Det var kun værgen, der kunne give samtykke til behandling m.v.

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Ældrecentret <****>, Kommune <****>, for den behandling, som <****> modtog den 23. juli 2013. Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Ældrecentret <****>, Kommune <****>, for indhentelse af samtykke til <****>s behandling den 23. juli 2013. Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere, at Ældrecentret <****>, Kommune <****>, har videregivet oplysninger om <****> til Sygehus <****> den 23. juli 2013.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling på Ældrecenter den 23. juli 2013.

Det er hertil anført, at den aftalte plan for sondesvigt ikke blev fulgt. Det er endvidere anført, at der blev iværksat en ubegrundet, overflødig og ikke-risikofri behandling, da man udskiftede en nasogastrisk sonde, som var blevet anlagt samme dag på Sygehus .

2.       At den nasogastriske sonde den 23. juli 2013 blev udskiftet uden samtykke fra s værge – og direkte imod værgens ønske.

Det er hertil anført, at s værge havde gjort klart, at slanger og koblinger skulle skiftes, og ikke sonden, da ikke unødigt skulle udsættes for risikoen for en invasiv procedure.

3.       At Ældrecenter den 23. juli 2013 i strid med tavshedspligten og uden s værges samtykke efter konstatering af sondesvigt videregav fortrolige oplysninger til Sygehus om .

Det er hertil gjort gældende, at ingen af de i sundhedslovens § 41, stk. 2, nævnte betingelser for at videregive fortrolige oplysninger uden samtykke var opfyldt. Tværtimod havde s værge gentagne gange påpeget, at der skulle indhentes samtykke til enhver kontakt til sundhedspersoner og behandlingssteder.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

, som var 93 år, var beboer i Ældrecentret , Kommune . Hun havde i to år ikke ønsket at indtage ernæring gennem munden, og hun havde derfor fået anlagt en nasogastrisk sonde, gennem hvilken hun fik al ernæring, medicin og væske.

Den 23. juli 2013 havde fjernet den nasogastriske sonde, hvorfor hun skulle have anlagt en ny. Hun fik samme dag anlagt en ny sonde på Sygehus og vendte samme dag tilbage til Ældrecentret .

afgik ved døden den 27. juli 2013 på Sygehus .

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Da kom tilbage til Ældrecentret konstaterede personalet, at man på Sygehus havde anlagt en sonde af en anden type end den, som tidligere havde haft. Sonden kunne ikke forbindes til sondemad og maskine. Der kunne derfor kun gives ernæring manuelt. Ifølge journalen ønskede en pårørende, at der blev givet ernæring manuelt, hvilket blev afvist, da det ville tage 1½ time hver gang.

Ældrecentret har i en udtalelse til Patientombuddet skrevet, at det ikke var muligt at skaffe udstyr til maskinel anvendelse af den nyanlagte sonde, da klokken var 15.45 og var lukket. 

Der blev givet 150 ml vand manuelt gennem sonden, inden  kl. 17 blev afhentet af en ambulance og kørt til Sygehus med henblik på anlæggelse af en ny sonde.

Det fremgår af den handlingsplan for håndtering af s nastrogastriske sonde, som var indgået med hendes alment praktiserende læge, at en assistent på Ældrecentret , hvis sonden var fjernet, uden at det var planlagt, kunne vurdere, om kunne afvente ernæring og væske i det tidsrum, hvor hun ville være uden sonde. Hvis sondeanlæggelse kunne vente til næste dag, skulle egen læge kontaktes næste dag mellem kl. 8 og kl. 9 med henblik på, om lægen kunne anlægge en ny sonde. Hvis sondeanlæggelse ikke kunne vente – i weekender, på helligdage og om aftenen – skulle vagtlæge kontaktes. Vagtlægen kunne selv komme og anlægge en ny sonde eller indlægge med henblik herpå.

Der er ikke skrevet noget i handlingsplanen om den situation, hvor skulle have fået anlagt en forkert sonde, som ikke kunne kobles til ernæringsmaskinen.

Ældrecentret har gjort gældende, at det var nødvendigt, at fik skiftet sonden, da man konstaterede, at den nyanlagte sonde var af en type, som ikke kunne anvendes maskinelt, fordi den 23. juli 2013 var en meget varm dag, og var alment svækket. Der ville gå mindst 16-18 timer, før man havde kunnet skaffe det nødvendige udstyr fra , til man kunne anvende den nyanlagte sonde maskinelt.

