Kritik af hjemmesygeplejens manglende tilsyn med borger uden indsigt i behov for insulinbehandling

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere hjemmesygeplejen, Kommune, for den behandling, som modtog den 15. maj 2012.

Sagsnummer:

13POB005

Offentliggørelsesdato:

1. december 2013

Type:

Behandling

Kategori:

Behandlingssager

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere hjemmesygeplejen, <****> Kommune, for den behandling, som <****> modtog den 15. maj 2012.

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling af hjemmesygeplejen, Kommune, den 15. maj 2012.

Klager har anført, at hjemmeplejen undlod at tilse og medicinere , hvilket medførte, at han senere på dagen blev fundet bevidstløs i sin seng og måtte indlægges.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

var kendt med diabetes og var den 4. april 2012 blevet nyretransplanteret.

Ved udskrivelsen den 2. maj 2012 fra sygehuset var blevet henvist til hjemmesygeplejen med henblik på blodsukkermåling fire gange i døgnet samt hjælp til injektion af insulin, da der var tvivl om, hvorvidt selv ville kunne administrere sin insulinbehandling, ligesom han ikke havde nogen sygdomsindsigt.

Af journalen fremgår det, at hjemmesygeplejen var opmærksom på behovet for, at hjemmesygeplejen administrerede insulinen, idet ikke selv kunne overskue sin medicin på grund af nyretransplantationen.

Begrundelse for afgørelse af klagen

Den 15. maj 2012 til middag lukkede ikke op, da hjemmesygeplejen aflagde planlagt besøg med henblik på blodsukkermåling. Ifølge journalen havde været hjemme om morgenen, hvor han havde det godt. Det blev noteret, at der blev lagt besked på hans telefonsvarer.

Ifølge referat fra møde den 11. juli 2012 imellem klager og Kommune, er der tale om et skøn fra hjemmesygeplejens side om, hvordan de skal forholde sig, når en patient ikke lukker op. I det konkrete tilfælde blev det vurderet, at det ikke var nødvendigt at sikre sig adgang til s bolig, idet han ved hjemmebesøg om morgenen havde det godt og var relevant og aktiv, ligesom der var blevet givet insulin. 

Patientombuddet kan oplyse, at det hænder, at patienter ikke er hjemme, selvom der er aftale om besøg. I disse situationer beror det ofte på et fagligt skøn, om man vil tvinge sig adgang til patientens bolig ved hjælp af politi og låsesmed, hvilket kan være meget grænseoverskridende for patienten, blot fordi de har glemt en aftale med hjemmesygeplejen.

Det er dog patientombuddets opfattelse, at dersom patienten ikke er i stand til tage vare på sig selv, og hvor der er tale om livsvigtig behandling, bør hjemmesygeplejen sikre sig adgang, når de har påtaget sig den sundhedsfaglige opgave med at tilse og medicinere patienten.

Patientombuddet kan yderligere oplyse, at nyretransplanterede patienter har øget risiko for infektion, og at infektioner påvirker blodsukkeret, samt at tilstanden kan ændre sig hurtigt.

Det er patientombuddets vurdering, at hjemmesygeplejen burde have sikret sig adgang til s hjem, idet han ikke havde sygdomsindsigt og næppe ville kunne reagere relevant på sine symptomer. Yderligere var nyretransplanteret med deraf øget risiko for infektion, herunder påvirkning af blodsukkeret, hvorfor hans tilstand hurtigt kunne ændre sig. Da ikke tog sin telefon, burde hjemmesygeplejen således have tiltvunget sig adgang til boligen, uanset at han i forbindelse med besøget om morgenen havde haft det godt.

Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 15. maj 2012 af hjemmesygeplejen, Kommune, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.