Speciallæge var ikke forhindret, selvom der var 3 måneders ventetid på undersøgelse

Patientombuddet tiltræder den afgørelse, der er truffet af Kommune den 9. juni 2011 om befordringsgodtgørelse til .

Sagsnummer:

13POB017

Offentliggørelsesdato:

1. december 2013

Juridisk tema:

Kørsel og kørselsgodtgørelse

Type:

Behandling

Kategori:

Patientrettigheder

Patientombuddet tiltræder den afgørelse, der er truffet af Kommune den 9. juni 2011 om befordringsgodtgørelse til .

Klagen

Kommune meddelte ved brev af 9. juni 2011 afslag på befordringsgodtgørelse. klagede ved e-mail af 15. juni 2011 over kommunens afgørelse.

Patientombuddets afgørelse

er ikke berettiget til befordringsgodtgørelse.

 

Begrundelse

Det fremgår af Kommunes afgørelse af 9. juni 2011, at man havde modtaget dokumentation for, at den 25. maj 2011 havde været til MR-skanning på røntgenklinikken , Sygehus 1. er bosiddende i . Kommune gav afslag på befordringsgodtgørelse med den begrundelse, at kunne være blevet skannet på Sygehus 2, hvortil han ikke ville have været berettiget til befordringsgodtgørelse.

Det fremgår af sundhedslovens § 170, stk. 2, at der, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, ydes befordringsgodtgørelse til behandling hos den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted.

Endvidere fremgår det af § 7 i bekendtgørelse nr. 1496 af 16. december 2009 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, at en patient, hvis denne ikke søger nærmeste speciallæge, men søger en fjernere beliggende, ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse udover det beløb, patienten havde ret til, hvis denne havde søgt den nærmest beliggende speciallæge.

Det fremgår af bilag indsendt af , at han efter henvisning blev indkaldt til undersøgelse af Sygehus 3, hvor han fik en tid til MR-skanning den 17. august 2008. fik samtidig information om frit sygehusvalg. Han valgte herefter at blive skannet på Sygehus 1, fordi han dér kunne få en tid med det samme.

har oplyst, at han lider af megen hovedpine, og at han valgte Sygehus 1, fordi 3 måneder er meget lang tid med ondt i hovedet.

Det følger af hidtidig praksis, at nærmeste speciallæge som udgangspunkt ikke kan anses for at være forhindret, selvom en fjernere læge har kortere ventetid til behandling. Det følger dog tillige af praksis, at kommunen skal tage hensyn til lidelsens karakter og patientens generelle helbredstilstand, når den vurderer, om der i det konkrete tilfælde foreligger en forhindring.

Kommune har lagt vægt på, at ikke var blevet akut henvist til MR-skanning.

Det er Patientombuddets opfattelse, at det ikke nødvendigvis er afgørende, om en patient er akut henvist ved stillingtagen til, om en speciallæge kan anses for forhindret på grund af lang ventetid. Der kan således være sygdomme, som kræver undersøgelse eller behandling inden for en bestemt tidshorisont, uden at det derfor har været nødvendigt at henvise patienten akut.

Uanset at led af generende hovedpine, finder Patientombuddet dog ud fra en konkret vurdering, at der ikke er forhold i sagen, der tyder på, at det ville have haft alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for at vente i 3 måneder på en MR-skanning.

Patientombuddet finder i den forbindelse anledning til at bemærke, at efter reglerne om det frie sygehusvalg ved diagnostiske undersøgelser, havde ret til at blive undersøgt gratis på en røntgenafdeling mv. efter eget valg, men at retten til befordringsgodtgørelse efter reglerne ikke følger med.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin undersøgelse på .