Injektion Serenase svarede til tablet Serenase, og der var indikation for Akineton

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truf­fet af Det Psykiatriske Pati­entklagenævn ved Nævnenes Hus den 26. januar 2022 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 23. november 2021 på .

SAGSFREMSTILLING

Ankenævnet henviser til den sagsfremstilling, der fremgår af Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse for så vidt angår det forhold, der er påklaget til ankenævnet.

Det Psykiatriske Ankenævn skal beklage sagsbehandlingstiden.

BEMÆRKNINGER FRA SAGENS PARTER

(klager)

har klaget over Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse.

Det er anført blandt andet, at der ikke var indikation for brug af Akineton, som bruges i tilfælde af parkinsons sygdom, svær dystoni eller parkinsonisme fremkaldt af antipsykotika eller metoclopramid.

Hun har ikke aktuelt eller tidligere haft nogen af disse lidelser, heller ikke i forbindelse med brug af Serenase.

Hvis der rent hypotetisk skulle opstå bivirkninger ved indgivelse af Serenase, er normal praksis, at dosis i første omgang reduceres. Dette er dog allerede sket.

Psykiatrisk Afdeling

Det Psykiatriske Ankenævn har ikke modtaget bemærkninger fra Psykiatrisk Afdeling .

DET PSYKIATRISKE ANKENÆVNS BEGRUNDELSE

Ankenævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Sagsbehandlingstiden i Det Psykiatriske Patientklagenævn

Ankenævnet har bemærket, at klagen blev modtaget af Det Psykiatriske Patientklagenævn den 24. november 2021.

Der blev afholdt møde i Det Psykiatriske Patientklagenævn den 13. januar 2022, og der blev truffet afgørelse den 26. januar 2022.

Det følger af psykiatrilovens § 36, stk. 3, 3. og 4. pkt., at Det Psykiatriske Patientklagenævn i klagesager om indgivelse af beroligende middel med magt skal træffe afgørelse snarest muligt, og hvis ikke der er truffet afgørelse inden 14 dage efter klagens modtagelse, skal nævnet underrette patienten og patientrådgiveren om grunden hertil samt om, hvornår afgørelse kan forventes at foreligge.

Ankenævnet skal derfor bemærke, at Det Psykiatriske Patientklagenævn senest 14 dage efter klagens modtagelse burde have orienteret og hendes patientrådgiver om grunden til, at der ikke kunne træffes afgørelse inden 14 dage efter klagens modtagelse, og om hvornår en afgørelse kunne forventes at foreligge.

Beroligende middel med magt

Det fremgår af psykiatrilovens § 17, stk. 2, at lægen om fornødent kan give patienten beroligende middel med magt, hvis det er af afgørende betydning for bedring af en meget urolig tilstand.

Ankenævnet vurderer, at det var nødvendigt at bringe til ro den 23. november 2021 med henblik på bedring af hendes tilstand. I den forbindelse har ankenævnet lagt vægt på, at hun ifølge journalen var svært urolig, højtråbende, opkørt og ekstremt affektspændt. Hun gik rundt på gangen og råbte og vækkede uro blandt medpatienterne.

Det fremgår af psykiatrilovens § 4, at tvang ikke må benyttes før, der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken, at hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige skal disse anvendes og at tvang ikke må anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

Endvidere er det ankenævnets opfattelse, at en patient skal tilbydes en konkret behandling, og at behandlingen som udgangspunkt skal iværksættes med det samme præparat og den samme dosis, som man har tilbudt.

Ankenævnet vurderer, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

I den forbindelse har ankenævnet lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbudt beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Det er beskrevet i journalen, at fik indgivet injektion Serenase 5 mg, og at hun forinden var blevet tilbudt tilsvarende perioralt.

Det er ankenævnets vurdering, at den tilbudte dosis var i overensstemmelse med den indgivne. Herved har ankenævnet lagt vægt på, at det fremgår af pro.medicin.dk at sædvanlig dosis ved behandling af delirium og akut psykomotorisk agitation er 1-10 mg både for tablet og oral opløsning og for injektionsvæske. 

fik i kombination med Serenase indgivet injektion Akineton 2,5 mg.

