Akut beroligende middel Fenemal på grund af abstinenser og psykose

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus den 15. august 2017 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af legemlig lidelse af den 21. juli 2017 på Sygehus , Psykiatrien i Region .

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus den 15. august 2017 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 21. juli 2017 kl. 11.00 og 13.40, den 22. juli 2017 kl. 11.15, 18.00 og 21.00, den 23. juli 2017 kl. 11.32 og 19.00 samt den 2. august 2017 kl. 6.15 på Sygehus , Psykiatrien i Region .

DET PSYKIATRISKE PATIENTKLAGENÆVNS AFGØRELSE

Den 21. juli 2017 blev indlagt på Sygehus , Psykiatrien i Region .

Den 21. juli 2017 traf overlægen beslutning om blodprøver, væskebehandling, og anden behandling, der blev vurderet indikeret, med henblik på behandling af en, formentlig alkoholudløst, svært psykotisk tilstand eller abstinenser, inklusiv behandling for Wernicke-Korsakovs syndrom, herunder med B-vitaminer, samt anlæggelse af venflon og udførsel af mindre kirurgisk indgreb, hvis det var indikeret.

Den 21. juli 2017 kl. 11.00 fik indgivet beroligende middel med magt i form af injektion Zyprexa 2,5 mg i.m. Kl. 13.40 fik indgivet beroligende middel med magt i form af injektion Fenemal 100 mg i.m.

Den 22. juli 2017 kl. 11.15 fik indgivet beroligende middel med magt i form af smeltetablet Zalasta 5 mg. Kl. 18.00 fik indgivet beroligende middel med magt i form af tablet Zalasta 5 mg. Kl. 21.00 fik indgivet beroligende middel med magt i form af tablet Olanzapin 5 mg.

Den 23. juli 2017 kl. 11.32 fik indgivet beroligende middel med magt i form af smeltetablet Zalasta 5 mg. Kl. 19.00 fik indgivet beroligende middel med magt i form af Serenase 5 mg.

Den 2. august 2017 kl. 6.15 fik indgivet beroligende middel med magt i form af smeltetablet Zalasta 10 mg.

klagede den 4. august 2017 over beslutningen om tvangsbehandling af legemlig lidelse og beslutningerne om indgivelse af beroligende middel med magt til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus.

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus godkendte ved afgørelse af den 15. august 2017 beslutningen om tvangsbehandling af legemlig lidelse af og beslutningerne om indgivelse af beroligende middel med magt til .

Den 3. september 2017 klagede til ankenævnet over afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn.

DET PSYKIATRISKE ANKENÆVNS BEGRUNDELSE

Ankenævnet har med mindre andet er anført lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Tvangsbehandling af legemlig lidelse

Den 21. juli 2017 blev 72-årige indlagt på Sygehus , Psykiatrien i Region . Samme dag blev der ordineret blodprøver, væskebehandling, og anden behandling, der blev vurderet indikeret, med henblik på behandling af en, formentlig alkoholudløst, svært psykotisk tilstand eller abstinenser, inklusiv behandling for Wernicke-Korsakovs syndrom, herunder med B-vitaminer, samt anlæggelse af venflon og udførsel af mindre kirurgisk indgreb, hvis det var indikeret.

Beslutningen blev godkendt af en somatisk overlæge samt en psykiatrisk overlæge.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 13 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at en person, som opfylder betingelserne for frihedsberøvelse og som modsætter sig behandling af en legemlig lidelse, kan undergives tvangsbehandling af denne lidelse, såfremt lidelsen udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare.

Ankenævnet finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg den 21. juli 2017, hvor der blev truffet beslutning om tvangsbehandling med blodprøver, væskebehandling, og anden behandling, der blev vurderet indikeret, med henblik på behandling af en, formentlig alkoholudløst, svært psykotisk tilstand eller abstinenser, inklusiv behandling for Wernicke-Korsakovs syndrom, herunder med B-vitaminer, samt anlæggelse af venflon og udførsel af mindre kirurgisk indgreb, hvis det var indikeret.

Ankenævnet finder videre, at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykose præget af vrangforestillinger om forfølgelse og storhed, ligesom hun var forpint og uden sygdomsindsigt.

