Klage over mangelfuld behandling og forebyggelse af tryksår hos ældre patient med sukkersyge

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus 1 for den behandling, som <****> modtog i perioden fra den 16. til den 30. november 2010.

Patientombuddet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Patientombuddet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på , Sygehus 1, i november 2010.

Klager har hertil anført, at ikke måtte komme ud på gå-tur, og at der ikke blev iværksat ordentlig pleje og mobilisering. Endvidere er det anført, at ikke blev vendt i sengen, ikke fik vand, og at der ikke blev set til hende om natten. Derfor udviklede tryksår på hæle og bagdel, og dette medførte mange smerter.

Begrundelse

Patientombuddet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

86-årige blev den 16. november 2010 overflyttet til , Sygehus 1, fra Sygehus 2, hvor hun havde været indlagt med et brud i skulderen. var kendt med sukkersyge og blev endvidere fulgt i endokrinologisk ambulatorium.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Tryksår

Ved indlæggelsen den 16. november 2010 havde et lille sår på venstre underben, og begge ben var hævede. Den 19. november 2010 blev vurderet af en fysioterapeut, der ville opstarte fysioterapi den efterfølgende mandag, den 22. november 2010. Den 25. november 2010 bemærkede fysioterapeuten, at der var liggesår på haleben, ryg og hæle. Den 26. november 2010 havde så mange smerter i hælene på grund af tryksår, at hun ikke orkede at træne. Den 29. november 2010 blev henvist til Sårcenteret på Sygehus 2 med henblik på vurdering af de opståede tryksår. Efter tilsyn på Sårcenteret, blev den 2. december 2010 lejret på en trykaflastende madras, og der blev lagt en plan for den videre behandling.

Patientombuddet kan oplyse, at det er almindeligt, at patienter ved indlæggelsen risikovurderes for udviklingen af tryksår. Forhold som lavt blodtryk, lav iltmætning, infektion, diabetes og høj alder er betydelige risikofaktorer. Hos patienter med risiko for at udvikle tryksår, skal der straks ske en forebyggende indsats, hvor der hyppigt skal observeres for tryksår og rødme. Denne observation skal dokumenteres. For at forebygge udviklingen af tryksår, skal der anvendes en trykaflastende madras, patienten skal have lejringsskift, og der skal eventuelt foretages andre trykaflastende foranstaltninger.

Patientombuddet kan videre oplyse, at såfremt patienten udvikler et reelt tryksår, skal dette behandles og skiftes i overensstemmelse med en udarbejdet plejeplan. Hvis såret er ukompliceret, kan behandling og pleje iværksættes og varetages af en sygeplejerske, herunder lettere revidering af såret såsom afklipning af løs hud og punktering af vabler. Såfremt tryksåret er kompliceret med for eksempel infektion eller dødt væv, bør dette tilses af en speciallæge eller et sårcenter.

Det fremgår af sygeplejejournalen, at der i perioden fra den 23. november 2010 til den 28. november 2010 dagligt blev foretaget sårskift på s hæle.

Den 22. november 2010 blev der bestilt en ny trykaflastende madras (KCI med motor). Den 25. november 2010 blev lejret på den nye madras.

Af en udtalelse fra Sygehus 1 fremgår det, at blev overflyttet til Sygehus 1, da hun havde en infektion, som man ikke vidste hvor stammede fra. De første 3 dage blev brugt på at stabilisere hende, da hun havde lavt blodtryk, lavt blodsukker, iltede sit blod dårligt og var dehydreret.

Det er Patientombuddets vurdering, at den behandling modtog på Sygehus 1 i forbindelse med forebyggelse og behandling af tryksår ikke var tilstrækkelig.

Patientombuddet har herved lagt vægt på, at ved indlæggelsesnotatet den 16. november 2010 havde et lille sår på skinnebenet, og at hun ved indlæggelsen ikke blev vurderet i forhold til risiko for udvikling af tryksår, samt at der ikke blev lagt en plejeplan for med fokus på observation af såret på underbenet og den øvrige huds udseende. Endvidere blev det først den 21. november 2010 observeret, at havde en rød bag og derfor skulle lejres på en trykaflastende madras.

Patientombuddet har videre lagt vægt på, at var særligt disponeret for at udvikle tryksår, da hun havde diabetes og infektion, og derudover iltede sit blod dårligt og havde en høj alder.

Patientombuddet har endelig lagt vægt på, at der i perioden fra den 22. til den 25. november 2009, hvor man afventede trykaflastende madras, ikke blev foretaget yderligere tiltag for at hindre udviklingen af tryksår.

Patientombuddet finder på den baggrund samlet, at den behandling modtog i forbindelse med forebyggelse og behandling af tryksår på Sygehus 1 var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Mobilisering

Det fremgår af sygeplejejournalen, at den 17. november 2010 gik usikkert og støttede sig til væggene. Hun blev tilbudt rollator, men ønskede ikke dette.

