Klagevejledning i afgørelser om aktindsigt

Styrelsen for Patientklager har beklageligvis ikke givet korrekt klagevejledning i alle afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Tilfælde, hvor du ikke kan klage

I mange tilfælde er der ikke mulighed for at klage over vores afgørelser til en anden myndighed. Det gælder, når afgørelsen handler om aktindsigt i dokumenter fra klagesager, hvor klageadgangen er afskåret ved lov.

I disse afgørelser har vi givet korrekt klagevejledning.

Tilfælde, hvor du kan klage

Hvis vi ikke har imødekommet anmodningen fuldt ud, kan du kan derimod klage over vores afgørelse, hvis:

  • Din anmodning om aktindsigt ikke vedrører dokumenter fra klagesager

  • Du har bedt om et dataudtræk

Det har vi desværre ikke vejledt om i afgørelser truffet frem til den 6. marts 2023.

Du kan stadig klage, hvis du har modtaget en sådan afgørelse. Der gælder ingen frist for at klage.


Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Vi sender din klage og sagens dokumenter til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvis den ikke giver styrelsen anledning til at ændre afgørelsen. Det vil ske senest syv arbejdsdage efter vi har modtaget din klage.

Kontakt

Du skal sende din klage til:

Styrelsen for Patientklager
Olof Palmes Allé 18 H
8200 Aarhus N

Du kan også klage ved at skrive en mail til os:

Skriv til stpk@stpk.dk