Ret til befordringsgodtgørelse, da patienten havde gjort, hvad han kunne for at blive flyttet, og regionen ikke havde vejledt patienten.

Patientombuddet ændrer den afgørelse, der er truffet af Region 1 den 28. oktober 2014 om afslag på befordringsgodtgørelse til til Sygehus 2. er berettiget til befordringsgodtgørelse til behandling på Sygehus 2 for den del af behandlingerne, der i tid lå efter henvendelsen til Institut i Region 1. Region 1 skal indhente yderligere oplysninger og beregne og udbetale befordringsgodtgørelse til .

Sagsnummer:

15POB38

Offentliggørelsesdato:

22. juli 2015

Juridisk tema:

Kørsel og kørselsgodtgørelse

Kategori:

Patientrettigheder

Patientombuddet ændrer den afgørelse, der er truffet af Region 1 den 28. oktober 2014 om afslag på befordringsgodtgørelse til <****> til Sygehus 2. <****> er berettiget til befordringsgodtgørelse til behandling på Sygehus 2 for den del af behandlingerne, der i tid lå efter henvendelsen til Institut <****> i Region 1. Region 1 skal indhente yderligere oplysninger og beregne og udbetale befordringsgodtgørelse til <****>.

Klagen

Region 1 meddelte ved afgørelse af 28. oktober 2014 afslag på befordringsgodtgørelse. klagede den 22. november 2014 over afgørelsen.

Begrundelse

var den 14. januar, 21. februar, 10. april, 30. juni og 25. august 2014 til behandling på Sygehus 2 i Region 2. Han ansøgte herefter Region 1 om befordringsgodtgørelse.

Region 1 traf afgørelse den 28. oktober 2014. Det fremgår af afgørelsen, at havde benyttet sig af det frie sygehusvalg, idet han efter Region 1s sædvanlige visitationspraksis kunne være blevet behandlet på Sygehus 1 i Region 1, hvortil han ikke ville have været berettiget til befordringsgodtgørelse.

En person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Det fremgår af § 11 i dagældende bekendtgørelse nr. 1662 af 27. december 2013 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven og nugældende bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014.

En person, der vælger at blive behandlet på et sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, er berettiget til befordringsgodtgørelse som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Betingelserne for at modtage befordring eller befordringsgodtgørelse til dette behandlingssted skal dog være opfyldt.

Det fremgår af § 13 i samme bekendtgørelse.

En patient har altså som regel ret til at blive behandlet gratis på et offentligt sygehus efter eget eller den henvisende læges valg. Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse følger dog ikke med til det valgte sygehus. Dette gælder også, selv om der er kortere ventetid på det valgte sygehus.

Det er Patientombuddets opfattelse, at der kan være tale om frit sygehusvalg, selv om patienten ikke vidste det. Den læge, der henviser patienten, bør oplyse patienten om, at patienten muligvis ikke har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse. Lægens forkerte eller manglende information om dette, giver ikke patienten ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Patientombuddet har lagt til grund, at var henvist til Sygehus 2.

Det ovenfor skitserede udgangspunkt om at der er tale om frit sygehusvalg kan imidlertid ikke opretholdes, da Region 1 efter Patientombuddet opfattelse har givet fejlagtig vejledning i forbindelse med s ønske om omvisitation til et sygehus i bopælsregionen.

Patientombuddet har i den forbindelse bemærket, at  under en ferie i august 2013 mistede sine høreapparater. På dette tidspunkt boede han i By 2 i Region 2. På grund af lange ventetider valgte at lave en aftale om nye høreapparater med afdeling på Sygehus 2 i Region 2.

Den 15. oktober 2013 flyttede til By 1 i Region 1. Han valgte at fastholde aftalen om behandling på Sygehus 2 i Region 2, da han kun forventede, at skulle køre dertil to gange. Den 14. januar 2014 fik foretaget høreprøve og taget aftryk på Sygehus 2. Ved næste besøg den 21. februar 2014 blev høreapparaterne indstillet.

Patientombuddet har hertil lagt vægt på, at der efterfølgende opstod problemer med høreapparaterne, og at kontaktede Sygehus 2 med henblik på at få en ny tid. I denne forbindelse gjorde han opmærksom på, at han var flyttet til By 1, og at det var dyrt for ham at køre til Sygehus 2 i Region 2. Hertil fik at vide, at han naturligvis ville få befordringsgodtgørelse. Samtidig anmodede han om at blive overført til afdeling på Sygehus 1 i Region 1. Sygehus 2 henviste ham dog i stedet til at kontakte Institut i Region 1. Ved henvendelse til Institut fik oplyst, at de ikke kunne modtage ham, før han var færdigbehandlet på Sygehus 2. fortsatte derfor med at tage til behandling på Sygehus 2, og ansøgte derefter Region 1 om befordringsgodtgørelse til de behandlinger, der i tid lå efter hans flytning til denne region.

Den 28. oktober 2014 modtog afslag på befordringsgodtgørelse, hvorfor han kontaktede Kørselskontoret i Region 1. Her fik han at vide, at han ikke skulle have været henvist til Institut , men at han i stedet skulle have været på afdeling på Sygehus 1.

