Seroquel Prolong anses ikke for et depotpræparat i henhold til bekendtgørelse

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden den 16. februar 2011 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 3. februar 2011 på psykiatrisk afdeling, <****>. Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden den 16. februar 2011 vedrø-rende beslutning om tvangsbehandling af <****> den 7. februar 2011 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Det psykiatriske patientklagenævns afgørelse

Den 25. november 2010 blev tvangsindlagt på . Den 26. januar 2011 blev der ordineret Seroquel Prolong 50 mg.

Den 3. februar 2011 fik indgivet beroligende middel med magt i form af Zyprexa smelt 10 mg.

Den 7. februar 2011 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med Seroquel Prolong 50 mg 1 gang dagligt, subsidiært Abilify 9,75 mg i.m., afhængig af effekt og bivirkninger indenfor sædvanligt dosisområde.

klagede over indgivelse af beroligende middel med magt, samt over beslutningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden. Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden godkendte ved afgørelse af 16. februar 2011 beslutningen om indgivelse af beroligende middel med magt til .

Desuden godkendte Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden beslutningen om tvangsbehandling af .

Det psykiatriske ankenævns begrundelse

Ankenævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Beroligende middel med magt

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 3. februar 2011 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var opkørt og truende.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale ham til ro og tilbyde ham beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Det Psykiatriske Ankenævn kan oplyse, at det fremgår af Lægemiddelkataloget, at initial dosis ved tabletbehandling med Zyprexa er 5-10 mg dagligt. Vedligeholdelsesdosis er sædvanligvis 5-20 mg dagligt. Det kan dog være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis op til højst 40 mg i døgnet.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt.

Tvangsbehandling

Ankenævnet finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af overvågningsfornemmelser, og at han var usammenhængende i tale.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 12, stk. 5, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at patienten, forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling, skal have en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke til behandlingen. Betænkningstiden skal have en passende varighed, dog højst tre dage.

Ankenævnet kan videre oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at patienten i betænkningstiden dagligt skal tilbydes medicin til frivillig indtagelse, og at den forsøgte motivation skal journalføres.

Det er på denne baggrund ankenævnets opfattelse, at en patient har krav på højst tre dages betænkningstid, inden der træffes beslutning om tvangsbehandling. Dette forhindrer ikke overlægen i at give patienten en længere betænkningstid.

Det Psykiatriske Ankenævn finder herefter, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Ankenævnet har lagt vægt på, at fik en passende betænkningstid, da det er dokumenteret i journalen, at han fik lejlighed til at overveje sit samtykke til behandlingen fra den 1. til den 6. februar 2011, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.

Det fremgår af § 4, i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger, at der ved tvangsmedicinering skal anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Ifølge stk. 2, forstås ved afprøvede lægemidler præparater, som er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lægemiddellovens § 7 og som markedsføres her i landet. Ifølge stk. 3, skal ordinationen følge de retningslinier, der er fastsat i forbindelse med udstedelse af markedsføringstilladelsen.

Det Psykiatriske Ankenævn kan oplyse, at det fremgår af Lægemiddelkataloget, at initial dosis ved behandling med Seroquel Prolong ved skizofreni og manisk enkeltepisode er 300 mg, og at den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang daglig. Initial dosis ved depressiv episode ved bipolar lidelse er 50 mg, og den normale vedligeholdelsesdosis er maksimalt 600 mg i døgnet.

Ankenævnet kan endvidere oplyse, at det fremgår af Lægemiddelkataloget, at initial dosis ved injektionsbehandling med Abilify er 9,75 mg dybt i.m. Dosis kan gentages efter behov efter mindst to timer. Der kan højst gives tre injektioner dagligt.

Ankenævnet kan oplyse, at det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010, om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger,atdepotpræparater i videst muligt omfang bør undgås og ikke må være begyndelsesbehandling ved tvangsmedicinering af patienter, hvis reaktion på behandlingen, man ikke kender.

Videre kan ankenævnet oplyse, at det er nævnets praksis, at behandling med depotmedicin som udgangspunkt anses for den mest indgribende behandlingsform, hvorfor der skal være særlige grunde til stede for at vælge denne behandlingsform.

Det er ankenævnets vurdering, at Seroquel Prolong ikke kan anses som et depotpræparat, der er omfattet af § 5 i bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010, om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger, idet Seroquel Prolong kan tages dagligt, har en kort virkningstid (halveringstid på ca. 7 timer), og da det er muligt at ophøre den medicinske behandling fra dag til dag.

Ankenævnet finder herefter, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Seroquel Prolong samt Abilify er almindeligt anvendte og velafprøvede lægemidler, ligesom de besluttede doseringer er almindelige.

Det er ankenævnets opfattelse, at en patient, forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling, skal informeres om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger, både for så vidt angår det primære og det subsidiære præparat, idet der er en mulighed for, at tvangsbehandlingen iværksættes med det subsidiære præparat.

Det er dokumenteret i journalen, at blev informeret om virkning og bivirkninger ved behandling med både Seroquel Prolong samt Abilfy..

Ankenævnet finder derfor, at betingelserne for tvangsbehandling var opfyldte.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden.