Udgiften til befordring skulle overstige 25 kr.

Patientombuddet tiltræder den afgørelse, der er truf¬fet af Region <****> den 15. april 2014 om befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus 1. <****> har ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Klagen

Region meddelte ved afgørelse af 15. april 2014 afslag på befordringsgodtgørelse. Han klagede ved brev af 20. april 2014 over afgørelsen.

Begrundelse

var i perioden fra den 12. februar til den 3. april 2014 til fire behandlinger på Sygehus 1. Han ansøgte den 3. april 2014 Region om befordringsgodtgørelse.

Region traf afgørelse den 15. april 2014. Det fremgår af afgørelsen, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet han efter Region s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på Sygehus 2, hvortil han ikke opfylder betingelserne for befordringsgodtgørelse.

Patientombuddet har bemærket, at det af ansøgningsskemaet for befordringsgodtgørelse fremgår, at modtog pension efter de sociale pensionslove.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 1662 af 27. december 2013 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal være opfyldt.

Det fremgår af § 13 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er Patientombuddets opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

har i sin klage anført, at han blev henvist til undersøgelse og behandling på Sygehus 3, og at der aldrig har været tale om at benytte et andet sygehus i hele hans sygdomsforløb, hvorfor der heller ikke på noget tidspunkt har været tale om frit sygehusvalg.

Region har i en udtalelse til Patientombuddet oplyst, at behandles på hovedfunktionsniveau. Han kunne derfor være blevet behandlet på Sygehus 2.

Det er herefter Patientombuddets opfattelse, at benyttede sig af det frie sygehusvalg, selvom han ikke vidste det.

Det er endvidere Patientombuddets vurdering, at ikke opfyldte betingelserne for befordring eller befordringsgodtgørelse, jf. § 11, nr. 1, jf. § 13 i ovennævnte bekendtgørelse, såfremt han havde søgt behandling på Sygehus 2.

Patientombuddet kan hertil oplyse, at en patient kun kan få befordringsgodtgørelse svarende til udgiften for det billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Dette gælder også, selv om patienten har benyttet et dyrere befordringsmiddel. Befordringsmidler kan eksempelvis være tog, bus, færge, privatbil og taxa.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelses § 26.

Patientombuddet kan videre oplyse, at befordringsgodtgørelse svarende til billigste, offentlige befordringsmiddel, ikke er en rejsevejledning, men en teknisk beregning med henblik på at sikre en ensartet praksis.

Det er Patientombuddets opfattelse, at en region kan lægge vægt på udgiften for benyttelse af offentlig transport med rejsekort, selvom personen, som ansøger om befordringsgodtgørelse, ikke havde et rejsekort.

Patientombuddet kan oplyse, at personer som modtager pension efter de sociale pensionslove ikke har ret til befordringsgodtgørelse, hvis den faktiske udgift til rejsen – frem og tilbage – ikke overstiger 25 kr.

Det følger af den nævnte bekendtgørelses § 27, stk. 1.

Patientombuddet har ved vurderingen derfor lagt vægt på, at det af www.rejsekort.dk fremgår, at udgiften fra s bopæl til Sygehus 2 for en pensionist er 12,50 kr. pr. tur.

Da det er en forudsætning for, at en person, som modtager pension efter de sociale love, kan få befordringsgodtgørelse, at den samlede udgift tur/retur faktisk overstiger 25 kr., er det Patientombuddets vurdering, at ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse, idet udgiften i alt udgør 25 kr.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at ikke er berettiget til  befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin behandling på Sygehus 1.