Klager har anført, at hun havde aftalt med , at hun kunne hente det nødvendige udstyr den følgende dag kl. 8. Klager har endvidere bestridt, at det var en meget varm dag. Det fremgår af en af klager fremsendt temperaturkurve (Kilde: DMI), at temperaturen i om dagen nåede cirka 27 grader, mens den om natten faldt til cirka 8 grader.

Patientombuddet finder anledning til at bemærke, at den aftalte handlingsplan for håndtering af s nasogastriske sonde ikke er en kontrakt i aftalelovens forstand, og at den derfor heller ikke er retligt bindende. Det beror således efter Patientombuddets opfattelse på en faglig vurdering, hvad der var det rigtige at gøre i den konkrete situation.

Patientombuddet finder endvidere anledning til at bemærke, at sonden ikke blev udskiftet på Ældrecentret , men på Sygehus , hvorfor Patientombuddet alene tager stilling til, om det var fagligt korrekt, at man på Ældrecentret vurderede, at skulle genindlægges på Sygehus med henblik på anlæggelse af en ny sonde.

blev udskrevet med en nasogastrisk sonde, der ikke kunne anvendes sammen med ernæringsmaskinen, der var til stede på Ældrecentret . Det var derfor ikke muligt for personalet at give ernæring og væske i kontinuerlig indgift (sondemaden løber langsomt ind via en maskine).

Patientombuddet kan oplyse, at der findes et stort antal forskellige nasogastriske sonder. Nogle sonder er kun egnede til kontinuerlig, langsom indgift. Indgift af større mængder væske, via for eksempel sprøjte, kan derfor være praktisk umulig at give i sådanne sonder. Hvis en svækket person ikke får tilført væske og ernæring, kan der i løbet af kort tid opstå symptomer på dehydrering.

Endvidere kan Patientombuddet oplyse, at al behandling med fødesonder som udgangspunkt er lægeordineret. Plejepersonalet skal observere alle afvigelser i forbindelse med behandling med en nasogastrisk sonde. Plejepersonalet skal i fornødent omfang videregive disse observationer til en læge.

Ældrecentret foretog efter Patientombuddets opfattelse en samlet fagligt relevant vurdering af s tilstand og de risici, der var forbundet med ikke at kunne indgive sondeernæring via maskine. Herefter kontaktede Ældrecentret – ligeledes relevant - Sygehus med henblik på drøftelse af den videre behandling og genindlæggelse.

Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 23. juli 2013 i Ældrecentret , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Patientombuddet har forstået klagen sådan, at der efter klagers opfattelse, ikke burde have været truffet beslutning om at indlægge , da man havde konstateret, at der var anlagt en nasogastrisk sonde, som ikke fungerede med ernæringsmaskinen, uden at man på Ældrecentret havde indhentet værgens informerede samtykke hertil.

Ældrecentret har i sin udtalelse til Patientombuddet forklaret, at s niece var til stede i ældrecentret om eftermiddagen den 23. juli 2013, hvor man konstaterede, at sonden ikke fungerede med ernæringsmaskinen. niece billigede og accepterede, at Ældrecentret tog kontakt med Sygehus med henblik på anlæggelse af en ny nasogastrisk sonde. Niecen fulgte endvidere med på hospitalet.

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 15, stk. 1, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 18, stk. 1, at de nærmeste pårørende kan give informeret samtykke til behandling af en patient, der varigt mangler evnen til at give samtykke. Hvis patienten er under et værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke dog gives af værgen.

Patientombuddet har lagt vægt på, at det fremgår af journalen fra Ældrecentret , at var fast sengeliggende og havde få resurser til at vælge og varetage daglige opgaver. Det fremgår videre, at hun gennem opholdet i ældrecentret til stadighed blev hjulpet af familie og værge, som også samarbejdede om plejen med personalet. Det fremgår endvidere, at var terminal på tidspunktet for den påklagede hændelse.

Patientombuddet har på denne baggrund lagt til grund, at den 23. juli 2013 var varigt inhabil.

Det følger af værgemålslovens § 5, at der kan udpeges en personlig værge for voksne personer, som ikke er i stand til at træffe beslutninger vedrørende deres personlige forhold. Det personlige værgemål kan omfatte beslutninger vedrørende samtlige personlige forhold eller kan begrænses til nærmere bestemte forhold.

