Klage over fejldiagnosticering af demens under akut indlæggelse

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere <****> for den behandling, som <****> modtog i perioden fra den 6. til den 11. november 2011.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på, , i perioden fra den 6. til den 12. november 2011.

Klager har blandt andet anført, at få dage efter, at hun blev indlagt på afdeling 1 efter et fald i hjemmet, blev tiltagende vanskelig at kommunikere med, og at man på denne baggrund vurderede, at var dement, selv om hendes pårørende kunne oplyse, at ikke var kendt med demens. Klager har videre anført, at en planlagt scanning blev aflyst, samt at man var for længe om at konstatere, at var dehydreret. Klager har endvidere anført, at selv om blev tiltagende dårlig under indlæggelsen på afdeling 1, blev hun først den 11. november 2011 overflyttet til afdeling 2, hvor hun afgik ved døden den 12. november 2011, samt at dødsårsagen blev oplyst som nedsat blodcirkulation i tarmen.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

 

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Afdeling 1

var 86 år, da hun den 6. november 2011 efter et fald i hjemmet blev akut indlagt på afdeling 1 med smerter i venstre knæ og nederste del af ryggen. Det blev vurderet, at ved indlæggelsen virkede lettere konfus.

Røntgen af venstre knæ viste tegn på slidgigt, men ingen tegn til læsion, men røntgen og en efterfølgende CT-scanning af lænden viste tegn til sammensunken forkant af tredje lændehvirvel.

, der var 168 cm høj, blev vejet til 48 kg, og hendes BMI blev udregnet til 17,01.

I de efterfølgende dage blev svækket betydeligt fysisk, idet der blev observeret aftagende mobilisering og aftagende evne til at tage føde og væske til sig.

Den 8. november 2011 kunne ikke forklare, hvorfor hun var faldet, og der blev tilbudt faldudredning. Samme dag blev hun  beskrevet som lidt dement.

Patientombuddet har lagt til grund, at den faldudredning, som blev tilbudt den 8. november 2011 ikke blev udført, idet man samme dag vurderede, at var dement.

Den 9. november 2011 blev det beskrevet, at indtil middag havde indtaget 600 ml væske, at hun fremstod meget dement, og at hun ikke fremstod smertepåvirket, men måske lidt overdoseret, hvorefter den smertestillende behandling med det svagt smertestillende middel Tradolon blev tilrettet. I løbet af dagen var hun meget apatisk, forstod ikke guiding, smilede til alt, skulle have hjælp til alt og kunne ikke kommunikere.

Sidst på dagen den 9. november 2011 blev det observeret, at begge s underben var blålige og iskolde, at hun virkede meget træt, men at hun ikke klagede over smerter, at hun ikke kunne medvirke ved forflytninger, og at hun ikke forstod, hvad hun skulle bruge rollatoren til. Det blev vurderet, at s aktuelle tilstand kunne være på grund af demens, og at der ikke skulle foretages yderligere.

Tidligt om morgenen den 10. november 2011 var det muligt at få øjenkontakt med , men det var ikke var muligt at kommunikere med hende. Hun svarede slet ikke på tiltale, var sløv og havde rødsprængte øjne. Midt på dagen blev det observeret, at var uændret fjern og sjældent svarede relevant, men at hun fortsat var smilende ved tiltale. havde natten til den 10. november 2011 indtaget 900 ml væske. Om morgenen havde hun spist en lille portion havregrød, og til frokost havde hun spist 200 ml suppe og en lille portion risengrød samt indtaget 400 ml væske. Hun havde kastet op efter maden. Om eftermiddagen blev det vurderet, at var ved at være dehydreret, da hun kun drak meget lidt, og hendes nyretal var stigende. Der blev anlagt kateter, og der blev opsat 1 liter saltvand, og derudover skulle der den 11. november 2011 om morgenen gives 1 liter glukose.

Om aftenen den 10. november 2011 havde begyndende blåfarvning på fingre og tæer, og hun havde siden kateteranlæggelsen otte timer tidligere kun produceret cirka 100 ml urin. Der blev ordineret akut CT-scanning for at udelukke akut blødning i hjernen, og denne scanning viste ingen betydelige forandringer. Det blev endvidere foretaget en CT-scanning af maven på mistanke om manglende ilttilførsel til tarmen, fri luft og/eller blødning. Denne scanningen viste ikke tegn på manglende ilttilførsel til tarmen, fri luft eller blødning. Der blev taget kontakt til afdeling 2 med henblik på akut tilsyn i forhold til nyopdaget sukkersyge og forøget koncentration af kalium i blodet. Det blev endvidere taget kontakt til afdeling 3 på grund af s vejrtrækningsproblemer.

Den 11. november 2011 kl. 03.00 blev overflyttet til afdeling 2, idet det i løbet af natten var blevet vurderet, at hun ikke længere var ortopædkirurgisk behandlingskrævende.