Ankenævnet finder endvidere, at befandt sig i en tilstand, som udsatte hendes liv og helbred for væsentlig fare.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at var ved at udvikle en abstinent og delirøs tilstand som følge af ophør med mangeårig alkoholindtagelse to uger før indlæggelsen, herunder abstinensudløste kramper og forværring af hendes psykose, samt at hun ikke havde spist eller drukket tilstrækkeligt i flere dage op til indlæggelsen, hvorfor der var risiko for forøgelse eller nedsættelse af balancen for saltene natrium og kalium i blodet med livsfarlige forstyrrelser i hjerterytmen til følge, samt at hun var i fare for at udvikle Wernicke-Korsakovs syndrom.

Ankenævnet kan oplyse, at Wernicke-Korsakovs syndrom er en alvorlig hjernelidelse, hvor akut vurdering af helbredsforhold, herunder laboratoriemål, og behandling med B-vitamin er nødvendig for at forebygge forværring af tilstanden og vedvarende hjerneskader.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at udtagning af blodprøver var nødvendigt for at vurdere graden af saltubalance og væskemangel samt om der var tegn på anden somatisk sygdom, som kunne have udløst psykosen. Ankenævnet har desuden lagt vægt på, at væskebehandlingen var nødvendig for at afhjælpe væskemangel.

Ankenævnet finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering. Nævnet har herved lagt vægt på, at blodprøver, væskebehandling, behandling for Wernicke-Korsakovs syndrom, herunder med B-vitaminer, og anlæggelse af venflon samt anden behandling og mindre kirurgiske indgreb, der blev vurderet indikeret med henblik på behandling af en, formentlig alkoholudløst, svært psykotisk tilstand eller abstinenser, er almindeligt anvendte og velafprøvede undersøgelser og behandlinger af tilstanden.

Ankenævnet har bemærket, at beslutningen om tvangsbehandling blev truffet samme dag, som blev indlagt, og at det ikke fremgår af journalen, at hun forud for beslutningen blev forsøgt motiveret til frivillig behandling, og at klagen ikke blev tillagt opsættende virkning.

Ankenævnet kan oplyse, at det af § 32, stk. 3, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien fremgår, at en klage over beslutning om tvangsbehandling har opsættende virkning, medmindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.

Ankenævnet kan tiltræde, at ikke blev motiveret for behandlingen, og at klagen ikke blev tillagt opsættende virkning, idet omgående gennemførelse af behandlingen var nødvendig for ikke at udsætte hendes liv og helbred for væsentlig fare. Nævnet har herved lagt vægt på, at allerede ved indlæggelsen var svært urolig, truende og højtråbende, og at hun fuldstændig afviste al form for behandling. Det fremgår desuden af journalen, at hendes tilstand var forværret i løbet af det sidste døgn, og at den var livstruende. Ankenævnet har derfor lagt til grund, at modsatte sig behandlingen, og at det var nødvendigt at gennemføre behandlingen omgående, idet hendes liv og helbred var i væsentlig fare.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus.

Indgivelse af beroligende middel med magt den 21. juli 2017 kl. 11.00

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 21. juli 2017 kl. 11.00 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var svært psykotisk, udadreagerende og truende i sin adfærd, herunder at hun fremsatte trusler mod personalet og var højtråbende.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse i form af tabletbehandling, forinden indgivelse af Zyprexa 2,5 mg i.m.

Ankenævnet kan videre oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at ved behandling af skizofreni med injektion Zyprexa, anvendes sædvanligvis initial dosis 5-10 mg i.m. Dosis kan gentages efter 2 timer, højst 20 mg dagligt. Senest efter 3 dage bør der skiftes til oral behandling. Ved behandling af ældre anvendes initial dosis 2,5-5 mg.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus.

