Sagkyndig: ”Alle burde prøve det”

Sagkyndige spiller en helt afgørende rolle i patientklagesystemet, for det er klinikerne, der kender normen for almindelig god behandling. Men hvad får man som læge ud af at være sagkyndig?

Det har vi spurgt Uffe Bødtger, professor i lungemedicin og overlæge på Sjællands Universitetshospital i Næstved, om:

”Det er faktisk meget sjovere, end det lyder. Der er både lette, svære og også absurde sager. Uanset hvad, giver det et virkelig godt indblik i praksis på tværs af landet. Det sætter dermed også ens eget arbejde i perspektiv,” siger Uffe Bødtger og tilføjer:

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg er blevet en bedre læge af at være sagkyndig. Min praksis bliver jo spejlet i de klager, jeg læser, og det har gjort at jeg dobbeltlæser mine notater for at se om de er så entydige som jeg ønsker det. Og jeg læser ofte mit notat op for patienten, så vi kan rette det til sammen og få det hele med. Så min forbedring er mere end blot som kommunikator. Derudover så er det interessant at få indblik i forskellige praksisser og patienthistorier.”

Han fremhæver, at han som sagkyndig har været overasket over, at der ofte er noget at komme efter. Måske ikke noget, der er nok til at udløse kritik, men i mange sager har der været noget – ofte et element af dårlig kommunikation – hvor han som sagkyndig har tænkt, at det ikke helt levede op til standarden. 

Hjælp til kolleger

Som sagkyndig er den vigtigste opgave at vurdere om en behandling har levet op til normen for almindelig god behandling på området. Det handler dermed både om patienternes og kollegernes retssikkerhed.

Og det var netop Uffe Bødtgers motivation for at være sagkyndig:

”Jeg gik ind i det her arbejde, fordi jeg gerne ville bidrage til at hjælpe kolleger, der var havnet i den kedelige situation, det er, at være havnet i en klagesag. For det gør virkelig ondt at få en klage mod sig, når man har viet sit liv til at hjælpe andre.”

”På den anden side ville jeg også gerne bidrage til at give patienterne nogle nuancerede forklaringer på behandlingen eller hjælpe dem til en accept af, at skylden for at blive ramt af uheld ikke altid kan eller skal placeres,” fortæller Uffe Bødtger og uddyber:

 ”Nogle sygdomme såsom lungekræft kan man bare ikke opdage i tide, fordi ”i tide” betyder en lille lungetumor, men lungekræft giver først symptomer, når kræftknuden er stor eller har spredt sig. Det er dybt uretfærdigt og selvfølgeligt svært at acceptere”.

Et godt system

Han understreger, at det danske system på mange måder er et godt system, netop fordi klagesager, bedømmes af fagfæller:

”Det er helt afgørende, at det er fagpersoner med den rigtige indsigt, der bedømmer klagesagerne. For det er ikke alle patienter, der passer ind i de forskellige guidelines - slet ikke, når det handler om komplekse patientforløb. Nuancerne vil uundgåeligt gå tabt, hvis sagerne ikke vurderes af klinikere med ekspertise på det relevante område. Retningslinjer passer på de fleste patienter men nogle har konkurrerende sygdomme eller udfordringer som guidelines ikke tager højde for.”

En vigtig og lærerig samfundsopgave

Han synes, at flere skulle prøve at være sagkyndige, og at det burde være mere attraktivt for afdelingerne at bidrage til denne samfundsopgave:

”Det ville være fantastisk, hvis de enkelte afdelinger fik ”credit” for, at medarbejderne - selvfølgelig på frivillig basis - var sagkyndige i en periode. Der burde være mere anerkendelse forbundet med jobbet, for det giver virkelig meget læring for den enkelte og dermed også for afdelingen.”

”Man kunne også tænke sig, at en afdeling stillede med et team på 2-3 læger, som bedømte sager sammen. Det vil nok højne kvaliteten yderligere,” siger Uffe Bødtger.

Han har både bedømt disciplinærnævnssager, hvor der var klaget over en eller flere konkrete læger, og forløbsklager, hvor der i stedet er klaget over et forløb eller et behandlingssted. Han arbejder dog ikke længere som sagkyndig. Det skyldes primært, at det med tiden blev sværere at erklære sig uvildig i sagerne i takt med, at han samarbejder forskningsmæssigt og i Dansk Lungemedicinsk Selskab med flere og flere kolleger på tværs af alle Danmarks regioner.

”Hvis jeg ikke havde min forskning og travlt med det, så ville jeg fortsætte som sagkyndig med en sag om måneden,” afslutter han.

***

Fakta

• Sagkyndige honorereres med op til 8 timer pr. sag.
• Antallet af sager aftales løbende med styrelsen
• Arbejdet foregår hjemmefra fra egen computer