Fuldmagt til aktindsigt efter sundhedsloven bortfalder ved patientens død

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus 1 for håndtering af A’s anmodninger af den 27. og den 31. maj 2013 om aktindsigt i afdøde B’s journal.

Sagsnummer:

14POB054

Offentliggørelsesdato:

7. august 2014

Juridisk tema:

Aktindsigt

Type:

Håndtering af anmodning om aktindsigt

Kategori:

Patientrettigheder

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus 1 for håndtering af A’s anmodninger af den 27. og den 31. maj 2013 om aktindsigt i afdøde B’s journal.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At Sygehus 1 ikke fuldt ud imødekom A’s anmodninger om aktindsigt af den  27. og 31. maj 2013 i afdøde B’s journal.

A har hertil anført, at hun var B’s ”papdatter”, og at hun anmodede om journalen i forbindelse med en klagesag. Det er videre anført, at A var B’s nærmeste pårørende, og at hun besøgte ham hver dag på hospitalet. Det er endvidere anført, at A først fik afslag på aktindsigt, men efterfølgende fik udleveret journalen, der dog ikke var komplet.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 25. april 2013 døde B på afdeling , Sygehus 1 efter længere tids indlæggelse og sygdom. Samme dag var B’s hustru og A til samtale om hans sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde (mors-samtale), hvor de i den forbindelse bad om at få udleveret en kopi af B’s journal.

Den 2. maj 2013 rykkede B’s hustru og A for modtagelse af journalkopi.

Den 3. maj 2013 fremgår det af B’s journal, at der denne dag blev sendt kopi af journalen fra afdeling , Sygehus 1, til hans hustru.

Den 27. maj 2013 anmodede A om B’s journal. Hun anførte, at det drejede sig om en klagesag, og at hun havde brug for at få udleveret samtlige dokumenter inklusiv blodprøvesvar, sygeplejekardex osv. Hun anførte videre, at hun var hans papdatter, og at hun havde besøgt ham hver dag under hans indlæggelser, hvorfor hun var hans nærmeste pårørende.

Den 28. maj 2013 oplyste Sygehus 1 i et brev til A, at det ikke var lovligt at udlevere journalen til hende, men at hun var berettiget til oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde efter sundhedslovens § 45. Dette ville man gerne formidle til hende, selvom man dog var i tvivl, om det var fyldestgørende for hende til brug for en klagesag. Hun blev videre oplyst om, at man som klager til brug for en klagesag ikke har behov for at indhente en kopi af journalen, idet klageinstansen sørger herfor.

Den 31. maj 2013 skrev A et e-brev, hvori hun gjorde opmærksom på, at hun ifølge Folketingets Ombudsmand havde krav på at få udleveret en kopi af journalen, medmindre det ville være i strid med afdødes ønske.

Den 3. juni 2013 skrev Sygehus 1 til A, at man ville formidle, at hun snarest fik udleveret oplysninger efter sundhedslovens § 45. Det blev samtidig anført, at Folketingets Ombudsmand havde tilkendegivet, at bestemmelsen ikke hjemler de pårørende en egentlig ret til aktindsigt i afdødes journal, men en ret til indsigt om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.

Den 4. juni 2013 sendte Sygehus 1 trods ovenstående en kopi af B’s journal til A. Det var anført i et medfølgende brev, at Sygehus 1 herved meddelte A fuld aktindsigt. 

Den 9. januar 2014 kontaktede A Patientkontoret på Sygehus 1 og bad om deres hjælp til at få udleveret fuld kopi af B’s journal. A oplyste til patientkontoret, at hun var i besiddelse af en fuldmagt fra B til at få aktindsigt i hans journal. Patientkontoret oplyste til A, at en fuldmagt til at få aktindsigt er ugyldig efter fuldmagtsgivers død.

Den 14. januar 2014 klagede A til Patientombuddet over afslagene på aktindsigt. A klagede videre over, at hun ved brev dateret den 4. juni 2013 kun modtog en lille del af journalen.

Patientombuddet har modtaget en kopi af fuldmagten fra B. Denne er dateret den 30. november 2012. Det er i fuldmagten noteret, at B denne dato gav A fuldmagt til ”at få udleveret alle dele af min journal, og til at træffe beslutninger på mine vegne om hvor mit videre behandlings- og genoptræningsforløb skal foregå.”

Patientombuddet partshørte den 31. januar 2014 Sygehus 1 over klagen fra A og bad i den forbindelse om kopi af afgørelser i sagen samt om kopi af B’s journal.

Den 6. februar 2014 modtog Patientombuddet kopi af B’s journal. Ved gennemgang af journalen var det ikke muligt at genfinde kopi af B’s fuldmagt af den 30. november 2012 til A.

Ved brev af den 5. maj 2014 anmodede Patientombuddet Sygehus 1 om at oplyse, om regionshospitalet var i besiddelse af eller bekendt med eksistensen af fuldmagten af den 30. november 2012.

Ved brev af den 7. maj 2014 sendte Sygehus 1 kopi af B’s journal til Patientombuddet og oplyste i den forbindelse, at der blev sendt kopi af lægejournal, brevdokumentation og e-brevskorrespondance.

Den 12. maj 2014 kontaktede Patientombuddet telefonisk Sygehus 1 og oplyste, at henset til, at fuldmagten ikke var nævnt i hverken journal eller coverbrev af den 7. maj 2014, så måtte Patientombuddet umiddelbart forstå regionshospitalet således, at man ikke havde været bekendt med fuldmagten, da man den 27. og den 31. maj 2013 modtog A’s anmodninger om aktindsigt  i afdøde B’s journal. Sygehus 1 oplyste imidlertid, at man nu havde rekvireret B’s papirjournal, og at det fremgik heraf, at der i forbindelse med B’s indlæggelse på Sygehus 1 i november 2012, var modtaget en fuldmagt.

Ved brev af den 14. maj 2014 har Sygehus 1 oplyst, at B’s papirjournal lå på centralarkiv, og at den ikke blev rekvireret, inden man besvarede A’s anmodninger om aktindsigt, og at fuldmagten af den 30. november 2012 desværre ikke var blevet registeret i den elektroniske patientjournal.   

Patientombuddet kan oplyse, at det følger af den almindelige fuldmagtslære, at fuldmagter ikke ophører ved død medmindre dette er særskilt betinget i fuldmagten, følger af særskilt regulering eller følger af fuldmagtens konkrete indhold. 

Patientombuddet kan videre oplyse, at en patient har ret til aktindsigt i sin journal (egenacces). Det følger af sundhedslovens § 37.

Det er Patientombuddets opfattelse, at en patient har ret til at delegere sin ret til egenacces til en partsrepræsentant.

Patientombuddet er opmærksom på, at A, undervejs i B’s sygeforløb, fik udleveret journalkopi. Patientombuddet har lagt til grund, at disse udleveringer skete med hjemmel i fuldmagten af den 30. november 2012, og at der ved disse udleveringer, mens B’s stadig var i live, var tale om en delegation af B’s ret til egenacces til A.

Det er dog videre Patientombuddets opfattelse, at delegation af retten til aktindsigt efter sundhedsloven fordrer, at den patient, der delegerer sin rettighed, er i live, når partsrepræsentanten udøver rettigheden på patientens vegne. Er patienten ikke i live, kan partsrepræsentanten ikke optræde på vegne af eller indtræde i patientens rettigheder efter sundhedslovens § 37.   

Da B var afgået ved døden, da A den 27. og den 31. maj anmodede om aktindsigt, er det Patientombuddets vurdering, at fuldmagten til egenacces  ikke kunne danne grundlag for udlevering af journalkopi med hjemmel i nævnte § 37.

Patientombuddet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt efter sundhedslovens § 40. Denne tavshedspligt gælder også overfor patientens nærmeste pårørende.

Patientombuddet kan videre oplyse, at det af sundhedslovens § 45, stk. 1, fremgår, at der kan – og på anmodning skal - videregives oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Det er Patientombuddet opfattelse, at den afdødes nærmeste pårørende har en egentlig ret til indsigt i oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, såfremt betingelserne i § 45 er opfyldt. Det er videre Patientombuddets opfattelse, at denne ret modsvares af en pligt for vedkommende sundhedsperson til at give de omhandlede oplysninger.

Patientombuddet kan oplyse, at en oplysning efter sundhedslovens § 45 kan gives mundtligt eller skriftligt, og at den nærmeste pårørende ikke efter denne bestemmelse kan kræve at få udleveret oplysningen i en bestemt form, eksempelvis i form af aktindsigt.

Patientombuddet har lagt til grund, at A var B’s nærmeste pårørende.

Patientombuddet har herved lagt vægt på, at det fremgår af B’s kontinuation, at A løbende holdt sig orienteret om B’s behandling, og at hun deltog i flere lægesamtaler under hans indlæggelser.

Patientombuddet har videre lagt vægt på, at det fremgår af fuldmagten af den 30. november 2012, at B gav A fuldmagt til at træffe beslutninger på hans vegne vedrørende hans behandlings- og genoptræningsforløb.

Patientombuddet har bemærket, at A var til samtale på Sygehus 1 samme dag, som B’s afgik ved døden (morssamtale). Patientombuddet har lagt til grund, at der var tale om en samtale, hvor A fik oplysninger om B’s sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.

Patientombuddet har videre bemærket, at Sygehus 1 igen ved breve af den 28. maj og den 3. juni 2013 tilbød A oplysninger om B’s sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at Sygehus 1 handlede i overensstemmelse med sundhedsloven ved den 25. april 2013 at give og ved breve af den 28. maj og den 3. juni 2013 at tilbyde A oplysninger om B’s dødsårsag og dødsmåde, jf. sundhedslovens § 45.

Patientombuddet kan videre oplyse, at det af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, fremgår, at der uden en patients samtykke kan videregives oplysninger om patientens helbredsforhold, såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det følger af denne bestemmelse, at eksempelvis en pårørende til en afdød, hvis betingelserne er opfyldt, kan få hel eller delvis aktindsigt i den afdødes journal. Det er dog en forudsætning, at den pårørendes interesse klart skal overstige hensynet til den afdødes krav på fortrolighed.

Det er Patientombuddets opfattelse, at bestemmelsen i visse situationer kan finde anvendelse, hvis en anmodning fra de nærmeste pårørende om aktindsigt i en afdød patients journal beror på en konkret mistanke om, at der er sket en fejlbehandling.

Patientombuddet skal i den forbindelse bemærke, at aktindsigt i en afdød patients journalmateriale i en sådan situation kan være den afgørende forudsætning for, at de nærmeste pårørende til en afdød patient opnår nærmere klarhed over behandlingsforløbet med henblik på eventuelle overvejelser om at klage over behandlingen.

Da A i sin anmodning om aktindsigt i B’s journal oplyste, at hun havde brug for at få udleveret samtlige dokumenter inklusiv blodprøvesvar, sygeplejekardex osv., og at det drejede sig om en klagesag, er det Patientombuddets opfattelse, at det burde have stået Sygehus 1 klart, at A havde mistanke om, at der var sket fejlbehandling af B, og at hendes interesse i at få aktindsigt i hans journal oversteg hensynet til Bs krav på tavshedspligt.

Den 4. juni 2013 sendte Sygehus 1 en kopi af B’s journal til A. Det var anført i et medfølgende brev, at Sygehus 1 herved meddelte A fuld aktindsigt. Patientombuddet har lagt til grund, at meddelelsen af aktindsigt skete med hjemmel i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2. 

Patientombuddet skal bemærke, at A har anført, at hun ikke fik fuld aktindsigt, selvom dette var anført i det medfølgende brev af den 4. juni 2013.

Henset til, at Patientombuddet i to tilfælde har anmodet Sygehus 1 om kopi af B’s journal uden den fremsendte kopi indeholdt kopi af fuldmagten af den 30. november 2013, og henset til, at fuldmagten var lagt på B’s papirjournal, som efter det oplyste først blev rekvireret efter besvarelsen af As anmodninger om aktindsigt, er det Patientombuddets vurdering, at det kan lægges til grund, at A ikke den 4. juni 2013 fik fuld aktindsigt i B’s journal.

Bestemmelsen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, indebærer dog ikke en pligt for en sundhedsperson eller et hospital til at give de oplysninger, som efter bestemmelsen kan videregives. Selv om oplysningerne kan gives til tredjemand uden at tilsidesætte hensynet til den afdødes krav på tavshedspligt, har tredjemand altså ikke noget krav på at få oplysningerne.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at Sygehus 1 ikke handlede i strid med sundhedsloven ved ikke at give A fuld aktindsigt i B’s journal efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2.