Ikke grundlag for at afvise forældremyndighedsindehavers anmodning om aktindsigt i 17-årigs journal

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus for håndteringen den 5. marts 2014 af s anmodning om aktindsigt i sin søn, s journal. Patientombuddet finder, at Sygehus har handlet i strid med forvaltningslovens § 25, stk. 1, ved ikke at give klagevejledning i forbindelse med afgørelsen af 5. marts 2014.

Sagsnummer:

14POB060

Offentliggørelsesdato:

23. juni 2014

Juridisk tema:

Aktindsigt

Kategori:

Patientrettigheder

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus <****> for håndteringen den 5. marts 2014 af <****>s anmodning om aktindsigt i sin søn, <****>s journal. Patientombuddet finder, at Sygehus <****> har handlet i strid med forvaltningslovens § 25, stk. 1, ved ikke at give <****> klagevejledning i forbindelse med afgørelsen af 5. marts 2014.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At den 5. marts 2014 fik afslag på aktindsigt i sin søn, s journal fra Sygehus .

Det er hertil anført, at havde fået et brev om, at hun skulle fremsende en fuldmagt fra sin søn for at få aktindsigt, da hun ikke havde oplyst, hvad hun skulle bruge oplysningerne til.

2.       At Sygehus ikke gav klagevejledning ved afgørelsen af 5. marts 2014.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

anmodede ved e-mail af 2. marts 2014 Region om aktindsigt i sin søn, s journaler på hospitaler i regionen. var 17 år gammel. henviste til, at hun havde forældremyndigheden over . Hun skrev, at hun ønskede fuld aktindsigt i alle notater, dokumenter osv. vedrørende sin søns indlæggelser og behandlinger, som måtte findes under hans cpr-nummer.

Region videresendte den 4. marts 2014 s anmodning om aktindsigt til Sygehus , Direktionssekretariatet.

Sygehus , Direktionssekretariatet, bekræftede ved e-mail af 5. marts 2014 modtagelsen af s anmodning om aktindsigt. I samme e-mail bad Sygehus om et samtykke fra til at udlevere oplysningerne til , da fyldte 18 år den 19. marts 2014, og da ikke havde oplyst, til hvilket formål hun skulle bruge oplysningerne. Man oplyste endvidere om, at hun ikke havde angivet korrekt cpr-nummer på .

svarede ved e-mail af 6. marts 2014 Sygehus ved at fremsende s korrekte cpr-nummer og fortsat henvise til, at hun havde forældremyndigheden over , som kun var 17 år.

Ved brev af 14. marts 2014 fremsendte Sygehus en kopi af s journalkontinuationer fra børne- og ungeafdelingen til , idet man oplyste, at man ikke kunne udskrive diverse prøvesvar denne dag, da skanningssystemet var ude af drift. Man ville eftersende udskrift af prøvesvarene, når skanningssystemet igen virkede. Man tilføjede, at hospitalet havde skullet sikre sig, at det var lovligt at udlevere journalmateriale vedrørende en 17-årig uden dennes accept.

Sygehus har i en udtalelse til Patientombuddet gjort gældende, at der ikke blev givet afslag på s anmodning om aktindsigt i s journal.

Det er Patientombuddets opfattelse, at Sygehus traf en afgørelse om aktindsigt den 5. marts 2014.

Patientombuddet har herved lagt vægt på, at ved modtagelsen af Sygehus s e-mail den 5. marts 2014 måtte indstille sig på, at hun ikke kunne få aktindsigt, medmindre hun fremsendte et samtykke fra sin søn til, at hun kunne få aktindsigt.

Patientombuddet kan oplyse, at en patient har ret til aktindsigt i sin journal. Det følger af sundhedslovens § 37, stk. 1.

En patient, der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt i sin journal. Det fremgår af sundhedslovens § 17, stk. 3.

For en patient, som ikke selv kan varetage sine interesser, indtræder den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil, i patientens rettigheder efter bl.a. sundhedslovens § 37, i det omfang det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende situation. Det fremgår af sundhedslovens § 14.

Det fremgår af bemærkningerne til § 5 i lov om patienters retsstilling (nu sundhedslovens § 14), at en legal repræsentant (forældremyndighedsindehaver, nærmeste pårørende eller værge), de steder i patientretsstillingsloven, hvor denne varetager en patients interesser, må have ret til at indtræde i patientens rettigheder efter loven, for eksempel i relation til aktindsigtsreglerne. Hvis ikke denne indtræden i patientens rettigheder finder sted, vil repræsentanten være begrænset i sine bestræbelser for at varetage patientens interesser. Det fremgår videre af bemærkningerne, at den legale repræsentants ret til at indtræde i patientens rettigheder dog kun gælder forhold, der er nødvendige for, at repræsentanten kan varetage patientens interesser og behov i den konkrete situation. Det må bero på et konkret skøn i hvilket omfang, der for eksempel skal gives repræsentanten aktindsigt i patientens journal. Der bør her – ifølge bemærkningerne – anlægges en bred fortolkning, så repræsentanten ikke forhindres i at bistå patienten.

Det fremgår af pkt. 5 i vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at forældremyndighedens indehaver til en patient under 18 år har krav på aktindsigt efter loven.

Forældremyndighedens indehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigs patientjournal m.v. kan dog begrænses, i det omfang forældremyndighedens indehavers interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Det fremgår af sundhedslovens § 37, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 37, stk. 2, at bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor følsomme journaloplysninger om fx abort, behandling for kønssygdom, prævention og blodtransfusion, kan komme den mindreårige til skade, hvis de kommer til forældremyndighedsindehaverens kendskab.