Patientombuddet kan oplyse, at det er bopælsregionen, der yder befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling, og at bopælsregionen har ret til at vælge, om der skal ydes befordring eller befordringsgodtgørelse. Ved skift af bopælsregion, kan den behandlende region således ikke – heller ikke ved forkert vejledning - binde bopælsregionen til at yde befordringsgodtgørelse eller befordring efter sundhedsloven og regler udstedt i medfør heraf.

Det følger af ovennævnte bekendtgørelses § 16, stk. 2 og § 17.

Det er herefter Patientombuddets opfattelse at Sygehus 2’s fejlagtige henvisning til Institut ikke binder Region 1 i forbindelse med afgørelsen om befordringsgodtgørelse.

Patientombuddet kan dog hertil oplyse, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens område.

Dette fremgår af forvaltningsloven § 7, stk. 1.

 

Det er på baggrund heraf Patientombuddets opfattelse, at Institut , der er en del af Region 1, i stedet for blot at afvise ham og oplyse, at han ikke kunne modtage behandling der, før han var færdigbehandlet, burde have vejledt om, at han i stedet skulle kontakte afdeling på Sygehus 1.

Det er herefter Patientombuddets opfattelse, at ikke benyttede sig af det frie sygehusvalg, efter det tidspunkt, hvor han kontaktede Institut , da han ikke modtog den rette vejledning.

Patientombuddet har i den forbindelse lagt vægt på, at har gjort, hvad han kunne for at blive overført til behandling i bopælsregionen. Pligten til at vejlede patienter er en garantiforskrift, og derfor bevirker den manglende vejledning fra Region 1, at skal stilles, som om han havde modtaget korrekt vejledning. Således er berettiget til befordringsgodtgørelse til Sygehus 2, for så vidt angår de behandlinger, der i tid ligger efter hans første henvendelse til Institut .

Det er på baggrund af de foreliggende oplysninger imidlertid ikke muligt for Patientombuddet at komme til klarhed over, hvornår rettede henvendelse til Institut , der er en del af Region 1. Det er heller ikke muligt at komme til klarhed over på hvilke datoer, han efterfølgende modtog behandling på Sygehus 2. Patientombuddet kan derfor ikke konkret beregne omfanget af s befordringsgodtgørelse.  

Patientombuddet ændrer således den afgørelse, der er truf­fet af Region 1 den 28. oktober 2014 om afslag på befordringsgodtgørelse til til Sygehus 2 og finder, at er berettiget til befordringsgodtgørelse til behandling på Sygehus 2 for den del af behandlingerne, der i tid lå efter henvendelsen til Institut i Region 1. Region 1 skal indhente yderligere oplysninger og på den baggrund beregne og udbetale befordringsgodtgørelse til .

Lovgrundlag

 

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af ministeren for sundhed og forebyggelse fastsatte regler.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.

Stk. 3. Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.

Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 1662 af 27. december 2013 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven:

§ 11. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandling på sygehus m.v., hvis personen opfylder en af følgende betingelser:

1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.

2) Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter Regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.

3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, og personen i forbindelse med sygehusbehandling indkaldes til videre ambulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

§ 13. Personer, der opfylder mindst en af betingelserne i § 11, jf. §§ 26 og 27, og som vælger at anvende det frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86, det udvidede frie sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 82 a og § 87, de udvidede rettigheder til undersøgelse og behandling i børne- og ungepsykiatrien, jf. sundhedslovens § 87 b, eller den udvidede ret til behandling for psykisk syge voksne, jf. sundhedslovens § 87 f, har ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.

Stk. 2. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 11, nr. 2, forudsætter, at afstanden til eller fra det sygehus m.v., som patienten har valgt, overstiger 50 km.

§ 16. Regionsrådet i den region, som patienten opholder sig i ved tilkald af ambulance eller særligt sygekøretøj, yder befordringen efter § 10.

Stk. 2. Regionsrådet i bopælsregionen yder befordring eller befordringsgodtgørelse ved befordring mellem patientens bopæl og sygehuset m.v. efter §§ 11-15, jf. §§ 26 og 27.

Stk. 3. Regionsrådet i opholdsregionen yder dog befordring eller befordringsgodtgørelse ved befordring mellem patientens midlertidige opholdssted i regionen og sygehuset, når patienten har behov for akut behandling m.v. efter §§ 11-15, jf. §§ 26 og 27.

Stk. 4. Til patienter, som i medfør af sundhedslovens § 89 a modtager refusion fra regionsrådet til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land, yder regionsrådet godtgørelse af befordringsudgifter som minimum svarende til det behandlingssted i Danmark, hvortil vedkommende ville være berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse efter dette kapitel.

§ 17. Regionsrådet afgør, om patienten efter reglerne i §§ 11 og 14 skal tilbydes befordring eller befordringsgodtgørelse.

Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 (forvaltningsloven):

§ 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning.

§ 2. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

§ 7.

En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6.Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

…..

14) vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter § 171 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..