellebæk 
Signe Wegmann Dûring

Lise Rørbæk von Liienskjold 
Marit Karina Buccarella 
Lasse Sveistrup 
Vickie Foged 
Birgitte K. Poulsen 

Suppleanter 
Signe Holmberg Panduro

Jakob Bigum Lundberg 
Inge Jekes 
Tatiana Hjorth Sørensen 
Herle Klifoth 
Ove G. Jensen 

Suppleant 
Anne Krøjer
Niels Nicolai Nordstrøm

Lars Bøgh Mikkelsen 
Nanna Hvedstrup 
Rehman Butt 
Ida Marie Ida Marie Lindberg 
Tenna Halberg Dancker 

Suppleanter
Helle Hareskov Østergaard

Anja Heide 
Michael Rosenkilde-Hansen 
Kristine Schmidt Usterud  
Thomas Arleth
Martin Haug 

Suppleanter
Anders Munk Zacho

Per Jensen 
Anita Barbesgaard 
Inge Pallesen 
Tayo Lill Andreasen 
Rasmus Kjær Slot 

Suppleanter
Regitze Buchwald
Zanny Lundgaard

Palle Eli Jensen 
Stella Steengaard 
Lisbeth Holmgaard 
Thorkil Kjær 
Michael Korn 

Suppleanter
Liselott Blixt
Lilli Fischer Mærsk Jørgensen

Rikke Kock Albret 
Lise van Brugge Receveur  
Jørgen Nielsen 
Jan Wendelboe Jensen  
Malene Rasmussen  

Suppleanter
Morten Lorenzen