Hertil bemærker ankenævnet, at det er dets vurdering, at der var indikation for at indgive Akineton i sammenhæng med indgivelsen af Serenase. Herved er der lagt vægt på, at risikoen for ekstrapyramidale bivirkninger (eksempelvis akut dystoni) ofte er højere blandt patienter med organisk sygdom, hvilket overlægen var opmærksom på i dette tilfælde. var således i øget risiko for at udvikle bivirkninger til Serenase, der i forvejen er behæftet med en relativt høj bivirkningsrisiko. Det var derfor rettidig omhu og god klinisk praksis at indgive bivirkningsmedicin.

Det fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger § 4, stk. 1, at der ved tvangsmedicinering skal anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at ved behandling af delirium og akut psykomotorisk agitation med injektion Serenase (haloperidol) anvendes 1-10 mg intramuskulært. Behandlingen startes med lavest mulige dosis. Dosis kan justeres med to til fire timers mellemrum til højst 20 mg i døgnet. Der bør skiftes til oral behandling så snart, det er klinisk indiceret. Ved skift fra injektionsvæske startes med samme dosis givet oralt eventuelt efterfulgt af dosisjustering.

Endvidere kan ankenævnet oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at ved behandling med injektion Akineton anvendes 2,5 mg to til tre gange dagligt.

Ankenævnet finder endeligt, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Herved har ankenævnet lagt vægt på, at Serenase og Akineton er almindeligt anvendte og velafprøvede lægemidler, ligesom de besluttede doseringer er almindelige.

Konklusion

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus, således at nævnet kan godkende beslutningen om indgivelse af beroligende middel med magt, der blev truffet den 23. november 2021.

LOVGRUNDLAG

Uddrag af bekendtgørelse nr. 185 af 1. februar 2022 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (psykiatriloven)

[…]

• 4. Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid.

Stk. 2. Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 3. Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Stk. 4. Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

[…]

• 17. […]

Stk. 2. Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan lægen bestemme, at patienten om fornødent med magt skal have et beroligende middel.

[…]

• 31. Inden frihedsberøvelse iværksættes og anden tvang anvendes, skal patienten underrettes mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrund og formål.

[…]

• 32. Ved enhver anvendelse af tvang skal patienten vejledes om adgangen til at påklage indgrebet.

Stk. 2. Klage over beslutning om anvendelse af tvang har ikke opsættende virkning.

Stk. 3. Klage over beslutning om tvangsbehandling, jf. kapitel 4, har dog opsættende virkning, medmindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. Klage over beslutning om tvungen opfølgning efter § 13 d, stk. 1, har ligeledes opsættende virkning.

[…]

• 38. Afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af et beroligende middel med magt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, kan påklages til Det Psykiatriske Ankenævn.

Stk. 2. Klage til Det Psykiatriske Ankenævn skal indgives, senest 3 måneder efter at klageren har fået meddelelse om Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse. Det Psykiatriske Ankenævn kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige grunde taler herfor.

Stk. 3. Det Psykiatriske Ankenævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

[…]

Uddrag af bekendtgørelse nr. 1075 af 27. oktober 2019 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

[…]

• 4. Ved tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Stk. 2. Ved afprøvede lægemidler forstås præparater, som er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lægemiddellovens § 7 og som markedsføres her i landet.

Stk. 3. Ordinationen skal følge de retningslinjer, der er fastsat i forbindelse med udstedelse af markedsføringstilladelsen.

Stk. 4. Forekomst af bivirkninger skal observeres nøje og skal, så snart de konstateres, søges modvirket bedst muligt. Det skal i den forbindelse nøje overvejes, om tvangsmedicineringen bør opretholdes i det hidtidige omfang.

Stk. 5. Brug af ekstraordinært store doser må ikke finde sted.

[…]