Manglende opfølgning på trykssårscreening

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus <****> for den behandling, som <****> modtog i perioden fra den 15. maj til den 2. juni 2014.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus i perioden fra den 15. maj til den 2. juni 2014.

har hertil blandt andet anført, at der under indlæggelsen ikke blev udført venderegime, og at han fik et tryksår, der var ti gange fem centimeter bredt på venstre balle og fem gange fem centimeter bredt på højre balle.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

fik diagnoseret diabetes II i 1980 og havde siden 1998 været insulinkrævende. Samme år fik han konstateret forstørret prostata.

Begrundelse for afgørelsen

Den 15. maj 2014 blev 63-årige indlagt på afdeling A, Sygehus , på grund af stærke smerter i begge ben. Han havde ved indlæggelsen været sengeliggende i fire dage, men var ellers selvhjulpen. Hans ben var hævede, han havde stærke smerter i benene, og han kunne ikke bruge sine ben. Han var ved ankomsten bleg og medtaget, og han havde forhøjet blodsukker, og der blev derfor taget prøver til analyse. blev tryksårsscreenet og blev vurderet til at have lav risiko for at udvikle tryksår. Der blev ved undersøgelsen fundet et område med rødme, der ikke svandt ved tryk.

Patientombuddet skal bemærke, at det ikke fremgår af journalen, hvor på kroppen der var rødme.

Patientombuddet kan oplyse, at tryksår opstår på grund af manglende ilt i hud og underhud på grund af tryk, friktion eller træk på et hudområde over et knoglefremspring. Der kan være både indre og ydre sygdomsfremkaldende faktorer tilstede for udviklingen af et tryksår, ligesom der kan være tale om særlige disponerende faktorer. Lav blodprocent og diabetes II er velkendte indre sygdomsfremkaldende faktorer, mens høj alder (70+) og dårlig ernæring hører til blandt de disponerende faktorer. Tryksår opstår meget hurtigt hos patienter, der er immobile og derved får dårlig blodcirkulation.

Patientombuddet kan videre oplyse, at det er almindelig anerkendt faglig standard at risikovurdere patienter for tryksår i forbindelse med en indlæggelse. Risikovurderingen, en såkaldt tryksårsscreening, fortages ved et skema, der blandt andet indeholder vurdering af patientens sygdom, ernæringstilstand og mobiliseringsgrad.

Patientombuddet kan endvidere oplyse, at forebyggelse og behandling af tryksår blandt andet består i, at der iværksættes forebyggende foranstaltninger med henblik på at forøge det trykfordelende areal ved hjælp af relevante hjælpemidler, og at der foretages jævnlig kontrol af huden på de kritiske områder. Tryksårsforebyggende foranstaltninger kan udover relevante hjælpemidler og kontrol af huden på de kritiske områder endvidere omfatte venderegime af patienten eller mobilisering i form af systematisk træning ved ergoterapeut eller fysioterapeut og/eller mobilisering i forbindelse med personlig hygiejne, indtagelse af måltider og lignende.

Patientombuddet har bemærket, at i løbet af indlæggelsen med få undtagelser blev screenet for tryksår hver dag og blev vurderet til at have middel risiko for tryksår frem til den 30. maj 2014, hvor risikoen blev vurderet til lav.

Den 16. maj 2014 var der endnu ikke kommet svar på s prøver, men han havde forhøjede infektionstal. Da han udviste tegn på urinvejsinfektion, blev der iværksat behandling med antibiotika. Det blev noteret, at lå tungt i sengen, og at han skulle screenes dagligt for tryksår.

Den 17. maj 2014 viste s urinprøver, at han havde en bakterieinfektion.

Den 18. maj 2014 fik ved tilsyn for tryksår konstateret et område med overfladisk hudtab.

Patientombuddet skal bemærke, at det ikke fremgår af journalen, hvor på kroppen der var hudtab.