Indgivelse af beroligende middel med magt den 21. juli 2017 kl. 13.40

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 21. juli 2017 kl. 13.40 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at hun ifølge journalen var psykotisk og udadreagerende, herunder at hun slog og sparkede.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse i form af tablet Fenemal, forinden indgivelse af injektion Fenemal 100 mg i.m.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at injektion Fenemal ved abstinensbehandling doseres individuelt.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Fenemal er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet har bemærket, at injektion Fenemal ifølge pro.medicin.dk anvendes til behandling af abstinenser, men at det desuden fremgår af pro.medicin.dk, at injektion Fenemal også kan virke sederende.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus.

Indgivelse af beroligende middel med magt den 22. juli 2017 kl. 11.15

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 22. juli 2017 kl. 11.15 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at hun ifølge journalen var paranoid, forpint og udadreagerende, herunder at hun knuste et krus med vand og kastede det rundt i sengen.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse i form af smeltetablet Zalasta 5 mg, som hun til sidst indtog under tvang.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at ved behandling af skizofreni med smeltetablet Zalasta anvendes sædvanligvis initialt 5-10 mg en gang dagligt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 5-20 mg dagligt, men det kan være nødvendigt - og forsvarligt - at øge dosis til maksimalt 40 mg dagligt. Især ældre og unge med debuterende psykoser samt patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion bør begynde med 5 mg dagligt.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zalasta er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus.

Indgivelse af beroligende middel med magt den 22. juli 2017 kl. 18.00

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 22. juli 2017 kl. 18.00 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at hun ifølge journalen var paranoid, forpint og urolig, herunder at hun hældte saft ud over stuen, spyttede banan efter et medlem af personalet og truede med at bide armen af et medlem af personalet.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse i form af tablet Zalasta 5 mg, som hun til sidst indtog under tvang.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at ved behandling af skizofreni med tablet Zalasta anvendes sædvanligvis initialt 5-10 mg en gang dagligt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 5-20 mg dagligt, men det kan være nødvendigt - og forsvarligt - at øge dosis til maksimalt 40 mg dagligt. Især ældre og unge med debuterende psykoser samt patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion bør begynde med 5 mg dagligt.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zalasta er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus.

Indgivelse af beroligende middel med magt den 22. juli 2017 kl. 21.00

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 22. juli 2017 kl. 21.00 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at hun ifølge journalen var paranoid, svært forpint og urolig, herunder at hun slog ud efter personalet på gangen med kaffekander, og truede personalet verbalt.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse i form af tablet Olanzapin 5 mg, som hun til sidst indtog under tvang.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at ved behandling af skizofreni med tablet Olanzapin, anvendes initialt 5-10 mg 1 gang dagligt, fortrinsvis ved sengetid. Især ældre og unge med debuterende psykoser samt patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion bør begynde med 5 mg dagligt. Vedligeholdelsesdosis er sædvanligvis 5-20 mg dagligt. Det kan dog, i særlige tilfælde, være nødvendigt og forsvarligt at øge døgndosis op til højst 40 mg i døgnet. Der skal udvises forsigtighed ved behandling af ældre.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Olanzapin er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus.

Indgivelse af beroligende middel med magt den 23. juli 2017 kl. 11.32

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 23. juli 2017 kl. 11.32 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at hun ifølge journalen var psykotisk, forpint og udadreagerende, herunder at hun brød skærmning til stuen, at hun slog ud efter personalet med knyttet hånd, og at hun truede personalet.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse i form af smeltetablet Zalasta 5 mg, som hun til sidst indtog under tvang.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zalasta er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus.

Indgivelse af beroligende middel med magt den 23. juli 2017 kl. 19.00

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 23. juli 2017 kl. 19.00 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at hun ifølge journalen var svært forpint af vrangforestillinger om, at alt var giftigt, og at hun kastede med ting, hun havde i lommerne, samt sparkede, kradsede, slog ud efter og forsøgte at bide personalet.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse i form af Serenase 5 mg, forinden indgivelse af Serenase 5 mg.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at ved behandling af psykoser med dråber og tablet Serenase, anvendes ved akutte tilstande 2-20 mg fordelt på en eller flere doser i døgnet. Ved kroniske tilstande anvendes 1-3 mg 3 gange i døgnet, højst 20 mg i døgnet. Ved behandling med injektion Serenase, anvendes højst 20 mg dagligt.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Serenase er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus.

