Afgørelse om den kompetente myndighed ved efterskoleophold

Patientombuddet hjemviser den afgørelse, der er truf¬fet af Region A den 15. juli 2014 om befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus 1. Region A var ikke rette myndighed til at træffe afgørelse i sagen og skal oversende sagen til Region B.

Klagen

Region A meddelte ved afgørelse af den 15. juli 2014 afslag på befordringsgodtgørelse til . Forældrene til klagede ved brev af den 11. august 2014 over afgørelsen til Patientombuddet.

 

Begrundelse

, som var efterskoleelev på Efterskole , som er beliggende i Region A, kom den 28. februar 2014 til skade i forbindelse med springtræning på skolen. Han blev kørt med ambulance til Sygehus 2. I perioden fra 28. februar til og med den 5. juni 2014 opholdt sig på sin bopæl hos forældrene i , Region B, hvis ikke han var til behandling på enten Sygehus 2 eller Sygehus 1. 

Den 2. juli 2014 ansøgte forældrene til Region A om befordringsgodtgørelse for kørsel mellem bopælen og Sygehus 1, for så vidt angik behandlinger modtaget dér den 10. og den 25. marts, den 15. og den 22. april og den 5. juni 2014.

Region A traf afgørelse den 15. juli 2014. Det fremgår af afgørelsen, at Region A havde lagt afgørende vægt på, at var efterskoleelev på Efterskole , mens han modtog behandling på Sygehus 1, og at afstanden mellem efterskolen og Sygehus 1 ikke oversteg 50 km, hvorved han ikke var berettiget til befordringsgodtgørelse. 

Forældrene til har i deres klage til Patientombuddet anført, at det er korrekt, at var efterskoleelev på Efterskole , mens han modtog behandling på Sygehus 1, men at han efter skaden befandt sig enten på hospitalet eller i sit hjem hos forældrene i , Region B, og ikke på efterskolen. Forældrene til har videre anført, at det ikke var ”pjat” kilometer, som de kørte mellem bopælen og Sygehus 2 og Sygehus 1, og at det var lægerne, som fandt det rigtigst, at behandlingerne fandt sted i og , og at de blot fulgte lægernes anvisninger. Forældrene til har endvidere anført i e-brev af den 25. september 2014 til Region A, at de selv kørte til alle behandlingerne i privat bil, som de lånte sig frem til.     

Patientombuddet skal bemærke, at forældrene til ikke ses at have ansøgt om befordringsgodtgørelse for den periode, som ligger fra skadestidspunktet (28. februar 2014) til den 9. marts 2014, hvor efter det oplyste bl.a. blev behandlet på Sygehus 2. Det ansøgningsskema, som ligger til grund for Region As afgørelse af den 15. juli 2014 vedrører kun behandling modtaget på Sygehus 1 og kun perioden fra den 10. marts til og med den 5. juni 2014. Forældrene til har imidlertid i deres klage til Patientombuddet anført, at de havde kørsel til sygehusbehandling i perioden fra den 28. februar til og med den 9. marts 2014. Patientombuddet behandler klager over regionernes afgørelser om befordring og befordringsgodtgørelse, og har derfor kun kompetence til at tage stilling til den del af klagen, som vedrører behandling på Sygehus 1 den 10. og den 25. marts, den 15. og den 22. april og den 5. juni 2014. Patientombuddet tager i det følgende derfor alene stilling til denne del af klagen.   

Patientombuddet kan oplyse, at en person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det er regionsrådet i bopælsregionen, som træffer afgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse, og befordring eller befordringsgodtgørelse ydes mellem patientens bopæl (folkeregisteradressen) og sygehuset.

Det fremgår af § 11 og § 16, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1662 af 27. december 2013 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, som var gældende, da modtog behandling, og nugældende bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 (befordringsgodtgørelsesbekendtgørelsen).

Udgangspunktet om, at befordring eller befordringsgodtgørelse ydes mellem patientens folkeregisteradresse og nærmeste relevante sygehus opretholdes dog ikke i alle tilfælde.

Hvis en person opholder sig i en region i mere end tre måneder på eksempelvis et efterskoleophold, får personen samme ret til befordring eller befordringsgodtgørelse i opholdsregionen, som hvis personen havde bopæl der.  

