Regionens manglende begrundelse og klagevejledning var i strid med forvaltningsloven.

Patientombuddet tiltræder den afgørelse, der er truffet af Region 1 den 30. juni 2014 om befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus <****>. <****> har ikke ret til yderligere befordringsgodtgørelse. Region 1 handlede i strid med forvaltningslovens §§ 24-25 ved ikke at have begrundet det delvise afslag på befordringsgodtgørelse og ved ikke at have givet skriftlig klagevejledning

Klagen

Region 1 tildelte ved afgørelse af 30. juni 2014 befordringsgodtgørelse på kr. 332,64. klagede på vegne af ved brev af 9. september 2014 over afgørelsen, herunder befordringsgodtgørelsens størrelse samt manglende klagevejledning.

 

Begrundelse

var den 13. maj 2014 til behandling på Sygehus . ansøgte på vegne af den 26. maj 2014 Region 1 om befordringsgodtgørelse.

Region 1 traf afgørelse den 30. juni 2014, hvorefter blev tildelt 332,64 i befordringsgodtgørelse. klagede som nævnt den 9. september 2014.

Det følger af klage- og erstatningslovens § 10, at klager efter §§ 5-8 skal indgives til Patientombuddet inden 4 uger efter at klager har fået meddelelse om afgørelsen. Patientombuddet kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, hvis særlige grunde taler herfor.

Region 1 gav først klagevejledning – herunder vejledning om klagefristen på 4 uger – den 21. august 2014.

Det er Patientombuddets opfattelse, at klagefristen på 4 uger først begynder at løbe på det tidspunkt, hvor der modtages korrekt klagevejledning.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at har klaget rettidigt til Patientombuddet, som derfor har indtaget sagen til behandling. 

Begrundelse for afgørelse af klagen

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 11 i dagældende bekendtgørelse nr. 1662 af 27. december 2013 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven og nugældende bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014.

Befordringsgodtgørelsens størrelse

Det er i klage af 9. september 2014 anført, at det på Region 2’s hjemmeside fremgår, at der ved beregning af befordringsgodtgørelse benyttes den hurtigste rute i Kraks afstandsberegner.

Patientombuddet kan oplyse, at en patient kun kan få befordringsgodtgørelse svarende til udgiften for det billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Dette gælder også, selv om patienten har benyttet et dyrere befordringsmiddel. Befordringsmidler kan eksempelvis være tog, bus, færge, privatbil og taxa.

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelsers § 26.

Det fremgår af den køreseddel, som den behandlende afdeling udfyldte vedrørende s behandling, at han den 13. maj 2014 havde behov for en ledsager, men at han var i stand til at tage offentlig transport. Region 1 har imidlertid udbetalt godtgørelse for kørsel i egen bil. Patientombuddet finder ikke anledning til at tilsidesætte Region 1’s skøn om, at kørsel i egen bil var billigste forsvarlige befordringsmiddel til den 13. maj 2014 og har i det følgende lagt dette til grund.        

Det er fast praksis i Patientombuddet ved beregningen af afstanden mellem patientens bopæl og det sygehus, hvor behandlingen skal finde sted, at lægge den korteste afstand i Kraks afstandsberegner til grund. Der er tale om en teknisk beregning af afstanden og ikke en rutevejledning.

Det er Patientombuddets opfattelse, at en patient ikke kan opnå befordringsgodtgørelse til en længere rute efter eget ønske.

Ovenstående praksis er ikke til hinder for, at Region 2 kan vælge at tilgodese borgerne yderligere ved at beregne en længere afstand på baggrund af Kraks hurtigste rute. I den pågældende sag er der imidlertid tale om en afgørelse truffet af Region 1, der er berettiget til kun at anvende den korteste afstand i Kraks afstandsberegner.

Patientombuddet har ved opslag i Kraks afstandsberegner beregnet korteste afstand mellem s bopæl og Sygehus til 79,2 km.

Det følger af lang administrativ praksis, at godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel beregnes efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser.

Efter cirkulære nr. 9878 af 20. december 2013 om satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser er godtgørelsen i 2014 pr. km. 2,10 kr.

Patientombuddet finder herefter, at er berettiget til befordringsgodtgørelse for behandling modtaget den 13. maj 2014 som følger:

2 x 79,2 km x 2,10 kr.       =

332,64 kr.