Indgivelse af beroligende middel med magt den 2. august 2017 kl. 6.15

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 2. august 2017 kl. 6.15 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at hun ifølge journalen var psykotisk, urolig, forvirret og vredladen.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse i form af smeltetablet Zalasta 10 mg, som hun til sidst indtog under tvang.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zalasta er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

§ 4. Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid.
Stk. 2. Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 3. Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Stk. 4. Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

§ 5. Tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, eller tvangstilbageholdelse, jf. § 10, må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:
1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller
2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

§ 6. Søger en person, der må antages at være sindssyg, ikke selv fornøden behandling, har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge. Hvis de nærmeste ikke tilkalder en læge, påhviler det politiet at gøre dette.
Stk. 2. På grundlag af sin undersøgelse og de modtagne oplysninger skønner lægen, om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Giver patienten ikke sit informerede samtykke til sådan indlæggelse, afgør lægen, om tvangsindlæggelse er påkrævet.
Stk. 3. Tvangsindlæggelse skal ske, når betingelserne i § 5 er opfyldt. Lægen udfærdiger en erklæring herom, jf. § 7, stk. 2.

§ 9. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal patienten straks modtages. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, skal patienten modtages snarest muligt inden for den frist på 7 dage, som er nævnt i § 7, stk. 3.
Stk. 2. Overlægen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for indlæggelse er opfyldt.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, herunder om politiets medvirken hertil.

§ 12. Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. § 10.
Stk. 2. Ved tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.
Stk. 3. Tvangsbehandling med elektrostimulation må kun iværksættes, hvis patienten opfylder betingelserne i stk. 1 og befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand.
Stk. 4. Afgørelse om tvangsbehandling træffes af overlægen. Denne træffer samtidig bestemmelse om, i hvilket omfang der om fornødent kan anvendes magt til behandlingens gennemførelse.
Stk. 5. Forud for overlægens afgørelse efter stk. 4 om tvangsbehandling skal patienten have en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke til behandlingen. Betænkningstiden skal have en passende varighed, dog højst 3 dage.
Stk. 6. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om tvangsbehandling efter denne bestemmelse.

§ 13. En person, som opfylder betingelserne for frihedsberøvelse, jf. § 5, og som ikke giver sit informerede samtykke til behandling af en legemlig lidelse, kan undergives tvangsbehandling af denne lidelse, såfremt lidelsen udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare. Er patienten ikke indlagt på en psykiatrisk afdeling, er det endvidere en betingelse for tvangsbehandling efter denne bestemmelse, at der forinden er udfærdiget erklæring om tvangsindlæggelse, jf. § 6, stk. 3, og at overlægen på vedkommende psykiatriske afdeling har truffet afgørelse om, at betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, jf. § 9, stk. 2.
Stk. 2. Beslutning om tvangsbehandling som nævnt i stk. 1 træffes af vedkommende psykiatriske overlæge og overlægen på den pågældende somatiske afdeling i fællesskab. Behandling kan om fornødent ske på somatisk afdeling.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om tvangsbehandling efter denne bestemmelse.

§ 17. En person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, er opfyldt. Over for personer, der er frihedsberøvet efter reglerne i kapitel 3, kan der anvendes den magt, der er nødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.
Stk. 2. Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan lægen bestemme, at patienten om fornødent med magt skal have et beroligende middel.

§ 32. Ved enhver anvendelse af tvang skal patienten vejledes om adgangen til at påklage indgrebet.
Stk. 2. Klage over beslutning om anvendelse af tvang har ikke opsættende virkning.
Stk. 3. Klage over beslutning om tvangsbehandling, jf. kapitel 4, har dog opsættende virkning, medmindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. Klage over beslutning om tvungen opfølgning efter § 13 d, stk. 1, har ligeledes opsættende virkning.

§ 38. Afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af et beroligende middel med magt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, kan påklages til Det Psykiatriske Ankenævn.
Stk. 2. Klage til Det Psykiatriske Ankenævn skal indgives, senest 3 måneder efter at klageren har fået meddelelse om Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse. Det Psykiatriske Ankenævn kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige grunde taler herfor.
Stk. 3. Det Psykiatriske Ankenævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.