Kritik for CVK-anlæggelse uden ultralydsvejledning

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus for den behandling, som modtog den 23. februar 2012.

Sagsnummer:

15POB12

Offentliggørelsesdato:

30. marts 2015

Speciale:

Kardiologi

Kategori:

Behandlingssager

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus <****> for den behandling, som <****> modtog den 23. februar 2012.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 1 og på afdeling 2, Sygehus , den 23. februar 2012.

Klager har blandt andet anført, at i forbindelse med en bypass-operation fejlagtigt blev stukket i halsen, således at hovedpulsåren blev ramt. Det er oplyst, at operationen af den grund ikke kunne gennemføres, og at fik en blodprop i hjernen. Klager har supplerende oplyst, at ikke blev i stand til at leve et normalt liv herefter, og at han afgik ved døden den 3. marts 2013.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

 

Den 23. februar 2012 skulle , som var 77 år, have foretaget en planlagt by pass-operation. Som forberedelse til indgrebet skulle der anlægges et centralt venekateter på halsen, hvorved der blev stukket hul på halspulsåren. Der blev trykket på halsen for at hindre blødning fra hullet i halspulsåren. Derudover foretog man scanning, hvor man kunne se en blodansamling, men at denne ikke resulterede i ”forskydning af vitale strukturer og ingen tryk på trachea” – altså at blodansamlingen ikke havde en størrelse og et indre tryk, der kunne forårsage, at de indre organer blev skubbet til side og især, at luftrøret ikke blev klemt. Operationen blev aflyst, og blev overflyttet til afdeling 2. Ved opvågningen blev det konstateret, at havde fået en blodprop i hjernen, som medførte venstresidig lammelse. 

Det er Patientombuddets opfattelse, at Sygehus ikke foretog relevant behandling.

Patientombuddet kan oplyse, at et centralt venekateter er en blød plastslange, der føres ind i en blodåre ved kravebenet og derfra videre til den store vene oven over hjertet. Med et centralt venekateter behøver patienten ikke at blive stukket hver gang, der skal  gives væske eller medicin eller tages blodprøver.

Patientombuddet kan videre oplyse, at det forekommer, at halspulsåren punkteres accidentielt ved denne procedure, og dette opdages oftest ved, at tilbageblødningen er kraftigere og eventuelt, at blodets farve er rødere (arterielt blod) end veneblod. I s tilfælde var blodet, der blev observeret ved indstikket, af venøs farve, og der var ikke mistanke om fejlplacering. Derfor blev guidewire placeret med henblik på anlæggelse af sheath, som er et lille plastikrør, og sidstnævnte blev indført. På dette tidspunkt blev det opdaget, at der var tale om arteriel tilbageblødning, og man fjernede sheath og lagde tryk på i 20 minutter.

Patientombuddet har på baggrund af journaloplysningerne lagt til grund, at kateteret blev anlagt uden anvendelse af ultralyd.

Det er Patientombuddets opfattelse, at det er under normen for almindelig anerkendt faglig standard  at anlægge et centralt venekateter uden anvendelse af ultralyd, da det er almindelig praksis at anvende ultralyd for at sikre, at kateteret ligger korrekt.

Patientombuddet kan oplyse, at i forbindelse med anlæggelse af centralt venekateter anvendes en række anatomiske pejlemærker såsom skjoldbrusken, skråmusklen på siden af halsen og palpation af halspuls. Der er foretaget adskillige undersøgelser, som viser klare forbedringer i sikkerheden ved anlæggelse af centralt venekateter under anvendelse af ultralydsscanning. Ved standard teknik uden anvendelse af ultralydsscanning er risikoen for punktur af halspulsåren ca. 3 %. Langt de fleste tilfælde opdages allerede under punktur af arterien, og da det drejer sig om en stor muskulær arterie, medfører det sjældent betydende komplikationer. Jo tykkere kanyler og sheaths, der anvendes, jo større er risikoen. Jo mere åreforkalkning, patienten har, jo større er risikoen.

Patientombuddet bemærker, at der ikke er grundlag for at fastslå, at der i øvrigt blev begået fejl i forbindelse med behandlingen. Således blev blødningen fra halspulsåren relevant behandlet, og blev flyttet til afdeling 2, hvor han var under betydelig overvågning. Desuden blev der straks foretaget røntgenundersøgelse med kontrast, da der viste sig tegn på en blodprop.  

Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 23. februar 2012 i ambulatorium , Sygehus , , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.