Patientombuddet har bemærket, at man ved indlæggelsen på afdeling 1 den 6. november 2011 ikke beskrev s almentilstand, og at man ikke foretog en objektiv vurdering af hendes væsketilsand.

Patientombuddet har endvidere bemærket, at der ved indlæggelsen blev taget blodprøver visende væsketal indenfor normalområdet, men lavt proteinindhold i blodet, og at man ikke vurderede blodprøveresultaterne sammenholdt med den meget lave vægt, ligesom der heller ikke blev gjort overvejelser om en eventuel muskelskade samt årsagen til s faldtendens.

Det er Patientombuddets opfattelse, at lavt proteinindhold i blodet sammenholdt med lav kropsvægt kan være tegn på nyrefunktionspåvirkning og/eller dehydrering. Derudover kan et fund af lavt proteinindhold i blodet uspecifikt være udtryk for såvel leversygdom som dårlig ernæringstilstand.

Patientombuddet har bemærket, at der trods høje værdier af s-Kalium fortsat blev givet kaliumtilskud som tabletter i form af Kaleorid, og at der trods stigende kreatinin, som er tegn på dalende nyrefunktion, ikke blev sikret nødvendig væskeindtag, idet der under indlæggelsen på afdeling 1 blev dokumenteret en væskeindgift på ikke over 900 ml pr. døgn.

Det er Patientombuddets vurdering, at man i tilknytning til indlæggelsen ikke foretog en relevant vurdering af almentilstand, herunder hendes væsketilstand, samt at man ikke foretog en relevant vurdering af blodprøvesvar sammenholdt med s lave vægt.

Det er videre Patientombuddets vurdering, at ikke fik relevant væsketilskud, da nyrefunktion faldt, hvilket viste sig ved en kreatininstigning fra 86 til 245, og da hendes urin samtidig blev beskrevet som værende koncentreret og i beskeden mængde.

Det er endvidere Patientombuddets vurdering, at behandling med kaliumtilskud ikke burde have været fortsat, da der blev målt høje værdier s-Kalium, samt at der ikke burde have været ordineret behandling med vanddrivende medicin, da man konstaterede, at havde en lav urinproduktion.

Patientombuddet kan oplyse, at man under en indlæggelse med akut sygdom ikke kan vurdere demenssygdom eller demensgrad. Ved akut indlæggelse bør man altid overveje akut kropslig sygdom som årsag til demenslignende symptomer og/eller forvirringstilstand.

Det er endelig Patientombuddets vurdering, at det ikke var relevant, at man den 8. november 2011 ved observationen af ændringen i bevidsthedsmæssige tilstand vurderede, at årsagen var demens, men at man burde have iværksat faldudredning samt en grundig medicinsk udredning og behandling, i lyset af at ikke tidligere havde været kendt med demenssymptomer, og i lyset af at der var tale om en akut indlæggelse efter et fald uden brud.

Patientombuddet finder på denne baggrund, at den behandling, som modtog på afdeling 1, i perioden fra den 6. til den 11. november 2011, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Afdeling 2

Den 11. november 2011 kl. 3 blev overflyttet til afdeling 2 på baggrund af medicinsk tilsyn, der konkluderede, at havde akut nyrepåvirkning med syreforgiftning samt leverpåvirkning. Der blev ordineret væske­terapi og konfereret med nyremedicinerne på en specialiseret afdeling. Der blev om formiddagen ordineret antibiotika på mistanke om infektion, og der blev ordineret pausering af hjertemedicinen i form af Digoxin. Man fortsatte rehydreringen af og forsøgte at korrigere syre­for­gift­ningen. Man konkluderede, at der ikke var større muskelskade, samt at der ikke var indikation for dialyse på grund af s tilstand med svigt af flere organer. Da man havde mistanke om mavefokus, blev der foretaget en scanning af maven med flere vurderinger fra mave-tarm-kirurgisk afdeling. Da der ikke blev fundet en specifik årsag til s tilstand, og da tilstanden ikke bedredes på givne behandling, overgik man efter samtale med de pårørende til primært lindrende be­hand­ling, herunder smertestillende.

Den 12. november 2011 vurderede man, at havde udviklet multiorgansvigt, og at årsagen til dette var manglende blodforsyning til tarmen. Det blev endvidere vurderet, at ikke var kandidat til operation på grund af hendes svært påvirkede almentilstand.

Den 12. november 2011 kl. 10.25 afgik ved døden.

Det er Patientombuddets vurdering, at den 11. og den 12. november 2011 blev behandlet med fuld aktiv behandling, så længe der var håb om helbredelse, og at man på relevant vis overgik til lindrende behandling på det tidspunkt, hvor tilstanden syntes uafvendelig.

Patientombuddet finder på denne baggrund, at den behandling, som modtog på afdeling 2, , den 11. og den 12. november 2011, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.