Det fremgår af bemærkningerne til værgemålsloven, at værgemålets kerneområde er beslutninger af retlig karakter. Beslutninger af mere praktisk art antages at falde uden for værgemålets rammer. For så vidt angår beslutninger om helbredsforhold og behandling, fremhæves det særligt i forarbejderne, at den personlige værge ikke er tiltænkt at skulle træffe beslutning om mere dagligdags sundhedsmæssige forhold for den inhabile voksne. Der henvises i bemærkningerne til, at den nærmere regulering af samtykkekompetencen i forbindelse med sådanne forhold bør afklares i henholdsvis den sociale lovgivning og sundhedslovgivningen.

Det fremgår af værgebeskikkelsen af 12. april 2013, at s værgemål omfattede alle (Patientombuddets kursivering) personlige forhold.

Det er Patientombuddets opfattelse, at sundhedslovens § 18, stk. 1, indebærer, at kun værgen kan give informeret samtykke til patientens behandling, når der er tale om et værgemål, som omfatter personlige forhold.

Da som nævnt var varigt inhabil den 23. juli 2013, var det kun hendes værge, som kunne give samtykke til hendes behandling.

Det er imidlertid Patientombuddets opfattelse, at Ældrecentret s dispositioner den 23. juli 2013 i henseende til at tage kontakt til Sygehus med henblik på indlæggelse af ikke var behandling, som krævede samtykke efter sundhedsloven.

Det er hertil Patientombuddets opfattelse, at Ældrecentret ikke foretog nogen egentlig behandling af ved at kontakte Sygehus og sørge for, at hun blev befordret dertil. Patientombuddet kan hertil oplyse, at det er en lægelig vurdering, om en nasogastrisk sonde skal udskiftes.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at Ældrecentret ikke har handlet i strid med sundhedsloven den 23. juli 2013, da indhentelse af værgens samtykke til s flytning til Sygehus ikke var påkrævet efter bestemmelserne i denne lov.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Patientombuddet har forstået klagen sådan, at der efter klagers opfattelse ikke burde have været videregivet helbredsoplysninger om til Sygehus i forbindelse med indlæggelsen, da man havde konstateret, at der var anlagt en nasogastrisk sonde, som ikke fungerede med ernæringsmaskinen, uden at man på Ældrecentret havde indhentet værgens samtykke til videregivelsen.

Patientombuddet har endvidere forstået klagen sådan, at Ældrecentret ikke burde have kontaktet Sygehus telefonisk kl. 22.30 om aftenen den 23. juli 2013 for at høre om ville komme hjem.

Patientombuddet kan oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Oplysninger kan dog i henhold til sundhedslovens § 41, stk. 1, videregives til andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket kan være mundtligt eller skriftligt.

Det fremgår af sundhedslovens § 14, at den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil, indtræder i patientens rettigheder efter §§ 15-51, i det omfang det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende situation, når der er tale om en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser.

I lighed med det, som Patientombuddet har anført ovenfor under begrundelsen af 2. klagepunkt, er det kun værgen til en varigt inhabil patient, som kan give samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger til brug for behandling.

Det er Patientombuddets opfattelse og praksis, at en oplysning kun er fortrolig i sundhedslovens forstand, hvis modtageren af oplysningen ikke allerede er bekendt med oplysningen.

Det er videre Patientombuddets opfattelse, at Ældrecentret ved henvendelsen til Sygehus ikke gav Sygehus fortrolige oplysninger om .

Patientombuddet har herved lagt vægt på, at Sygehus allerede var bekendt med oplysningen om, at havde en nasogastrisk sonde, da sonden netop var blevet anlagt på hospitalet samme dag. Sygehus var på samme grundlag bekendt med s tilstand. Oplysningen om, at Ældrecentret ikke havde udstyr, som passede med den nasogastriske sonde, som Sygehus havde anlagt, findes ikke at være en oplysning om .

For så vidt angår den telefoniske kontakt fra Ældrecentret til Sygehus kl. 22.30 den 23. juli 2013, er det ligeledes Patientombuddets opfattelse, at der ikke var tale om videregivelse af fortrolige oplysninger om , men alene om afklaring af praktiske forhold vedrørende s opholdssted om natten.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at Ældrecentret ikke har handlet i strid med sundhedsloven ved videregivelsen af oplysninger om til Sygehus den 23. juli 2013.

ooo00ooo

Kommentarer fra af 23. februar 2015, er indgået i Patientombuddets vurdering af sagen.