Grænsegængers ret til befordringsgodtgørelse konkret beregnet fra rådhus

Patientombuddet tiltræder den afgørelse, der er truf¬fet af Region <****> i november 2013 om afslag på befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus <****>. <****> var ikke berettiget til befordringsgodtgørelse.

Klagen

Region meddelte i november 2013 afslag på befordringsgodtgørelse. klagede den 5. december 2013 over afslaget til Patientombuddet.

Region har den 28. januar 2014 meddelt befordringsgodtgørelse  til s mand til visse af hendes behandlinger på Sygehus , idet Region lagde vægt på, at hans medvirken var nødvendig for disse behandlinger og idet afstanden mellem hans arbejdssted og Sygehus oversteg 50 km (128 km). Patientombuddet har forstået således, at hun alene klager over det afslag på befordringsgodtgørelse, som hun selv modtog i november 2013, hvorfor Patientombuddet i det følgende alene har taget stilling dertil. 

Begrundelse

var i perioden fra den 10. april til den 4. oktober 2013 til undersøgelse/behandling på Sygehus .

Hun ansøgte herefter Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf afgørelse i november 2013, hvor regionen meddelte afslag på befordringsgodtgørelse. Det fremgår af afgørelsen, at havde bopæl i og arbejdede i , og at regionen lagde til grund for beregningen, at hendes bopælsadresse var . Afstanden mellem og hospitalet oversteg ikke oversteg 50 km.

har anført, at hendes bopælsadresse ikke er , men , i , og at hun tog fra denne adresse til samtlige behandlinger på Sygehus . har videre anført, at den nævnte adresse tydeligt fremgår af hendes blå sygesikringskort, og at hun er dansk statsborger og grænsependler med fast arbejde og skattepligt i , hvorfor hun på lige fod med enhver anden borger bosat i har en ret til vederlagsfri sygehusbehandling og befordringsgodtgørelse fra sin bopælsadresse til behandlingsstedet.

Patientombuddet kan oplyse, at social sikring af grænsearbejdere m.fl. er reguleret af EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Det er en regel, at en person kun kan være omfattet af ét medlemslands lovgivning ad gangen. Der kan altså ikke samtidig anvendes to eller flere landes lovgivning for samme sociale sikringsgren eller ydelsestype. Der kan heller ikke samtidig anvendes ét lands lovgivning for visse sikringsgrene/ydelsestyper og et andet lands lovgivning for andre.

En person, der har lønnet eller selvstændig beskæftigelse i ét medlemsland, er omfattet af beskæftigelseslandets lovgivning.

Dette fremgår af nævnte forordnings artikel 11.1. og 11.3. litra a.

Patientombuddet kan oplyse, at en person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Befordring eller befordringsgodtgørelse ydes mellem patientens bopæl og behandlingsstedet.

Det fremgår af § 11 og § 28, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 1266 af 15. december 2012 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, nu bekendtgørelse nr. 1662 af 27. december 2013.

Patientombuddet er i besiddelse af kopi af et brev af den 12. juli 2010 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, til en kommune, hvori ministeriet, som vejledning til fastlæggelse af bopæl i tilfælde, hvor personer, der har arbejde i , men har bopæl i et andet EU-land, ansøger om befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling, skriver følgende [citat]:

”Befordring eller befordringsgodtgørelse ydes som udgangspunkt mellem patientens bopæl og sygehuset. Hvis grænsearbejderen har et fast opholdssted (overnatningssted) i under sine ophold her, anses dette opholdssted som personens ’bopæl’.

Hvis grænsearbejderen ikke har et fast opholdssted i , vil arbejdsstedet være at betragte som det faste tilknytningssted for personen og dermed for personens ’bopæl’.

Grænsearbejdere skal opfylde betingelserne i befordringsbekendtgørelsen for at opnå befordring eller befordringsgodtgørelse mellem genoptræningsstedet og opholdsstedet/arbejdsstedet. Kommunen er alene forpligtet til at yde godtgørelse for befordring, svarende til afstanden mellem opholdsstedet/arbejdsstedet og genoptræningsstedet. Grænsearbejderen må selv afholde resterende udgifter ved befordring til bopælen i udlandet.”

Patientombuddet har ved brev af den 6. februar 2014 partshørt over brev af 12. juli 2010. er ikke kommet med bemærkninger dertil.

Patientombuddet kan oplyse, at en person, der arbejder og er socialt sikret i , uden at bo her, har ret til et særligt sundhedskort. En person, der første gang bliver dansk sikret som grænsearbejder på grund af be­skæftigelse i en dansk virksomhed, skal hen­vende sig til den kommune, hvor arbejdsgi­veren har sit hjemsted.

Dette fremgår af § 12 i bekendtgørelse nr. 1067 af 14. november 2012 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort m.v.

Det er Patientombuddets opfattelse, at i de tilfælde, hvor en grænsearbejder ikke har et fast opholdssted i , men pendler mellem arbejdet i og bopælen i og hvor grænsearbejderen - på grund af arbejdets karakter – tillige ikke har et fast arbejdssted, at i de tilfælde må opholdsstedet anses at være rådhuset i den kommune, som har udstedt sundhedskortet til grænsearbejderen.  

Patientombuddet har modtaget kopi af s blå sygesikringskort. Det fremgår heraf, at Kommune , hvor rådhuset er beliggende , , er udstedende myndighed.

Ved brev af den 6. februar 2014 oplyste Patientombuddet til , at det ud fra de foreliggende oplysninger umiddelbart var Patientombuddets opfattelse, at udgjorde det sted, som Patientombuddet måtte betragte som s danske opholdssted. Patientombuddet lagde herved vægt på, at den 16. december 2013 havde oplyst til Region , at hun ikke havde noget fast opholdssted i , men pendlede frem og tilbage mellem bopælen i og arbejdspladsen i , og at hun ikke var fremkommet med oplysninger om en adresse på en arbejdsplads, da regionen anmodede herom. er som ovenfor nævnt ikke kommet med bemærkninger til Patientombuddets brev af den 6. februar 2014.

Det er fast praksis i Patientombuddet ved beregningen af afstanden efter nævnte bekendtgørelses § 11, nr. 2, at lægge den korteste afstand i Kraks afstandsberegner til grund. Der er tale om en teknisk beregning af afstanden og ikke en rutevejledning.

Patientombuddet har ved opslag i Kraks afstandsberegner beregnet korteste afstand mellem s danske opholdssted, , og Sygehus til 2,4 km. 

Det er på denne baggrund Patientombuddets vurdering, at ikke opfylder betingelserne for at modtage befordringsgodtgørelse i henhold til ovennævnte bekendtgørelses § 11, nr. 2.

Det bemærkes, at Patientombuddet efter de foreliggende oplysninger har lagt til grund, at heller ikke opfylder betingelserne for befordring eller befordringsgodtgørelse efter bekendtgørelsens § 11, nr. 1 eller 3.

Patientombuddet finder herefter, at ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin behandling på Sygehus i perioden fra den 10. april til den 4. oktober 2013.