Den 19. maj 2014 overvejede man, om skulle overflyttes til en anden afdeling med henblik på mobilisering. Det blev noteret, at ikke havde været mobiliseret i afdeling A. Det blev besluttet, at skulle forblive i afdelingen, da han primært var diabetespatient, at han skulle tilbydes fysioterapi med henblik på mobilisering, og at han skulle mobiliseres mest muligt, eventuelt ved brug af lift.

modtog herefter blandt andet behandling for blodmangel og de hævede, smertende led.

Den 20. maj 2014 fik fysioterapi, hvor det blev konstateret, at han kunne løfte venstre ben og til dels også højre ben. Der blev udleveret en talerstol, der ikke blev benyttet, idet ventede besøg. Ved undersøgelse for tryksår blev der konstateret et område med rødme, der ikke svandt ved tryk.

Den 23. maj 2014 blev der ved undersøgelsen for tryksår fundet et område med rødme, der ikke svandt ved tryk.

Patientombuddet skal bemærke, at det ikke fremgår af journalen, hvor på kroppen der var rødme.

Den 25. maj 2014 blev det noteret, at havde udviklet tryksår ved korsbenet.

Den 26. maj 2014 blev der observeret et tydeligt mørkerødt tryk på den nedre del af korsbenet, der ikke væskede, men der sås et tydeligt mærke, og huden var i stykker. Tryksåret blev renset og forbundet, og der blev ordineret dagligt tilsyn med såret.

Den 27. maj 2014 blev der lavet en henvisning til fysioterapi, og det blev noteret, at havde ligget på afdelingen i ti dage uden meget mobilisering. Tryksåret blev tilset.

Den 28. maj 2014 lavede med hjælp fra fysioterapeut benøvelser liggende i sengen. Der blev observeret to store sår omkring korsbenet og lidt ind på hver balde. Tryksåret blev renset med sterilt saltvand og smurt med Cavilon hudbeskyttelse, og der blev påsat et 15 gange 15 centimeter stort plaster på venstre balde og et 10 gange 10 centimeter stort plaster på højre balde.

Den 30. maj 2014 kom med hjælp fra fysioterapeut op at sidde på sengekanten, og han lavede øvelser siddende. Han rejste sig og gik omkring fire meter ved hjælp af talerstol. Det blev planlagt, at han skulle lave øvelser siddende på sengekanten, og at han skulle mobiliseres med støtte. blev om eftermiddagen overflyttet til afdeling B. Det blev planlagt, at skulle udskrives til eget hjem så snart, der var leveret plejeseng, sengebord, bækkenstol og fuldlift til hjemmet. Tryksåret blev tilset, og det blev noteret, at der var fin blodtilførsel og opheling. Tryksåret blev renset med sterilt saltvand, og der blev påsat plastre.

Den 1. juni 2014 blev det planlagt, at skulle tilses af en fysioterapeut for at afgøre, om han skulle udskrives med en rollator eller talerstol. Det blev noteret, at fik skiftet plaster ved tryksåret i forbindelse med bleskift.

Den 2. juni 2014 blev tilset af en fysioterapeut, der noterede, at han var selvhjulpen med gangredskab, og at han kunne gå omkring otte meter, men ikke gå på trapper. Det blev udarbejdet en genoptræningsplan. blev samme dag udskrevet til hjemmepleje.

Det fremgår af afdelingens retningslinjer vedrørende tryksår, at en patient er tryksårstruet hvis patienten er sengeliggende, immobil, overvægtig eller undervægtig eller har diabetes. Det fremgår videre, at personalet ud over at screene for tryksår også skal planlægge og sætte forebyggende tiltag i værk.

Det er Patientombuddets opfattelse, at opfyldte disse kriterier.

Det er Patientombuddets vurdering, at der blev handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af .

Patientombuddet har ved vurderingen lagt vægt på, at der til trods for, at under indlæggelsen blev tryksårsscreenet og vurderet til at have risiko for tryksår, ikke blev iværksat tiltag for at forhindre tryksår i form af venderegime eller trykaflastende madras. Derudover var det først den 26. maj 2014 det blev beskrevet, hvilken handling der blev udført i forhold til pleje af tryksår.

Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som modtog i perioden fra den 15. maj til den 2. juni 2014 på afdeling A, Sygehus , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.