Den 19. november 2010 blev det noteret, at havde meget nedsat kraft og ikke kunne rejse sig op fra stol til seng.

Den 25. november 2010 havde selv været ude at gå ved hjælp af rollator.

Den 26. november 2010 gik små ture fra vinduet til sengen flere gange.

Den 27. november 2010 gik rundt på afdelingen med sin rollator.

Af udtalelse fra Sygehus 1 fremgår det, at de pårørende blev bedt om ikke at tage ud at gå, da hun gik dårligt, og man ikke ville risikere, at hun faldt under mobiliseringen ved de pårørende.

Patientombuddet kan oplyse, at mobilisering er vigtigt for særligt ældre indlagte patienter, da det skal hindres, at patienter får et funktionstab. Herudover er mobilisering væsentlig for at forebygge og hindre udviklingen af tryksår.

Patientombuddet kan videre oplyse, at mobilisering foregår på flere niveauer. Dels ved daglige aktiviteter såsom toiletbesøg, indtagelse af måltider og små gåture. Dels kan mobilisering foregå ved fysioterapeut, når der er behov for træning. Mobilisering er således en kombination af daglige aktiviteter og fysioterapi.

Det er Patientombuddets vurdering, at den behandling, som modtog i forbindelse med mobilisering, var tilstrækkelig og relevant.

Patientombuddet har herved lagt vægt på, at gennem hele indlæggelsesforløbet var mobiliseret i varierende grad, eksempelvis fra stuen, til og fra toilet og i stol. Der er flere notater fra fysioterapeut blandt andet den 25. november 2010, hvor det blev noteret, at var i bedring og selv kunne rejse sig fra liggende til siddende stilling, og desuden havde trænet trappegang. Således blev mobiliseret både ved daglige aktiviteter og fysioterapi.

Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i forbindelse med mobiliseringen på Sygehus 1, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Tilsyn

Det er i klagen anført, at der ikke blev set til om natten.

Ifølge sygeplejejournalen i perioden fra den 16. november 2010 til den 25. november 2010 blev tilset af plejepersonalet i alle dag-, aften- og nattevagter.

Den 26. november 2010 blev tilset i dag- og aftenvagt.

Den 27. november 2010 blev tilset i dag- og nattevagt.

Den 28. november 2010 blev tilset i dag- og aftenvagt.

Den 29. november 2010 blev tilset i dag-, aften- og nattevagt.

Den 30. november 2010 blev tilset i dagvagt.

Patientombuddet kan oplyse, at patienter skal ses i nattevagter, men at antallet af tilsyn kan afpasses efter behov og lægelig ordination.

Det er Patientombuddets vurdering, at den behandling, som modtog på Sygehus 1 i forbindelse med tilsyn, ikke var tilstrækkelig, idet ikke blev tilset om natten den 26. november, den 28. november og den 30. november 2010.

Patientombuddet har lagt vægt på, at var særligt disponeret for at udvikle tryksår, da hun havde diabetes og infektion, og derudover iltede sit blod dårligt og havde en høj alder, hvorfor der var et særligt behov for tilsyn.

Patientombuddet finder på denne baggrund, at den behandling, som modtog på Sygehus 1 i forbindelse med tilsyn, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

 

Væske

Det er i klagen anført, at ikke fik vand.

Den 17. november 2010 drak kun vand.

Den 18. november 2010 drak kun sparsomt.

Den 19. november 2010 blev det noteret, at kun drak og spiste sparsomt.

Den 20. november 2010 drak sparsomt.

Den 21. november 2010 blev det noteret, at havde indtaget 600 ml ved at drikke (per os). Resten af dagen drak sparsomt.

Den 23. november 2010 spiste og drak godt.

I perioden fra den 16. til den 21. november 2010 fik desuden tilført NaCl i.v.

Patientombuddet kan oplyse, at NaCl er en saltvandsopløsning, der gives gennem en vene i armen/hånden (i.v. - intravenøst). Intravenøs væsketerapi anvendes som et supplement, eller som et alternativ til væske, der drikkes. Dette er en hyppig anvendt behandling til patienter, der har behov for at få justeret væskebalancen. Endvidere nedsætter intravenøs væske patientens oplevelse af tørst.

Patientombuddet kan videre oplyse, at justering af væskebalancen ofte er en kompleks opgave hos ældre indlagte patienter, særligt hvis de har infektioner eller påvirkede nyrer.

Det er Patientombuddets vurdering, at den behandling, som modtog i forbindelse med vand/væske på Sygehus 1, var tilstrækkelig og relevant.

Patientombuddet har herved lagt vægt på, at det i journalen er dokumenteret, at fik suppleret sit væskeindtag med intravenøs saltvand, samt at der blev ført væskeskema og reguleret væskebalance efter dette. Væskebalancen blev desuden løbende justeret med vanddrivende medicin, og der blev ført kontrol med s væsketilførsel og urinproduktion.

Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i forbindelse med vand/væske på Sygehus 1, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.