Det er dog Patientombuddets opfattelse, at bemærkningerne ikke udtømmende gør op med, hvornår bestemmelsen kan finde anvendelse.

Det er Patientombuddets opfattelse, at sundhedslovens regler skal fortolkes i overensstemmelse med reglerne i forældreansvarsloven.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i forældreansvarsloven, at forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 17, stk. 1, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling, men at forældremyndighedens indehaver tillige skal have information og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.

Det er herefter Patientombuddets opfattelse, at forældremyndighedens indehaver til et barn eller en ung under 18 år har samme ret til aktindsigt i barnets eller den unges journal, som barnet eller den unge selv, medmindre betingelsen i sundhedslovens § 37, stk. 2, er opfyldt. Det forhold, at en patient, der er fyldt 15 år, selv har ret til aktindsigt, kan ikke føre til en anden slutning. Det er således ikke berettiget at stille krav om, at den unge giver samtykke til, at forældremyndighedsindehaveren får aktindsigt i den unges journal.

Patientombuddet har i forbindelse med sagens behandling haft lejlighed til at gennemse s journal fra børneafdelingen, Sygehus , vedrørende perioden fra den 26. februar til den 26. oktober 2010.

Det fremgår af journalen den 26. februar 2010, at ikke havde nogen kontakt til sine forældre. Han boede på institution sammen med sin bror. De var seks søskende, som alle var blevet tvangsfjernet fra hjemmet. Det fremgår løbende af journalen, at selv gav samtykke til undersøgelse og behandling, og at man inddrog personale fra bostedet eller s plejemor heri. Det fremgår også, at forstanderen på s bosted fik aktindsigt i s journal den 3. marts 2010.

Det er Patientombuddets opfattelse, at Sygehus ikke havde grundlag for ved afgørelsen af 5. marts 2014 at give afslag på aktindsigt i s journal, jf. sundhedslovens § 37, stk. 2.

Det er hertil Patientombuddets opfattelse, at oplysningerne i journalen fra børneafdelingen fra 2010 ikke udgjorde et tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at s interesse i at få aktindsigt burde vige for afgørende hensyn til .

Patientombuddet har herved lagt til grund, at Sygehus ikke havde nogen oplysninger om, hvorvidt efter behandlingen i 2010 havde kontakt til sin mor, ligesom Sygehus ikke havde undersøgt, hvordan stillede sig over for hospitalets eventuelle imødekommelse af hans mors anmodning om aktindsigt.

Patientombuddet kan hertil oplyse, at det fremgår af artikel 12 i bekendtgørelse nr. 6 af 16. januar 1992 af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen), at deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

Det er herefter Patientombuddets opfattelse, at den unges ønsker med hensyn til forældremyndighedsindehaverens adgang til aktindsigt i den unges journal kan indgå ved vurderingen af, om der er grundlag for at begrænse forældremyndighedens indehavers ret til aktindsigt, jf. sundhedslovens § 37, stk. 2. Efter Patientombuddets opfattelse kan det  ikke udelukkes, at der kan være grundlag for at give forældre afslag på aktindsigt efter sundhedslovens § 37, stk. 2, hvis der er tale om et modent barn, og der ikke eller kun i beskedent omfang er behov for, at forældrene skal drage omsorg for barnet.

Hvis et hospital har grund til at antage, at den unge ikke ønsker at forældrene skal få aktindsigt i den unges journal, og det vurderes, at den unge er tilstrækkeligt moden til at have en mening herom, er det hospitalets pligt at søge dette oplyst, for eksempel ved at spørge den unge, hvordan han eller hun stiller sig over for eventuel imødekommelse af forældrenes anmodning om aktindsigt.

Det er Patientombuddets opfattelse, at Sygehus på baggrund af oplysningerne i s journal fra børneafdelingen havde grund til at være i tvivl om, hvorvidt burde gives aktindsigt i sin søns journal. Patientombuddet finder imidlertid, at Sygehus – da hospitalet havde oplysningspligten – burde have undersøgt, hvordan stillede sig over for, hvis man gav hans mor aktindsigt i hans journal.

Patientombuddet skal i den forbindelse oplyse, at et hospital inden 10 dage efter modtagelsen af en anmodning om aktindsigt skal afgøre, om retten til aktindsigt skal begrænses. Hvis anmodningen ikke er imødekommet inden 10 dage, skal hospitalet underrette den, der har anmodet om aktindsigt, om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at Sygehus handlede i strid med sundhedsloven ved håndteringen den 5. marts 2014 af s anmodning om aktindsigt i s journal på Sygehus .

 

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Patientombuddet kan oplyse, at en afgørelse, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 25, stk. 1.

Sygehus har ikke givet klagevejledning i forbindelse med afgørelsen af 5. marts 2014.

Patientombuddet er opmærksom på, at Sygehus har gjort gældende, at der ikke er tale om en afgørelse. Patientombuddet finder dog, at Sygehus burde have opfattet sin e-mail af 5. marts 2014 som en afgørelse.

Det er derfor Patientombuddets opfattelse, at Sygehus burde have givet klagevejledning i Sygehus s e-mail af 5. marts 2014, og at Sygehus har handlet i strid med forvaltningslovens § 25, stk. 1, ved at undlade dette.

Afsluttende bemærkning

har under behandlingen af denne sag indgivet en klage over, at hun ikke fik fyldestgørende aktindsigt i s journal på Sygehus . Hun har endvidere klaget over og s Sygehuses håndtering af hendes anmodning om aktindsigt.

Patientombuddet har fundet det mest hensigtsmæssigt at behandle disse nye klager i en ny, særskilt sag.