Tvangsbehandling med Abilify over sædvanlig dosis på max 15 mg

Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 14. februar 2013 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 31. januar 2013 på . Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 14. februar 2013 vedrørende beslutning om tvangsbehandling af den 12. februar 2013 på .

Sagsnummer:

133005

Offentliggørelsesdato:

15. august 2013

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling, Indhentelse af informeret samtykke

Kategori:

Afgørelser fra Psykiatrisk Ankenævn

Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 14. februar 2013 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 31. januar 2013 på <****>. Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 14. februar 2013 vedrørende beslutning om tvangsbehandling af <****> den 12. februar 2013 på <****>.

Det psykiatriske patientklagenævns afgørelse

Den 29. januar 2013 blev indlagt på . Hun var psykotisk ved indlæggelsen.

Den 31. januar 2013 fik indgivet beroligende middel med magt i form af injektion Abilify 9,75 mg i.m.

Den 30. januar 2013 blev der ordineret tablet Abilify 5 mg.

Den 12. februar 2013 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med tablet Abilify 5 mg justeret efter effekt og bivirkninger til maksimalt 30 mg, subsidiært injektion Abilify 9,75 mg.

klagede over beslutningerne om indgivelse af beroligende middel med magt samt tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

 

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 12. februar 2013 beslutningen om indgivelse af beroligende middel med magt samt beslutningen om tvangsbehandling af .

Det psykiatriske ankenævns begrundelse

Ankenævnet har med mindre andet er anført lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Beroligende middel med magt

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 31. januar 2013 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var forpint i sin urolige tilstand, hvor hun havde talrige henvendelser til personalet. Hun mente, at energien blev suget ud af hende, og at det skyldtes . Hun gik tæt til personalet og truede med hævn.

Ankenævnet finder ikke, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Ankenævnet har bemærket, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere ´s  aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Ankenævnet har dog lagt vægt på, at blev tilbudt medicin i form af tablet Oxazepam 15 mg, men at beroligende medicin med magt blev givet i form af injektion Abilify 9,75 mg.

Det er herefter ankenævnets opfattelse, at den tilbudte medicin ikke kan betragtes som beroligende medicin til frivillig indtagelse i forbindelse med indgivelsen af beroligende medicin med magt. 

Ankenævnet ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen , således at ankenævnet ikke kan godkende den beslutning om indgivelse af beroligende middel med magt, der blev truffet den 31. januar 2013.

Tvangsbehandling

Ankenævnet finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af forfølgelsesvrangforestillinger, hvor hun mente, at hendes energier blev suget ud af hende, og at det skyldtes . Hun var endvidere præget at formelle tankeforstyrrelser i form af privat logik.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 12, stk. 5, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at patienten, forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling, skal have en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke til behandlingen. Betænkningstiden skal have en passende varighed, dog højst tre dage.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 3 i bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger, at formålet med motivationsperioden er, at patienten skal have en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke til behandlingen.

Ankenævnet kan hertil oplyse, at patienten forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling så vidt muligt skal have haft mulighed for at drøfte spørgsmålet med sin patientrådgiver.

Ankenævnet kan yderligere oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at patienten i betænkningstiden dagligt skal tilbydes medicin til frivillig indtagelse, og at den forsøgte motivation skal journalføres.

Det er på denne baggrund ankenævnets opfattelse, at en patient har krav på højst tre dages betænkningstid, inden der træffes beslutning om tvangsbehandling. Dette forhindrer ikke overlægen i at give patienten en længere betænkningstid.

Det Psykiatriske Ankenævn finder herefter, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at fik en passende betænkningstid, da det er dokumenteret i journalen, at hun fik lejlighed til at overveje sit samtykke til behandlingen med tablet Abilify 5 mg justeret efter effekt og bivirkninger til maksimalt 30 mg fra den 8. til den 12. februar 2013, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet den 12. februar 2013.

Det fremgår af § 4, i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger, at der ved tvangsmedicinering skal anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Ifølge stk. 2, forstås ved afprøvede lægemidler præparater, som er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lægemiddellovens § 7 og som markedsføres her i landet. Ifølge stk. 3, skal ordinationen følge de retningslinier, der er fastsat i forbindelse med udstedelse af markedsføringstilladelsen.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at initial dosis ved behandling med tablet/mikstur Abilify sædvanligvis er 10-15 mg en gang dagligt og vedligeholdelsesdosis 15 mg en gang dagligt. Maksimalt 30 mg dagligt.

Dosis ved injektionsbehandling er 9,75 mg dybt i.m. Dosis kan gentages efter behov efter mindst to timer. Der kan højst gives tre injektioner dagligt.

Ankenævnet finder herefter ikke, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Abilify er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, men at den besluttede dosering ikke var almindelig og går ud over det, der på pro.medicin.dk er angivet som sædvanlig dosering.

Det er ankenævnets opfattelse, at det skal begrundes konkret i journalen, såfremt der ordineres en dosis, der går ud over den sædvanlige dosering som angivet på pro.medicin.dk, og at patienten skal informeres om, at den ordinerede dosis går ud over sædvanlig dosis

Ankenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at initial dosis ved behandling med tablet/mikstur Abilify sædvanligvis er 10-15 mg en gang dagligt og vedligeholdelsesdosis 15 mg en gang dagligt, men at der blev besluttet en dosis optil 30 mg.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at det af journalen i relation til beslutningen om tvangsbehandling ikke fremgår oplysninger om, hvad baggrunden for at ordinere en dosis, der går ud over den sædvanlige dosering som angivet på pro.medicin.dk.

Ankenævnet finder herefter ikke, at det af journalen konkret fremgår, med hvilken begrundelse, der blev ordineret en dosis, der gik ud over det på pro.medicin.dk angivne sædvanlige dosis, ligeledes fremgår det ikke, at konkret blev informeret om, at den ordinerede dosis gik ud over sædvanlig dosis.

Den høje dosis kan være velbegrundet, men en sådan eventuel begrundelse fremgår ikke af journalen i relation til beslutningen om tvangsbehandling den 21. januar 2013.

Ankenævnet ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen , således at ankenævnet ikke kan godkende den beslutning om tvangsbehandling, der blev truffet den 12. februar 2013.