Patientombuddet har bemærket, at det fremgår af sagen, at Region 1 fejlagtigt udbetalte godtgørelse for den 13. maj 2014 to gange, og at regionen den 7. august 2014 derfor bad tilbagebetale 332,64 kr. har tillige sendt kopi til Patientombuddet af en anmodning om befordringsgodtgørelse for kørsel til Sygehus den 19. august 2014, som han har indsendt til Region 1. Patientombuddet har forstået klagen fra således, at han alene klager over grundlaget for beregningen af kørselsgodtgørelsen til behandlingen den 13. maj 2014, og at han ikke klager over kørslen den 19. august 2014 og heller ikke klager over, at han er blevet bedt om at betale for meget udbetalt godtgørelse tilbage. Patientombuddet har derfor ikke fundet anledning til at tage stilling dertil.   

På denne baggrund finder Patientombuddet, at ikke er berettiget til yderligere befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin behandling på Sygehus den 13. maj 2014.

Region 1’s begrundelse og klagevejledning

Det er i klagen anført, at der den 26. maj 2014 blev ansøgt om befordringsgodtgørelse, og at Region 1 den 30. juni 2014 meddelte, at der ville blive udbetalt 332,64 kr.

Det er Patientombuddet opfattelse, at Region 1 ved afgørelse af 30. juni 2014, gav delvist afslag på befordringsgodtgørelse. har i ansøgningsskemaet angivet antal kørte km til 185,2 km., men dette tal er i skemaet blevet streget ud og erstattet af tallene 158,4 x 2,10 kr. = 332,64 kr.

Det er endvidere Patientombuddets opfattelse, at Region 1’s indbetaling til s konto skal sidestilles med en skriftlig afgørelse, henset til, at det er muligt for Region 1 at printe skriftlig dokumentation for befordringsgodtgørelse, og at et sådant print også er sendt til  Patientombuddet i nærværende sag.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1-2, at en begrundelse for en skriftlig afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er blevet truffet. Afgørelsen skal om fornødent videre indeholde en kort redegørelse for de faktiske oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen og i det omfang, at afgørelsen beror på et administrativt skøn, så skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Patientombuddet skal hertil bemærke, at hensynet bag begrundelseskravet i forvaltningslovens

§ 24 er, at modtageren af afgørelsen skal have en forklaring på, hvorfor afgørelsen er faldet sådan ud, som den er.

Det fremgår videre af forvaltningslovens § 25, stk. 1, at en ugunstig skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist.

Henset til, at ansøgningsskemaet angav 185,2 km, og at Region 1 den 30. juni 2014 kun ydede godtgørelse for 158,4 km, er det Patientombuddets opfattelse, at Region 1 på afgørelsestidspunktet var bevidst om, at der var tale om et delvist afslag, hvorfor afgørelsen burde have været ledsaget af en begrundelse og klagevejledning.

Patientombuddet finder anledning til at kritisere, at Region 1 ikke i afgørelsen oplyste om de retsregler og forhold, som var bestemmende for den delvise udbetaling (praksis vedrørende Kraks korteste rute), og at regionen ikke i forbindelse med afgørelsen gav behørig begrundelse og klagevejledning.

Henset til, at Region 1 på afgørelsestidspunktet rådede over samme oplysninger, som Patientombuddet nu er i besiddelse af, og henset til, at Region 1 ved brev af 21. august 2014 til har suppleret afgørelsen af 30. juni 2014 med en udtalelse, hvori de for regionen bestemmende hovedhensyn for afgørelsen er anført, så har Patientombuddet ikke fundet grundlag for at antage, at regionens mangelfulde begrundelse må medføre, at Region 1’s afgørelse er ugyldig.

Patientombuddet finder herefter, at Region 1 handlede i strid med forvaltningslovens §§ 24-25 ved ikke i forbindelse med afgørelse af den 30. juni 2014 at have begrundet det delvise afslag på befordringsgodtgørelse til og ved ikke at have ydet klagevejledning i forbindelse med afgørelsen. 

Lovgrundlag

 

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af ministeren for sundhed og forebyggelse fastsatte regler.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.

Stk. 3. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.

Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 1662 af 27. december 2013 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 11. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

…..

§ 26. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.

Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6.Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

…..

14) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..

§ 10. Klager efter §§ 5-8 skal indgives, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Patientombuddet kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, hvis særlige grunde taler herfor.

…..

Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 (forvaltningsloven):

§ 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning.

…

§ 2. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

…
§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b.

…..

§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1.

…