Tvangsbehandling med Abilify over sædvanlig dosis på max 15 mg

Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 29. januar 2013 vedrørende beslutning om tvangsbehandling af den 21. januar 2013 på .

Sagsnummer:

133007

Offentliggørelsesdato:

15. august 2013

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Afgørelser fra Psykiatrisk Ankenævn

Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 29. januar 2013 vedrørende beslutning om tvangsbehandling af <****> den 21. januar 2013 på <****>.

Det psykiatriske patientklagenævns afgørelse

Den 15. januar 2013 blev indlagt på . var psykotisk ved indlæggelsen. Den 16. januar 2013 blev der ordineret tablet Abilify 5 mg.

Den 21. januar 2013 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med tablet Abilify 5 mg stigende optil 30 mg afhængig af effekt og bivirkninger, subsidiært injektion Abilify 9,75 mg.

klagede over beslutningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

 

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 29. januar 2013 beslutningen om tvangsbehandling af .

Det psykiatriske ankenævns begrundelse

Ankenævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Ankenævnet finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af bizarre vrangforestillinger om at være fyldt med/besat af Helligånden. Han havde talepres og var persevererende i forhold til tidligere kontakter til psykiatrien. var iført flere lag tøj og medbragte flere kæppe, til trods for at han ikke havde behov for stok, men han forklarede det med, at det var en del af hans stil, ligesom han anførte, at han muligvis kunne få brug for stokken til at forsvare andre. Han betragtede sig selv som en repræsentant for en form for autentisk kristendom og talte ind imellem i et uforståeligt sprog, der mindede om latin eller italiensk.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 12, stk. 5, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at patienten, forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling, skal have en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke til behandlingen. Betænkningstiden skal have en passende varighed, dog højst tre dage.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 3 i bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger, at formålet med motivationsperioden er, at patienten skal have en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke til behandlingen.

Ankenævnet kan hertil oplyse, at patienten forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling så vidt muligt skal have haft mulighed for at drøfte spørgsmålet med sin patientrådgiver.

Ankenævnet kan yderligere oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at patienten i betænkningstiden dagligt skal tilbydes medicin til frivillig indtagelse, og at den forsøgte motivation skal journalføres.

Det er på denne baggrund ankenævnets opfattelse, at en patient har krav på højst tre dages betænkningstid, inden der træffes beslutning om tvangsbehandling. Dette forhindrer ikke overlægen i at give patienten en længere betænkningstid.

Det Psykiatriske Ankenævn finder herefter, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at fik en passende betænkningstid, da det er dokumenteret i journalen, at han fik lejlighed til at overveje sit samtykke til behandlingen med tablet Abilify 5 mg stigende optil 30 mg afhængig af effekt og bivirkninger fra den 16. til den 20. januar 2013, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet den 21. januar 2013.

Det fremgår af § 4, i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger, at der ved tvangsmedicinering skal anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Ifølge stk. 2, forstås ved afprøvede lægemidler præparater, som er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lægemiddellovens § 7 og som markedsføres her i landet. Ifølge stk. 3, skal ordinationen følge de retningslinier, der er fastsat i forbindelse med udstedelse af markedsføringstilladelsen.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at initial dosis ved behandling med tablet/mikstur Abilify sædvanligvis er 10-15 mg en gang dagligt og vedligeholdelsesdosis 15 mg en gang dagligt. Maksimalt 30 mg dagligt.

Dosis ved injektionsbehandling er 9,75 mg dybt i.m. Dosis kan gentages efter behov efter mindst to timer. Der kan højst gives tre injektioner dagligt.

Ankenævnet finder herefter, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at Abilify er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, men at den besluttede dosering går ud over det, der på pro.medicin.dk er angivet som sædvanlig dosering.

Det er ankenævnets opfattelse, at det skal begrundes konkret i journalen, såfremt der ordineres en dosis, der går ud over den sædvanlige dosering som angivet på pro.medicin.dk, og at patienten skal informeres om, at den ordinerede dosis går ud over sædvanlig dosis

Ankenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at initial dosis ved behandling med tablet/mikstur Abilify sædvanligvis er 10-15 mg en gang dagligt og vedligeholdelsesdosis 15 mg en gang dagligt, men at der blev besluttet en dosis optil 30 mg.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det af journalen i relation til beslutningen om tvangsbehandling ikke fremgår oplysninger om, hvad baggrunden for at ordinere en dosis, der går ud over den sædvanlige dosering som angivet på pro.medicin.dk.

Ankenævnet finder herefter ikke, at det af journalen konkret fremgår, med hvilken begrundelse, der blev ordineret en dosis, der gik ud over det på pro.medicin.dk angivne sædvanlige dosis, ligeledes fremgår det ikke, at konkret blev informeret om, at den ordinerede dosis gik ud over sædvanlig dosis.

Den høje dosis kan være velbegrundet, men en sådan eventuel begrundelse fremgår ikke af journalen i relation til beslutningen om tvangsbehandling den 21. januar 2013.

Ankenævnet ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen , således at ankenævnet ikke kan godkende den beslutning om tvangsbehandling, der blev truffet den 21. januar 2013.