Dette følger af ovennævnte bekendtgørelse § 14, nr. 1. 

Det er hertil Patientombuddets opfattelse, at i tilfælde hvor en person, der modtager sygehusbehandling, har folkeregisteradresse i en region, og som eksempelvis opholder sig på en efterskole, men i en anden region, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 14, da er det opholdsregionen, som træffer afgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse.

Det er dog Patientombuddets opfattelse, at befordringsbekendtgørelsens § 14 er sekundær i forhold til bekendtgørelsens øvrige regelsæt, der tager udgangspunkt i patientens folkeregisteradresse. Det er videre Patientombuddets opfattelse, at der ved afgørelsen af, hvilken region, som er kompetent til at behandle en anmodning om befordringsgodtgørelse, skal lægges afgørende vægt på, om patientens ophold i opholdsregionen reelt set ophørte i forbindelse med sygehusbehandlingen, således at patienten igen befandt sig på bopælsadressen. 

Region A har ved afgørelse af den 15. juli 2014 lagt vægt på, at var efterskoleelev på Efterskole på skadestidspunktet. Region A har på denne baggrund anset sig for rette myndighed til at afgøre anmodningen om befordringsgodtgørelse.

Det er Patientombuddets vurdering, at Region A i denne sag ikke var rette myndighed.

Patientombuddet har herved lagt vægt på, at selvom gik på efterskole i Region A på skadestidspunktet (28. februar 2014), så vedrørte den anmodning om befordringsgodtgørelse, som hans forældre den 2. juli 2014 sendte til Region A perioden fra den 10. marts til den 5. juni 2014. Forældrene til har i deres klage til Patientombuddet anført, at han efter skaden befandt sig enten på hospitalet eller i sit hjem hos forældrene i , Region B, og ikke på efterskolen. Patientombuddet har ved e-brev af den 15. august 2014 partshørt Region A over klagen, og regionen har ikke i den forbindelse bestridt, at opholdt sig på bopælsadressen i Region B i den periode, som anmodningen om godtgørelse vedrørte.

Patientombuddet har bemærket, at afstanden mellem s bopæl i og Sygehus 1, beregnet som Kraks korteste rute, overstiger 50 km (91,2 km).

Patientombuddet skal dog hertil vejledende oplyse, at man som patient kun kan få befordringsgodtgørelse svarende til det nærmeste visitationssygehus og kun, hvis betingelserne herfor i øvrigt konkret er opfyldt.

Det fremgår af § 13 i befordringsbekendtgørelsen.

En patient har som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus, eller det valgte sygehus kunne give behandlingen som et forsat forløb.    

Det er Patientombuddets opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens manglende information om dette, giver dog ikke patienten en ret til befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven og regler udstedt i medfør heraf, som patienten ikke ellers ville have haft.

Herefter hjemviser Patientombuddet Region As afgørelse af den 15. juli 2014. Region A var ikke rette afgørelsesmyndighed, og regionen skal videreformidle ansøgningen om befordringsgodtgørelse fra s forældre til Region B.   

ooo00ooo

Denne afgørelse er endelig.

Der kan ikke klages over afgørelsen til anden administrativ myndighed. Hvis der kommer nye oplysninger, som er af væsentlig betydning for sagen, kan den tages op på ny.

Patientombuddet kan generelt vejledende oplyse, at der kan være mange forskellige årsager til, at Patientombuddet vælger at hjemvise en klagesag til fornyet behandling i regionen. F.eks. kan det være, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, eller at regionen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering, eller ikke har begrundet sin afgørelse i nødvendigt omfang. Patientombuddet vil i den enkelte sag, som hjemvises, oplyse, hvorfor sagen er hjemvist og give rimeligt præcise anvisninger på, hvordan regionen skal behandle sagen på ny. Når en sag hjemvises, skal regionen træffe ny afgørelse i sagen. Den nye afgørelse skal kun sendes til borgeren, ikke til Patientombuddet, da sagen ved Patientombuddet bliver afsluttet med hjemvisningen. Når regionen træffer en ny afgørelse i en hjemvist sag, gælder den i stedet for den tidligere afgørelse. Borgeren skal i forbindelse med regionens nye afgørelse oplyses om, at borgeren har mulighed for at klage over den nye afgørelse til Patientombuddet inden for den sædvanlige 4 ugers frist.